Lægesekretær ortopædi Kolding - Sygehus Lillebælt
Sygehus Lillebælt Kolding søger en uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til sekretærteamet i fod- og børnesektoren. Du skal have erfaring fra sygehusvæsenet, helst inden for kirurgiske specialer og med kendskab til EPJ Syd. Stillingen kræver evne til at navigere en travl og kompleks hverdag med fokus på børneortopædi, fodkirurgi, sår og amputation. Du bliver del af et velfungerende team på fire sekretærer, hvor samarbejde og fleksibilitet er centrale. Ansøgningsfrist: 14. august 2026.
Lægesekretær stilling ved Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus, Region Syddanmark
- Kolding, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. august 2026
- Oprettet: 27. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Lægesekretær
Sekretærteamet i fod- og børnesektoren søger en ny kollega pr. 1. september 2026 eller snarest herefter!
Da en af vores dygtige sekretærer har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en engageret og struktureret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til en spændende og alsidig hverdag. Du bliver en del af et specialiseret område med fokus på
børneortopædi,
fodkirurgi, sår og amputation
. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men andet timetal kan aftales.
Hvem er vi?
Vi er en ortopædkirurgisk afdeling med specialer inden for hånd-, skulder-, børne- og fodkirurgi samt en traumesektor, der varetager behandlingen af akutte ortopædkirurgiske patienter.
Du bliver en del af et sekretariat med 20 dygtige kolleger. Din dagligdag bliver i et lille, velfungerende team på fire sekretærer, hvor høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde og godt kollegaskab går hånd i hånd. Sammen understøtter vi behandlingen af patienter inden for børneortopædi, fodkirurgi, sår og amputation.
Om stillingen
Vi søger en kollega, som:
- Har erfaring fra sygehusvæsenet – gerne inden for kirurgiske specialer og med kendskab til EPJ Syd
- Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav)
- Kan navigere i en travl og kompleks hverdag med mange bolde i luften
- Trives i en hverdag, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøgleord
- Vægter et godt arbejdsmiljø, fælles ansvar og faglig stolthed
- Har lyst til at arbejde inden for et specialiseret område med mange tværfaglige samarbejder
- Deltager i vores afløserteam i receptionen
Vi løfter i flok, og basisopgaverne er fælles for hele teamet. Du får god oplæring og bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
Hvad kan du forvente?
- En alsidig stilling med både administrative og patientnære opgaver
- En afdeling i udvikling – hvor din mening og erfaring tæller
- Et sekretærfællesskab med tæt sparring og plads til personlighed
- Mulighed for at fordybe dig i flere specialiserede fagområder
Lyder det som noget for dig?
Så ser vi frem til at høre fra dig! Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi og hilse på os.
Kontakt sundhedsadministrativ leder Birgitte Junker Fischer på 7636 2346 (ferie uge 31 og 32) eller fod/børnesekretariatet på 7636 3015.
Ansøgningsfrist er den 14. august 2026. Samtaler forventes afholdt mandag den 24. august 2026.
Denne stilling er publiceret af Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus via jobnet.dk


