Klimaresiliens & Vandhåndtering Horsens - VIA
VIA University College søger en forsker til klimatilpasning og vandhåndtering med naturvidenskabelig baggrund og projektledelseskompetencer. Kandidaten skal have ph.d. inden for naturvidenskab, 5-10 års erfaring fra forskningsmiljøer og evne til at koordinere projekter på tværs af faglige og samfundsmæssige tilgange. Stillingen kræver strategisk overblik, relationel styrke og erfaring med at udvikle nationale og internationale projekter samt fundingsansøgninger. Ansøgningsfristen er 1. november 2026.
Geolog stilling ved VIA University College - Horsens, Region Midtjylland
- Horsens, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 1. november 2026
- Oprettet: 2. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Geolog
Har du en naturvidenskabelig baggrund inden for klimatilpasning, og brænder du for at forske i fremtidens klimatilpasning? Og har du en struktureret projektleder gemt i dig? Hvis du motiveres af at arbejde med tørke-hede og helhedsorienteret vandhåndtering i by- og landområder, så læs med her.
Forskningscenteret for Byggeri, Klima og Vandteknologi ved VIA University College i Horsens søger lige nu en erfaren kollega til at styrke centerets arbejde med klimatilpasning. Stillingen henvender sig til dig, der har motivation og erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forskning og praksis.
Om klimatilpasningsprogrammet
Om stillingen: Stærk naturfaglig profil med projektledelseskompetencer Som erfaren kollega i Programmet for Klimatilpasning bliver du den femte forsker i et nyt program bestående af fire forskningsansatte og undervisere, to laboranter og en kommunikationsmedarbejder. Du får ansvaret for at indgå i programmets naturvidenskabelige tilgang til klimatilpasningsindsatsen nationalt og internationalt. I programmet bruger vi data og modeller til at forstå, hvordan klimavariabler påvirker vand og landskab, og til at beregne risici på tværs af administrative og geografiske grænser.
Du får en central rolle i at bidrage til forskningsprogrammets faglige udvikling og praksisaktiviteter, så de er samfundsmæssigt relevante samt koblet til VIAs uddannelser. Du trives med aktivt at omsætte videnskabelige og strategiske udviklingspunkter til nye, ambitiøse projekt- og forskningsansøgninger og forskningsinitiativer i tæt samarbejde med resten af programmet.
Som faglig og strategisk sparringspartner bidrager du til at styrke kvaliteten i opgaveløsningen og udviklingen hos dine kolleger, og du arbejder målrettet med at opbygge og vedligeholde relationer til eksterne samarbejdspartnere, så centeret står stærkt i relevante netværk og partnerskaber.
Dine primære opgaver
Vi er et nyt forskningsprogram, der er ved at blive etableret. Du skal derfor have lyst til at deltage aktivt i et nyt forskningsprogram, hvor du også selv får lov til at sætte dit præg, og indgå i tværfaglige samarbejder både internt og eksternt. Det er en fordel, at du har et bredt netværk, som du kan bringe i spil. Da du ansættes som adjunkt og forskningscenteret har et tæt samarbejde med uddannelsen, vil der forekomme aktivitet på diplomingeniøruddannelsen Climate and Supply Engineering i form af undervisning, vejledning, faglig udvikling m.m.
Der må forventes national og international rejseaktivitet i forbindelse med projekterne.
Vi forestiller os, at du
- Har en ph.d. inden for naturvidenskab eller tilsvarende felt
- Har 5-10 års erfaring med forskningsmiljøer og klimatilpasning
- Kan idégenerere, koordinere og skabe nye projekter på tværs af naturvidenskabelige og samfundsmæssige tilgange til klimatilpasning
- Har lyst til at arbejde med ansøgninger og funding
- Har erfaring med at udvikle og drive nationale/internationale projekter samt tilhørende funding
- Har strategisk overblik og indsigt i aktuelle samfundstendenser
- Kan se og skabe sammenhænge mellem forskning, praksis og samfundets behov
- Har erfaring med eller ønske om at udarbejde peer reviewed-artikler og anden forskningsformidling
- Er struktureret og planlægger din tid efter omskiftelige opgaver
- Er proaktiv og tager selv initiativ til nye samarbejder og udbygning af netværk
- Er stærk relationelt og god til at samle mennesker
- Trives i en rolle med både fagligt og strategisk ansvar
Ud over ansøgere med en solid forskningsbaggrund, ser vi også gerne profiler med solid praktisk og projekterfaring. Det afgørende er, at du kan omsætte faglig viden til konkrete projekter i samarbejde med andre.
Vi tilbyder
- en central rolle i et forskningscenter med stor samfundsmæssig relevans
- tæt samarbejde med et engageret og tværfagligt team
- mulighed for at udvikle og drive egne projekter i samspil med kolleger og eksterne partnere
- adgang til et fagligt netværk inden for klimatilpasning nationalt og internationalt
- adgang til tværfagligt netværk over mod bæredygtigt byggeri, energi og vandteknologi.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Ansøgningsfristen er den 1. nov. 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 45.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027
Er du interesseret?
Kort om forskningscenter for Byggeri, Klima og Vandteknologi: Forskningscenter for Byggeri, Klima og Vandteknologi består af 4 forskningsprogrammer (Program for bæredygtigt byggeri, Program for energi, Program for klimatilpasning samt Program for vandteknologi) som bedriver praksisnært og anvendelsesorienteret forskning til gavn for tilhørende professioner og uddannelser. Forskningscentret består af et fagligt stærkt team med cirka 20 forskere i direkte reference til centerlederen samt over 30 undervisere, der forsker ca. 20-50% af arbejdstiden. Forskningscentret er kendetegnet af engagerede medarbejdere, en høj funding- og forskningsaktivitet, et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø med et stort netværk til eksterne partnere.
Forskningscentret er ét af tre forskningscentre i Forskningsområdet for Teknologi og Erhverv. De øvrige forskningscentre er placeret i Herning og Viborg og omfatter henholdsvis Forskningscenter for tekstil, design og cirkularitet i Herning samt Forskningscenter for animation, film og digitale processer i Viborg.
VI er VIA
VIA bedriver samtidig primært anvendt forskning i samarbejde med offentlige og private partnere. Vores forskning skaber ny viden, der styrker vores uddannelser og bidrager til løsninger på centrale samfundsudfordringer. Forskningsområdet består af tre stærke forskningsområder med tilhørende forskningscentre.
https://www.via.dk/forskning
Vores arbejdsplads er kendetegnet ved fleksibilitet, faglig frihed og gode muligheder for udvikling. Vi værdsætter kompetencer og talent i mange former og tror på styrken ved diversitet. Alle – uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund – opfordres derfor til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
www.via.dk
https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Denne stilling er publiceret af VIA University College via jobnet.dk


