Klimafremskrivning Analytiker København - Ministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet søger en medarbejder til klimafremskrivningen på gasområdet. Du skal arbejde med fremskrivning af gasforbrug og biogas-produktion samt analysere resultater på tværs af landbrug, industri og energisektoren. Rollen kræver solid forståelse for energiproduktion og emissionsopgørelser, selvstændigt ansvar for større processer og stærk skriftlighed. Relevant videregående uddannelse som cand.polit. eller cand.oecon. forudsættes. Ansøgningsfrist: 14. september 2026.
Fuldmægtig stilling ved Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. september 2026 — Om 3 dage
- Oprettet: 7. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Fuldmægtig
Vil du bidrage til at give politikerne det bedst mulige grundlag for at føre klimapolitik? Motiveres du af at arbejde med komplekse klimafaglige problemstillinger? Vi søger en medarbejder til den årlige klimastatus og -fremskrivning i Kontor for Klimafremskrivning og Landbrug.
Om os
Som medarbejder i kontoret vil du blandt andet arbejde med fremskrivning af forbruget af naturgas og produktionen af biogas. Gasområdet spiller en central rolle i den grønne omstilling og i Klimastatus og -fremskrivning. Samspillet mellem gasforbrug og -produktion er afgørende for, hvornår det grønne gaskryds indtræffer – og dermed for Danmarks CO₂-udledninger. Arbejdet spænder bredt og berører blandt andet landbrug, industri, husholdninger, transport samt el- og varmeproduktion.
Fremskrivningen indgår som et væsentligt beslutningsgrundlag, når teknologi, politiske ambitioner og erhvervet skal finde sammen i den grønne omstilling. Det er derfor helt centralt, at klimafremskrivningen bygger på et fagligt velfunderet, konsistent analysegrundlag, der understøtter de politiske beslutninger, som skal indfri Danmarks klimamål.
Du kommer til at bidrage til at styrke klimafremskrivningerne
Kontoret består af 13 medarbejdere, en souschef og en kontorchef. Vores kerneopgave er at understøtte klimapolitikken ud fra den årlige klimastatus og -fremskrivning samt den klimamæssige omstilling i landbrugssektoren. Arbejdskulturen er præget af dedikerede medarbejdere, som værdsætter at have det godt sammen – både fagligt og socialt.
Opgaverne omfatter bl.a.
- udarbejdelse og formidling af klimafremskrivningen på gasområdet og relaterede sektorer, herunder at fastlægge forudsætninger og analysere resultater til fremskrivningen.
- løbende udvikling af fremskrivningens metodiske og forudsætningsmæssige grundlag.
- bidrag til regerings- og ministersager samt presseberedskaber og svar på Folketingsspørgsmål mv.
Vi arbejder tæt sammen med øvrige kontorer i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, andre ministerier og styrelser på tværs af Slotsholmen samt forskningsinstitutioner og faglige organisationer.
Du er tryg i komplekse processer og har en stærk analytisk sans
Vi søger en kollega, der har en solid forståelse for energiproduktion og emissionsopgørelser. Det er en fordel med relevant erfaring fra fx centraladministrationen eller erhvervet – vigtigt er det, at du har lyst til at bidrage til klimafremskrivningen og dykke ned i de klimafaglige problemstillinger.
Du er desuden kendetegnet ved at:
- have en god politisk forståelse og kan formidle komplekse problemstillinger letforståeligt for andre faggrupper og det politiske niveau.
- tage selvstændigt ansvar for at drive større processer/projekter, hvor du holder overblik over flere sager og driver processer fremad.
- have en stærk skriftlighed.
- arbejde struktureret med større talmateriale.
- have et skarpt blik for sammenhænge på tværs af sektorområder som biogas og energi.
- du trives med at arbejde både selvstændigt og som en del af et team med en positiv samarbejdskultur.
- have en relevant videregående uddannelse, fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.agro. eller lignende.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Så send os din ansøgning, dit CV og en kopi af dit eksamensbevis d. 14. september 2026.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til AC-overenskomsten. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes. Forretningssproget er dansk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Tine Laursen Munk, souschef (tilmu@kefm.dk og 2495 5429) eller
- Kasper Wrang, kontorchef (kaswg@kefm.dk og 4172 9185).
Vi ser frem til at høre fra dig.
Denne stilling er publiceret af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet via jobnet.dk

