Lærer Makerspace Allerød - Neuropædagogik
Blovstrød Skole søger lærere til undervisning i dansk, matematik, HDS og praktisk/musiske fag. Kandidaten skal være uddannet lærer med relationsskabende kompetencer og evne til samarbejde. Skolen arbejder med makerspace som arbejdsmetode og lægger vægt på udeundervisning. Ansøgningsfrist: 19. juni 2026.
Folkeskolelærer stilling ved Allerød Kommune, Region Hovedstaden
- Allerød, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 5 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 19. juni 2026
- Oprettet: 29. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer
Vil du være med til at opbygge vores nye skolebibliotek?
Vil du gå foran som Supermakerpilot?
- Vi søger en lærer til skolebiblioteket – gerne med erfaring
- Vi søger en lærer, der brænder for makerspace – som gerne vil gå foran og være Supermakerpilot
- Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk på 4. årgang
- Vi søger en lærer, der kan undervise i matematik
- Vi søger lærere til HDS, praktisk/musiske fag og N/T
Derudover er der mulighed for at sammensætte et skema ud fra dine fag og kompetencer.
Hvem er vi?
Vi har gennem de sidste år arbejdet på en samlet plan for både de fysiske rammer og det pædagogiske indhold for børn og unge i Blovstrød – ”Blovstrød børne- og læringsby”. Vi er netop flyttet ind i en stor ny bygning – hvor vi skaber læringsmiljøer i helt nye rammer. Et vigtigt omdrejningspunkt for skolen er at bruge vores skønne udeområder i en aktiv og varieret hverdag. Det betyder, at vi bl.a. arbejder med en fast ugentlig udeskoledag.
Skolen er velfungerende og har et godt kollegialt fællesskab med muligheder for faglig sparring og udvikling. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø med fagligt dygtige og meget engagerede medarbejdere.
Vi arbejder med Makerspace på skolen – både som arbejdsmetode, fysisk læringsrum har uddannet Makerpiloter, der i samarbejde med deres team, planlægger og gennemfører undersøgende, eksperimenterende og innovativ undervisning. I Allerød Kommune arbejder alle med udgangspunkt i en fælles Børne- og Ungepolitik og et fælles børne- og læringssyn som er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige – vi tager udgangspunkt i børn og unges resurser.
Vi tror på, at alle tre kompetencer er afgørende for et velfungerende og berigende liv med trivsel og aktiv deltagelse i de fællesskaber, børn og unge indgår i.
Om dig
- Du er uddannet lærer
- Du har stærke relationsskabende kompetencer
- Du kan samarbejde med kolleger om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever både fagligt og socialt
- Du vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde, hvor du motiveres af at planlægge, gennemføre og efterbehandle undervisning i samarbejde med kolleger
- Du vægter forældresamarbejdet højt
- Du er didaktisk og pædagogisk nysgerrig og vil udforske og udfordre egen og kollegers praksis
- Du har ambitioner på elevernes og lærerfagets vegne og ønsker at bidrage til elevernes og skolens udvikling
- Du er ansvarsbevidst, fleksibel og stabil
Du kommer til at indgå i et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen. Alle medarbejdere er i gang med et fælles kompetenceforløb i co-teaching og neuropædagogik i samarbejde med Nordic Learning.
Her er gode rammer for udvikling, og du får mulighed for at sætte dit præg – både fagligt og menneskeligt.
Praktisk info
- Stillingerne er på fuld tid
- Tiltrædelse: 1. august 2026
- Ansøgningsfrist: 19. juni 2026
- Samtaler afholdes løbende
- Løn og vilkår efter gældende overenskomst
Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer før ansættelse.
Vil du høre mere?
- Anna Recinella, skoleleder – 21 17 05 78
- Victoria Beck, afd. Leder – 23 37 80 16
- Peter Heiselberg, afd. Leder – 20 44 76 99
Klar til at blive en del af fællesskabet på Blovstrød skole? Send din ansøgning via linket i annoncen – og bliv en del af en skole, hvor fællesskab, faglighed og nærvær er i fokus.
Vi glæder os til at høre fra dig! Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk

