Køreledningsingeniør København - Banedanmark projektering
Banedanmark søger en erfaren ingeniør med speciale i køreledningsanlæg til rollen som fagspecialist. Du koordinerer projekteringen af nye og gamle køreledningsanlæg og fungerer som faglig ekspert i dialog med rådgivere, leverandører og entreprenører. Stillingen omfatter grænsefladekoordinering på tværs af jernbanens fornyelsesprojekter. Du skal have uddannelse som ingeniør, mange års erfaring med projektering og projektopfølgning samt evne til at bevare overblikket over flere sideløbende opgaver. Ansøgningsfrist: 9. juli 2026.
Bygningsingeniør stilling ved Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 9. juli 2026
- Oprettet: 1. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bygningsingeniør
Vil du være med til at udvikle Danmarks grønne infrastruktur? Så er du måske vores nye kollega!
Du har nu mulighed for at blive fagspecialist i Banedanmark. Vi søger en erfaren ingeniør med speciale i køreledningsanlæg til vores tekniske organisation. Dit primære ansvar er at koordinere projekteringen af vores nye og gamle køreledningsanlæg på vores projekter, og i dialog med rådgivere, leverandører og entreprenører er du med hele vejen i projektet som den faglige ekspert.
Vi er i Banedanmark ved at forny hele jernbanen på en gang. Så ikke nok med at du kommer til at arbejde med køreledningsanlæg, så skal der samtidig koordineres med andre områder, som også er ved at forny jernbanen, bl.a. Elektrificeringsprogrammet, signalsystemerne, gennemførelse af hastighedsopgraderinger af spor- og linjeføring, modernisering af perroner, ombygning af broer og stationer og andre mindre opdaterings- og vedligeholdelsesprojekter på de pågældende strækninger. Der kommer derved en masse tværfagligt arbejde, som gør at man skal have et struktureret overblik, når man kommer til de forskellige grænseflader.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver koblet på de projekter, der passer bedst til din erfaring og dine kvalifikationer. Projekterne er alsidige og forskellige af karakter og størrelse. De omfatter både udskiftning eller tilpasning af eksisterende køreledningsanlæg og returstrøm ifm. sporfornyelsesprojekter, og udrulning af elektrificeringsprogrammer på de strækninger som endnu ikke er elektrificeret.
Når du arbejder hos os, vil du opleve at:
- Du får gode muligheder at fordybe dig i dit fagområde
- Du får faglige indflydelser på de tidlige faser på projekter og er med til at definere tekniske løsninger
- Du er med hele vejen på et projekt
- Du får muligheder for at arbejde med opgaver indenfor dine interesser
- Work life balance er højt prioriteret hos os
- Du har gode kollegaer med høje fagligheder, som du kan sparre med
I det daglige vil du typisk referere til projektlederen. Din nærmeste leder bliver sektionschefen for projekteringslederne.
Citat fra projekteringslederne:
”Vi har en høj faglighed i gruppen og er gode til at sparre med hinanden. Der er en god stemning på arbejdet og vi har et godt sammenhold.”
Du har en god tværfaglig forståelse og evner at bevare overblikket
Du har en uddannelse som ingeniør. Du har desuden mange års erfaring med projektering af køreledningsanlæg, grænsefladekoordinering, projektopfølgning samt projektgranskning. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet hos leverandør, rådgiver eller entreprenør.
Du vil få en rolle som specialist og arbejde tæt sammen med vores dygtige projekteringsledere, så vi finder de rigtige tekniske løsninger. Med solid teknisk viden, forståelse for flere fagområder og en overbevisende personlig fremtoning fungerer du også som en vigtig støtte for projektlederen. For at være god i rollen, evner du desuden at bevare overblikket over flere sideløbende opgaver.
Du besidder evnen til at skabe gode og solide samarbejdsrelationer. Du begår dig nemt på dansk og engelsk, både skriftlig og mundtligt.
Din nye afdeling
Din nye arbejdsplads kan være Banedanmarks hovedkontor i København med parkeringsmuligheder og kort afstand til Dybbølsbro station og Fisketorvet. Det kan også være på vores kontor i Fredericia, som også er i gåafstand fra togstation.
Du bliver en del af sektion Projekteringsledelse Strøm under divisionen Anlægsprogrammer og Strøm. Sektionen består af ca. 30 gode projekteringsledere inklusive eksterne konsulenter. Her kan du se frem til at blive en del af et positivt og inspirerende fagligt miljø med mulighed for personlig udvikling og sparring med gode kollegaer. Trivsel og arbejdsglæde står meget højt på ledelsens dagsorden, da vi tror på, at når vi har det sjovt og godt sammen, så skaber vi automatisk bedre resultater.
Vi kan desuden tilbyde fitness faciliteter og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.
Der er plads til alle, og vi har forbedret arbejdet med diversitet og mangfoldighed, og er bl.a. del af det europæiske initiativ Women in Rail.
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.
Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring og som udgangspunkt bliver du ansat som specialkonsulent eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt som du finder her.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt sektionschef Yuanyuan Yang på tlf. 24944327. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.
Send os din ansøgning og dit CV snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtale.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søge stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Denne stilling er publiceret af Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 via jobnet.dk

