Koordinator Anlægsprojekter København - Metro & Forsyning

Københavns Kommune søger en specialkonsulent til tværgående koordinering af anlægsprojekter. Du skal drive koordinering på tværs af interne og eksterne aktører, skabe overblik over komplekse projektporteføljer og formidle problemstillinger klart skriftligt og mundtligt. Rollen kræver kandidatuddannelse, minimum to års erfaring fra politisk styret organisation, stærk politisk forståelse og evne til at bevare overblikket under parallelle opgaver. Ansøgningsfrist: 2. juni 2026.

Specialkonsulent stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 2. juni 2026
  • Oprettet: 19. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Specialkonsulent






Jobopslag


Vil du arbejde med nogle af de mest komplekse koordineringsopgaver i København i krydsfeltet mellem teknik, politik og drift? Så er det dig, vi leder efter til rollen som anlægskoordinator i enheden Anlægskoordinering og Vejarbejde. Vi arbejder med at få byens mange anlægsprojekter på vejareal til at hænge sammen i praksis. Hvad enten det er genopførelse af Børsen, endnu en etape af metroen, der skal bygges, renovering af en bro, fornyelse af forsyningsledninger eller WorldTour-feltet, som skal ræse gennem byen, så er vi med. Vi søger en kollega, der kan være med til at skabe overblik, drive processer og få ting til at ske i en kompleks, praktisk og politisk virkelighed.

Din rolle

Som anlægskoordinator bliver du en central aktør i arbejdet med at skabe overblik over en kompleks portefølje af anlægsprojekter.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • Drive koordinering af anlægsprojekter på tværs af interne og eksterne aktører
  • Skabe overblik over komplekse projektporteføljer og bidrage til prioritering for at sikre, at anlægsprojekterne gennemføres i den rigtige rækkefølge
  • Forberede beslutningsoplæg om prioritering og koordinering af anlægsaktiviteter samt formidle komplekse problemstillinger klart – både skriftligt og mundtligt
  • Deltage i samt facilitere møder og præsentere koordineringsløsninger for mange forskellige interessenter
  • Facilitere tværgående koordineringsprocesser og sikre fremdrift i et felt med mange aktører
  • Bidrage til videreudvikling og anvendelse af digitale værktøjer til planlægning og koordinering

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant kandidatuddannelse (fx statskundskab, samfundsfag eller lignende)
  • Har minimum to års relevant erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Har stærk politisk forståelse og kan navigere i forskellige hensyn og interesser
  • Er meget skarp til at formidle, både skriftligt og mundtligt, og kan præsentere komplekse emner klart og forståeligt
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når der er mange parallelle opgaver
  • Trives med at drive processer fremad og tage ansvar for fremdrift

Derfor skal du vælge os

Du får

  • Kompleks opgaveløsning i et tværgående styringsfelt, hvor mange aktører, hensyn og afhængigheder skal afvejes samtidig
  • Erfaring med politisk styrede processer, hvor prioriteringer og beslutninger formes i spændingsfeltet mellem faglige, driftsmæssige og politiske hensyn
  • Tæt kobling til beslutning og implementering, hvor din koordination omsættes til konkret planlægning og gennemførsel af anlægsaktiviteter
  • Et stærkt fagligt udviklingsmiljø, hvor du får ansvar tidligt og arbejder med komplekse problemstillinger fra dag ét

Om os

Du bliver en del af enheden Anlægskoordinering og Vejarbejde, der arbejder for, at midlertidig brug af vejareal og vejarbejde koordineres og gennemføres, så fremkommelighed og trafiksikkerhed bliver opretholdt. Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på tre teams og udsteder årligt ca. 30.000 tilladelser. Vi arbejder i en tværfaglig teamstruktur, hvor alle dels har egne ansvarsområder og dels indgår i løsningen af kollegaers projekter og opgaver. På den måde sikrer vi en høj grad af videndeling. Hvert team er sammensat ud fra forskellige fagligheder, hvilket medvirker til et stærkt fagligt og professionelt miljø. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår som AC-specialkonsulent fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med forhandlingsberettigede faglige organisationer. Forventet start er den 1. august 2026. Arbejds- og tjenestestedet er Islands Brygge 37, 2300 København S.

Klar til at tage udfordringen op?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef i Anlægskoordinering og Vejarbejde Kristina Samsøe Mosbæk på mail BS4D@kk.dk eller på 23 63 65 38 eller anlægskoordinator Sigrid Liv Jacobsen på DM82@kk.dk eller på 23 70 48 92.

Søg via linket senest tirsdag den 2. juni 2026

Vi forventer at holde samtaler i uge 24 og 25.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia.kr.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk