Kranchauffør Asfaltkørsel Allerød - Sættevogn
SCT Transport søger chauffører til kran/grab-, kran/grab med asfaltkorsel– og sættevognskørsel med asfalt-afdelinger. Du skal være mødestabil, ansvarsbevidst og have kørekort C + CE samt krancertifikat, hvis relevant. Erfaring med entreprenør-, asfalt- eller krankørsel er ønsket. Du bliver del af et professionelt team med fokus på sikkerhed og kvalitet. Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026.
Chauffør, specialtransport stilling ved SCT Transport - Allerød, Region Hovedstaden
- Allerød, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 4 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026
- Oprettet: 30. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Chauffør, specialtransport
Bliv en del af SCT Transports stærke chaufførteam
Hos SCT Transport har vi meget travlt, og derfor søger vi flere dygtige og ansvarsbevidste chauffører til vores Kran/Grab- og asfaltafdelinger.
Vi søger chauffører til følgende type kørsel:
Kran/grab-kørsel
Uanset hvilken funktion du søger, bliver du en del af et professionelt team med dygtige kollegaer, en god omgangstone og fokus på sikkerhed, kvalitet og samarbejde.
SCT Transports største prioritet er at levere professionel service til vores kunder. Derfor er vores chauffører vores vigtigste ressource og vores ansigt udadtil.
Vi tilbyder
Hos SCT Transport bliver du en del af en virksomhed, hvor vi passer på vores medarbejdere, og hvor sammenhold, ordentlighed og godt håndværk går hånd i hånd.
Vi tilbyder:
- Fastansættelse i en veldrevet virksomhed med ordnede forhold
- Fast bil og moderne materiel
- Attraktive løn- og ansættelsesvilkår samt pension og sundhedsordning
- Et stærkt fællesskab med hjælpsomme kollegaer og en uformel omgangstone
- Frihed under ansvar i en hverdag med stor selvstændighed
- Eget værksted med dygtige mekanikere, som holder materiellet kørende
- Fokus på sikkerhed, kvalitet og trivsel
- Gratis adgang til fitness og spinning
- En arbejdsplads, hvor du ikke blot er et nummer i rækken, men en vigtig del af holdet
Arbejdsopgaver
Kran/grab
- Kørsel med kran/grab på entreprenøropgaver
- Levering af materialer til bygge- og anlægsprojekter
- Daglig vedligeholdelse af bilen
- Samarbejde med kunder og kollegaer
Kran/grab med asfalt
- Kran/grab-kørsel som primær opgave
- Asfalt- og fræsekørsel i sæson og ved spidsbelastninger
- Kørsel på hele Sjælland
- Vedligeholdelse af køretøjet
Sættevogn asfalt
- Kørsel af asfalt
- Dag- og natkørsel i sæsonen
- Kørsel på hele Sjælland
- Vedligeholdelse af køretøjet
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har kørekort C + CE, gyldigt førerkort og EU-bevis
- Har krancertifikat, hvis du søger en af kran/grab-stillingerne
- Er mødestabil, ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde
- Trives med kundekontakt og forstår, at chaufføren er virksomhedens ansigt udadtil
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god holdspiller
- Passer godt på dit materiel og har fokus på sikkerhed
- Har erfaring med entreprenør-, asfalt- eller krankørsel, eller lysten til at lære det
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Martin Rønne Niebling på +4541380289.
Vi glæder os til at høre fra dig!
SCT Transport A/S
Denne stilling er publiceret af SCT Transport via jobnet.dk


