Læge Endokrinologi Herlev - 8-skiftet vagt

Herlev Hospital søger læger til flere Intro-stillinger inden for alle fire specialer (endokrinologi, lungemedicin, infektionssygdomme og geriatri) med start 1. november eller 1. december 2026. Du udfører akut medicinsk udredning og behandling i Akutmodtagelsen samt stuegange på sengeafsnit. Arbejdet omfatter 8-skiftet vagt og mulighed for ambulant arbejde. Fagligt engagement og bidrag til godt arbejdsmiljø forventes. Ansøgningsfrist: 14. september 2026.

Læge stilling ved Herlev Hospital, Region Hovedstaden

  • Herlev, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 4 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 14. september 2026 — Om 2 dage
  • Oprettet: 3. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge

På Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev-matriklen har vi flere Intro-stillinger til besættelse med start pr. 1/11-26 og pr. 1/12-26 inde for alle fire specialer (endokrinologi, lungemedicin, infektionssygdomme og geriatri).

Kun ansøgere, der kan tiltræde på dette tidspunkt, bliver taget i betragtning til samtale.

Om Afdeling for Medicinske Sygdomme

I afdelingen varetager vi specialerne endokrinologi, geriatri, lungemedicin og infektionsmedicin. Derudover har afdelingen det lægelige ansvar for modtagelse og behandling af matriklens akut indlagte medicinske patienter.

I vores Akutmodtagelse vurderes og behandles patienter med et meget bredt og varieret udbud af sygdomme. I afdelingens sengeafsnit arbejder vores læger på alle uddannelsesniveauer under supervision af de tilknyttede speciallæger.

Hvad enten du har vagt eller almindelig dagfunktion på et af vores medicinske sengeafsnit, vil du opleve at arbejde i teams med fokus på hurtig diagnostik og behandling – og med høj faglig standard, sammenhængende patientforløb, uddannelse og supervision som væsentlige omdrejningspunkter. Endelig vil der i et vist omfang være mulighed for at deltage i afdelingens forskningsaktiviteter.

Vi prioriterer de gode patientforløb, godt arbejdsmiljø og uddannelse højt. Afdelingen har bl.a. fem uddannelsesansvarlige overlæger, flere UKYL’er og faste yngre læge-møder.

Om stillingen

Dit arbejde vil primært bestå i akut medicinsk udredning og behandling i Akutmodtagelsen, samt stuegange på relevant sengeafsnit. Der vil også i et vist omfang være mulighed for ambulant arbejde i et af vores specialambulatorier. Du vil indgå 8-skiftet vagt i 2-holdsdrift.

I din stilling bliver du tilknyttet et af de fire specialer, hvor din arbejdstid uden for Akutmodtagelsen vil foregå, og du går til daglige konferencer.

Vi forventer et fagligt engagement, og at du bidrager til at fastholde vores gode arbejds- og kollegiale miljø på afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlige overlæger Signe Frøssing på signe.marie.brier.froessing.01@regionh.dk eller Lotte Usinger på lotte.usinger@regionh.dk.

Ansøgningsfrist

Send ansøgning med curriculum vitae samt kopi af autorisation via linket senest 14/9-2026. Samtaler afholdes 23/9-2026 mellem kl. 13.00 og 15.30 og den 24/9 mellem kl. 14.00 og 15.30.

Denne stilling er publiceret af Herlev Hospital via jobnet.dk