Kundeservice & Reklamationer Aarhus - Proshop
Proshop a/s søger en Aftersales-medarbejder til sit team i Højbjerg ved Aarhus. Du skal håndtere reklamations-, retur- og servicesager, der kræver undersøgelse og dialog. Erfaring med kundeservice og evne til at kommunikere roligt i vanskelige situationer er vigtig. Du arbejder struktureret, løsningsorienteret og kan håndtere konflikter professionelt. Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026.
Callcentermedarbejder stilling ved Proshop - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026
- Oprettet: 2. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Callcentermedarbejder
Har du erfaring med kundeservice, reklamationer eller mere komplekse kundesager – og er du god til at bevare roen, når en kunde er frustreret? Så søger vi en ny kollega til vores Aftersales-team på Proshops hovedkontor i Højbjerg ved Aarhus.
Du bliver en del af Proshops internationale Sales & Support-afdeling, hvor mere end 60 medarbejdere hjælper vores kunder på tværs af flere lande og sprog.
Om jobbet Som medarbejder i Aftersales arbejder du med de kundesager, der typisk kræver lidt mere undersøgelse, dialog og vurdering end den almindelige kundeservice.
Det kan blandt andet være reklamationer, fejl på produkter, returneringer, garantisager og længerevarende forløb, hvor der skal findes en løsning mellem kunden, Proshop og eventuelt leverandører eller producenter.
Nogle sager er enkle. Andre kræver, at du kan tænke ud af boksen, bevare overblikket og finde en løsning inden for de rammer, vi arbejder efter.
Du vil også møde kunder, der er utilfredse eller frustrerede. Derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere roligt og professionelt, håndtere konflikter og være med til at nedtrappe en situation frem for at eskalere den.
Dine opgaver Dine opgaver vil typisk være:
- Behandle reklamations-, retur- og servicesager
- Kommunikere med kunder via telefon, mail og andre kanaler
- Undersøge og vurdere komplekse kundesager
- Følge sager fra første henvendelse til afslutning
- Håndtere utilfredse kunder og konfliktsituationer professionelt
- Samarbejde med kolleger, leverandører og andre interne funktioner
- Dokumentere sager og sikre korrekt opfølgning
- Finde praktiske og rimelige løsninger inden for vores procedurer og gældende regler
Vi forventer, at du • Har erfaring med kundeservice og direkte kommunikation med kunder • Er løsningsorienteret og god til at tænke i muligheder • Kan kommunikere tydeligt, roligt og professionelt – også i vanskelige situationer • Er rummelig og god til at møde forskellige typer mennesker • Kan håndtere konflikter og arbejde aktivt med konfliktnedtrapning • Tager ansvar for dine sager og følger dem helt til dørs • Kan bevare overblikket, når der er mange sager eller flere hensyn at balancere • Arbejder struktureret og kan sætte dig ind i regler, procedurer og dokumentation.
Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med reklamationer, aftersales, 2. level kundeservice, teknisk support eller anden form for sagsbehandling.
Du behøver ikke kende alle vores produkter fra start. Vi sørger for grundig oplæring i vores systemer, produkter og arbejdsgange.
Den rette profil Aftersales handler ikke kun om at følge en procedure. Den rette kandidat kan lytte til kunden, forstå problemstillingen og samtidig vurdere, hvad der er den rigtige løsning for både kunden og Proshop.
Du skal derfor være komfortabel med, at nogle sager ikke har et enkelt standardsvar, og at det indimellem kræver både dialog, vurdering og lidt ekstra vedholdenhed at komme i mål.
Vi tilbyder • En stilling på Proshops hovedkontor i Højbjerg ved Aarhus • Grundig oplæring i systemer, produkter og arbejdsgange • Et erfarent team med stor faglig viden • En hverdag med forskellige og ofte komplekse kundesager • Et tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen • En uformel arbejdsplads med højt tempo og korte beslutningsveje • Mulighed for at udvikle dig inden for aftersales, kundeservice og e-commerce.
Ansøgning Tiltrædelse er snarest muligt. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Du må meget gerne skrive kort i din ansøgning:
- Hvilken erfaring du har med kundeservice og kundekontakt
- Om du tidligere har arbejdet med reklamationer, aftersales eller 2. level support
- Hvordan du har arbejdet med utilfredse kunder eller konfliktsituationer
- Hvorfor du gerne vil arbejde med Aftersales hos Proshop
Hvis du trives med at løse komplekse kundesager, kan bevare roen i vanskelige situationer og tager ansvar for at få sagen helt i mål, så hører vi gerne fra dig.
Denne stilling er publiceret af Proshop via jobnet.dk

