Lærer dansk/engelsk Gredstedbro - Inklusionsfokus
Gredstedbro Skole søger to lærere til faste stillinger på 30-37 timer ugentligt fra 1. august 2026. Kandidaten bør være uddannet lærer med linjefag i dansk, engelsk eller natur/teknologi – eller erfaring inden for musik, håndværk, matematik eller idræt. Skolen værdsætter engagement, ansvarlighed og evne til samarbejde med kolleger, pædagoger og forældre. Du skal sætte elevernes læring og trivsel i centrum, møde børn med empati og bidrage aktivt til skolens udvikling. Ansøgningsfrist: 11. maj 2026.
Folkeskolelærer stilling ved Esbjerg kommune - Gredstedbro, Region Syddanmark
- Gredstedbro, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 3 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 11. maj 2026
- Oprettet: 28. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer
På Gredstedbro Skole tror vi på, at børn trives bedst, når de voksne gør det samme. Derfor er vores udgangspunkt enkelt og vigtigt: Når lærerne har det godt, får børnene det godt.
Vi søger to engagerede og dedikerede lærere til faste stillinger på 30-37 timer om ugen med tiltrædelse 1. august 2026.
Derudover har vi også et vikariat på 30 timer med ukendt tidshorisont på grund af sygdom.
Dine faglige kompetencer
- Dansk
- Engelsk
- Natur/teknologi
Men måske har du i stedet – eller også – erfaring med:
- Musik
- Håndværk og design
- Matematik
- Idræt
- Billedkunst
- Kristendom
- Historie
Vi er åbne for en bred faglig profil. For os handler det nemlig ikke kun om, hvad du kan – men i høj grad også om hvem du er som menneske og kollega.
Om Gredstedbro Skole
Gredstedbro Skole er en 1–2-sporet folkeskole fra 0.–9. klasse med ca. 310 elever, 23 lærere og 6 pædagoger.
Skolen ligger i en hyggelig landsby ca. 10 km nord for Ribe og 15 syd for Esbjerg, omgivet af skønne udearealer – og med togstation lige i nærheden, så bil ikke er en nødvendighed.
Vi har et stærkt fokus på læring, trivsel og fællesskab. Vores personale er kendetegnet ved høj faglighed, engagement, ansvarlighed og lysten til at udvikle sig – både sammen og hver for sig.
Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø, stærke sammenhold og store sociale kapital.
Hos os får du
- Glade, nysgerrige og forventningsfulde børn – og engagerede forældre
- En skole, hvor trivsel og læring går hånd i hånd
- Et arbejdsmiljø præget af åbenhed, omsorg og tillid
- Reelle muligheder for at sætte dit eget præg på skolen
- En arbejdsplads, der prioriterer faglig og personlig udvikling
Vi ønsker os, at du
- Er uddannet lærer og har en positiv tilgang til inklusionsarbejdet
- Sætter elevernes læring og trivsel i centrum
- Møder børn, forældre og kolleger med empati og tydelig kommunikation
- Trives i samarbejdet med lærere, pædagoger, forældre og øvrige samarbejdspartnere
- Er initiativrig og bidrager aktivt til skolens pædagogiske udvikling
- Deltager åbent i faglig sparring med kolleger, vejledere og ledelse
- Anvender IT og digitale læremidler kompetent – og ved, hvornår analoge materialer giver bedst mening
Vil du vide mere?
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Straffeattest skal afleveres ved ansættelse, og børneattest indhentes.
Datoer
Ansøgningsfrist:
Indkaldelse til samtaler: Onsdag den 13. maj 2026
Ansættelsessamtaler: Mandag den 18. maj 2026 (eftermiddag/aften)
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk
Vi glæder os meget til at høre fra dig – og til at byde en ny kollega velkommen på vores dejlige skole.
Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk

