Læge almen medicin Kalundborg - Region Sjælland

Region Sjælland søger en speciallæge i almen medicin til Nærklinik Kalundborg. Den ideelle kandidat har erfaring med uddannelsesvejledning, arbejder professionelt og imødekommende, samt er motiveret for udvikling og ny teknologi i patientbehandling. Passionen for lederskab og bæredygtighed vil styrke klinikkens fremtid.

Læge stilling ved Region Sjælland - Kalundborg, Region Sjælland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge

Ønsker du god tid til patienterne, høj faglig kvalitet og en hverdag med balance mellem arbejdsliv og fritid?

I Nærklinik Kalundborg får du mulighed for at arbejde tæt på borgerne og samtidig være en del af udviklingen af fremtidens almen praksis.

Region Sjælland søger en speciallæge i almen medicin til Nærklinik Kalundborg.

Velkommen til Region Sjællands Nærklinik Kalundborg Nærklinik Kalundborg er smukt beliggende direkte ved vandet og med særdeles nem adgang med offentlig transport – kun to minutters gang fra Kalundborg Station. Klinikken har været i drift siden december 2020 og er i dag et veletableret tilbud med høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde.

Du bliver en del af et engageret team bestående af fire fastansatte læger, en praksismanager og fem sygeplejersker. Hverdagen er kendetegnet ved stor indflydelse på planlægning og opgaveløsning samt en klar ambition om løbende at udvikle mere sammenhængende løsninger i den nære sundhedsindsats. Sygeplejerskerne varetager selvstændige konsultationer, hvilket giver rum for faglig fordybelse, mens de administrative opgaver håndteres centralt, så fokus kan være på patienterne. Arbejdstiden ligger på hverdage, og der er fri i weekender og på helligdage. Klinikken har åbent alle hverdage kl. 8-16. Hvis du vil høre en læges erfaringer fra arbejdet i en nærklinik, kan du se videoen: Livet som læge i en nærklinik

Der venter dig mange spændende opgaver

Opgaverne varetages i moderne og tidssvarende rammer med opdateret diagnostisk udstyr og digitale løsninger. Af opgaver kan nævnes:

  • Sikre nær, kompetent og lægefaglig behandling for klinikkens patienter
  • Bidrage til udvikling af organisatoriske og samarbejdsmæssige tiltag, der styrker den nære behandling
  • Afprøve og anvende digitale løsninger, som understøtter sammenhængende patientforløb
  • Arbejde målrettet med koordination og kvalitet i de enkelte behandlingsforløb
  • Medvirke til opkvalificering af praksispersonalet med henblik på udvidelse og videreudvikling af opgaver
  • Samarbejde tæt med kommuner, sygehuse og øvrige relevante samarbejdspartnere
  • Indgå i et tværfagligt samarbejde på tværs af faggrupper

Om dig

  • Speciallæge i almen medicin
  • Gerne erfaring med vejledning af uddannelseslæger – har du endnu ikke denne erfaring, tilbydes du igennem din ansættelse mulighed for efteruddannelse
  • Arbejder imødekommende og professionelt med fokus på kvalitet i patientforløb
  • Gerne erfaring med vejledning af uddannelseslæger – hvis ikke
  • Motiveres af udvikling af almen praksis og nye måder at tilrettelægge patientbehandling på
  • Har erfaring med digitale systemer, herunder videokonsultationer

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er Nærklinik Kalundborg, Vestre Havneplads 10, 1. sal, 4400 Kalundborg

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til Overenskomsten for underordnede læger – Yngre læger

Vil du gøre karriere hos os

Kontakt os gerne

Om Det Nære Sundhedsvæsen

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer. Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen

For at få et godt indblik i DNS’ vision, anbefaler vi, at du orienterer dig i dette materiale:

Derudover kan du se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om Region Sjælland

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk