Konsulent til Politik og Strategi i Børn og Unge
Politisk konsulent stilling ved www.aalborg.dk, Region Nordjylland
- Aalborg, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
- Oprettet: 22. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Politisk konsulent
Jobbet
Organisationsudvikling, planlægning af politiske beslutningsprocesser og facilitering af strategiske lederfora. Har vi din interesse nu? Så kunne du godt være den, vi leder efter.
Vi mangler nemlig en konsulent på holdet i Politik og Strategi. Her får du en nøglefunktion i forhold til at understøtte det politiske niveau, ledelsen samt Børn og Unge som organisation. Derfor skal du have gode generalistkompetencer i forhold til at varetage en bred vifte af konsulentopgaver på tværs af afdelingens ansvarsområder i en stor kommunal forvaltning, hvor dagtilbud og skoler er omdrejningspunktet.
Du får bl.a. følgende opgaver:
- Strategiske analyse- og udviklingsopgaver i spændingsfeltet mellem politik og organisation
- Politik og strategiudvikling herunder planlægning af implementering
- Projektledelse herunder facilitering af processer
- Planlægning og facilitering af strategiske tværgående mødefora for forvaltningens ledere
- Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger til Børne- og Undervisningsudvalget, hvor vi arbejder efter Slotsholmmetoden
Opgaverne løses ofte i et samarbejde med kolleger fra andre teams i Politik og Strategi – særligt HR og Arbejdsmiljø. Samarbejde er i det hele taget lidt af et nøgleord i afdelingen, for vi ved, at et højt niveau i opgaveløsningen sjældent er noget, man leverer alene.
Politik og Strategi er en stabsfunktion i Børn og Unge, Aalborg Kommune. Vi er cirka 30 medarbejdere, og du bliver en del af team Politik og Sekretariat med cirka 10 kolleger, som arbejder med politikerbetjening. Teamets håndværk er udarbejdelse af de politiske sager, analyse-, kvalitets- og evalueringsopgaver samt sekretariatsbetjening af rådmand, direktør, MED-systemet mv.
Hvem er du?
På grund af din centrale placering kommer du til at samarbejde med forvaltningsledelsen samt ledere og medarbejdere fra de øvrige afdelinger i forvaltningen, men også på tværs af forvaltninger. Derfor står det gode samarbejde og relationsarbejdet som pejlemærker for dig, og som forudsætningen for den gode opgaveløsning. Du evner samtidig at arbejde selvstændigt, struktureret og har et godt overblik.
For at lykkes i stillingen, skal du have politisk tæft, organisationsforståelse og være nysgerrig på, hvad organisationen efterspørger, herunder hvad der rører sig på området. Du tænker kreativt, er idérig, har et godt repertoire af forskellige metoder og procesgreb og sætter en stor ære i at planlægge den proces, som giver mening i forhold til den ønskede effekt.
Din baggrund er en samfundsvidenskabelig uddannelse som f.eks. cand.scient.adm. eller cand.scient.soc. Du har en god portion erfaring fra en ansættelse i en lignende stilling i en politisk ledet organisation, måske endda inden for børne- og ungeområdet.
Hvem er vi?
Vil du vide mere om os?
Læs mere om Børn og Unge
17. juni 2026
Løn- og ansættelsesvilkår
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Forud for endelig ansættelse indhentes der efter forudgående aftale en reference og straffeattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Søg jobbet” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
www.aalborg.dk/job-og-karriere/" target="_blank" rel="nofollow noreferrer">Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Denne stilling er publiceret af www.aalborg.dk via jobnet.dk

