Konstruktionsteknik & AutoCAD Herning - Salgsstøtte

Eftex-Joriside søger en Technical Sales Support til hovedkontoret ved Herning. Du skal arbejde med konstruktions- og montagetegninger i AutoCAD, materialeopgørelser, teknisk support til salgsteamet og dialog med kunder om komplekse tag-, facade- og etagedæk-løsninger. Du har erfaring med AutoCAD, teknisk forståelse for bygningskonstruktioner og arbejder struktureret med fokus på detaljer og deadlines. Ansøgningsfrist: 12. november 2026.

Bygningskonstruktør stilling ved Selectors - Herning, Region Midtjylland

  • Herning, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 12. november 2026
  • Oprettet: 17. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Bygningskonstruktør

– Vil du være med til at omsætte spændende byggeprojekter til konkrete, tekniske løsninger?

Eftex-Joriside er blandt Danmarks mest erfarne specialister inden for tag- etagedæk- og facadeløsninger i stål og tyndplade. Med deres mere end 35 års erfaring har virksomheden opbygget en stærk position blandt rådgivere, entreprenører og bygherrer og er involveret i en lang række komplekse byggeprojekter.

Virksomheden er en del af Joriside-koncernen, som købte virksomheden i 2024, og fungerer som koncernens ingeniør- og salgshus på det nordiske marked.

Eftex-Joriside søger en Technical Sales Support til hovedkontoret ved Herning, hvor du bliver en vigtig del af et team, der arbejder med nogle af markedets mest avancerede tag-, facade- og etagedæk-løsninger.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både sælgere, ingeniører og kunder, og du bliver en central spiller i at drive projekter fra forespørgsel til færdig løsning.

Ingen dage er helt ens, men fælles for dem alle er, at du er med til at sikre en professionel håndtering af opgaverne, hvor der også vil være både hasteopgaver og korte deadlines.

Brænder du for at tegne tekniske løsninger i AutoCAD og kundesupport, og trives du med at kombinere teknisk forståelse med en struktureret og serviceminded tilgang, så er dette en attraktiv mulighed for dig.

Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • Udarbejdelse af konstruktions- og montagetegninger i AutoCAD
  • Materialeopgørelser og styklister
  • Teknisk support til salgsteamet
  • Kalkulations- og tilbudsgrundlag
  • Dialog med kunder og samarbejdspartnere omkring tekniske spørgsmål
  • Koordinering og opfølgning på projekter og forespørgsler

Din profil

Der er ikke én bestemt vej ind til stillingen. Måske er du uddannet Teknisk Designer eller Bygningskonstruktør, eller måske har du opbygget din erfaring gennem arbejde med tekniske konstruktioner og tegningsarbejde.

Det vigtigste er, at du:

  • Har erfaring med at tegne i AutoCAD
  • Har teknisk forståelse og interesse for bygningskonstruktioner
  • Kan læse og forstå teknisk tegningsmateriale
  • Arbejder struktureret og med fokus på detaljer og deadlines
  • Har lyst til at lære og udvikle dig fagligt
  • Trives i samarbejdet med både kolleger og kunder

Du motiveres af at kombinere faglig fordybelse med praktisk anvendelse og kundedialog og har din faglige viden på plads inden for reglementer, lovkrav og konstruktionsmetodik.

Samtidig arbejder du selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og har fokus på at levere høj kvalitet inden for de aftalte tidsrammer.

Perspektivet

Du bliver en del af en virksomhed, hvor du hurtigt får ansvar og mulighed for at præge din egen hverdag. Du er tæt på beslutningerne, får stor indsigt i projekterne og arbejder sammen med erfarne kolleger der gerne deler deres viden.

Samtidig bliver du en vigtig support for kunder og kolleger og får mulighed for at opbygge en stærk specialistprofil inden for tag-, etagedæk- og facadekonstruktioner.

Stillingen giver dig stor frihed i hverdagen og mulighed for at bringe både dine tekniske og kommercielle kompetencer i spil.

Eftex-Joriside holder til i HI-Park i Hammerum ved Ikast og her bliver du en del af et mindre, dansk team med korte beslutningsveje og stor faglighed, hvor samarbejde, kvalitet og ansvarlighed er nøgleord. Du bliver samtidigt en del af en virksomhed i vækst, som fortsat styrker sin position på det nordiske marked.

Interesseret?

Lyder dette som jobbet for dig? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Du ansøger via ”søg stillingen”-funktionen.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Selectors® Partner, Bjørn Steen Lauritsen på 5132 9188 eller Selectors® hovednummer på 7210 0030.

Denne stilling er publiceret af Selectors via jobnet.dk