Kirurgisk Sygeplejerske Aalborg - Hjerte-Lunge

Hjerte- og lungekirurgisk sengeafsnit søger sygeplejersker til arbejde med nyopererede patienter efter blandt andet bypassoperation og lungekræft. Du udfører grundlæggende og instrumentel sygepleje, vejledning samt pleje af akut og kritisk syge. Stillingen omfatter hele patientforløbet før og efter operation. Du arbejder med primær sygepleje, indgår i makkerpar og har faglig sparring blandt cirka 30 kolleger. Introduktionsforløb med mentor og temadage tilbydes. Ansøgningsfrist: 30. juni 2026.

Sygeplejerske stilling ved Hospitalsbyen - Aalborg, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 30. juni 2026
  • Oprettet: 19. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske


Ønsker du at være en del af en afdeling iblandt de bedste i landet, inden for sit speciale? Vores gode kollegaer er på vej på henholdsvis barsel og pension, derfor byder muligheden sig for at blive en del af en attraktiv afdeling med høj faglig kvalitet og trivsel.

Hvem er vi?

Vores patienter er nyopererede efter blandt andet bypassoperation, nye hjerteklapper samt efter operation for kræft i lunger og spiserøret. Foruden sengeafsnittet har vi et ambulatorie, hvor patienterne møder ind til forsamtale og klargøring til operation. Afsnittet er åbent i dagstid på alle hverdage og dækkes på skift af personalet fra sengeafsnittet. Vi arbejder derfor med hele patientforløbet både før og efter operation. Arbejdsopgaverne spænder bredt fra den grundlæggende sygepleje, instrumentel sygepleje, undervisning og vejledning af patienter med fokus på livet efter operation til sygeplejen af den akut og kritisk syge patient.

Vores sengeafsnit er normeret til 15 senge. Vi er ca. 30 sygeplejersker i afdelingen. Da vores personalegruppe overvejende består af sygeplejersker, er der i alle vagtlag god mulighed for sygeplejefaglig sparring. Foruden sygeplejersker har vi også én afsnitsfysioterapeut ansat.

Vores afsnit er præget af et højt kvalitets- og aktivitetsniveau, hvor både mono- og tværfagligt samarbejde vægtes højt. Vi er som udgangspunkt organiseret med primær sygepleje, da vi vægter en helhedsorienteret tilgang til vores patienter. Du vil indgå i et makkerpar, men have det primære ansvar for observation, pleje og omsorg for dine patienter.

Vi har stort fokus på det gode arbejdsmiljø, og ved at balancen mellem arbejdsliv og privatliv er vigtig for trivslen hos den enkelte. Det kontinuerlige fokus på trivslen kommer også til udtryk i vores seneste trivselsmåling. Sociale relationer og godt kollegaskab er vigtigt for arbejdsglæden, hvorfor vi prioriterer sociale arrangementer højt. Det kommer til udtryk i blandt andet barselscafe, årlige hjertefester, julehygge mm. Er du nysgerrig, kan du finde os på Instagram: Afdeling T (@thoraxkir_aalborguh) • Instagram-billeder og -videoer

Vi er en afdeling i konstant udvikling der kontinuerligt arbejder med udvikling af vores fag og kompetencer. Vi har ansat en udviklings- og undervisnings ansvarlig sygeplejerske, der arbejder målrettet med dette. Lige nu fylder det meget at falde godt til i de nye rammer og arbejdsrutiner i Hospitalsbyen, som vi flyttede ind i i februar.

Afsnittet har desuden en stor uddannelsesopgave og modtager sygeplejestuderende på 1., 2. og 6. semester samt social- og sundhedsassistent elever. Der er ansat en klinisk uddannelsessygeplejerske samt to kliniske vejledere, der primært varetager denne opgave.

Om dig

Vi leder efter en kollega, der er fagligt engageret og har lyst til at udvikle sygeplejen i et kirurgisk afsnit. Du skal kunne bevare overblikket og træffe beslutninger, selv i pressede situationer.

  • Har gerne erfaring med kirurgisk sygepleje
  • Have lyst og mod på at blive udfordret fagligt såvel som personligt
  • Bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at kan indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer
  • Er nysgerrig og reflekterende og kan tænke kreativt i løsningen af opgaver
  • Kan prioritere i opgaver og arbejde selvstændigt og struktureret
  • Finder det spændende at være med til at præge udviklingen af sygeplejen i vores afsnit, med det gode patientforløb i fokus
  • Er mødestabil

Om stillingen

Du får et individuelt tilrettelagt og målrettet oplæringsforløb med en introduktionssygeplejerske, som du tilknyttes i en længere periode- også efter introduktionsperioden.

Introduktionsforløb:

  • Følgedage minimum de første 4 uger afhængig af kompetencer
  • Forventnings- og evalueringssamtaler efter 14 dage, 1, 3 og 6 måneder
  • Fællesrefleksion for nyuddannede, nyansatte i afsnittet
  • Mentor og introduktionssygeplejerske
  • Temadage ved vores specialeansvarlige sygeplejersker
  • Simulationstræning
  • Fællesintroduktion på hospitalet, hvis du er nyansat

Løn og ansættelsesforhold:

  • Tiltrædelse 1/6 eller efter aftale
  • 37 timer eller efter ønske
  • Hver 3. weekend i 8 timers vagter evt. med mulighed for 12 timers hver 4. uge på sigt
  • Indflydelse på egen vagtplan i “MedarbejderNet”
  • Kompetenceindplacering senest efter 6 mdr.
  • Gode muligheder for kompetenceløft og videreuddannelse

Vil du vide mere

Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte konstitueret chefsygeplejerske Helle Jensen på telefon: 24 75 49 06 eller komme forbi til en uformel samtale.

Seneste ansøgningsfrist: tirsdag den 30. juni 2026.

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.

Om Region Nordjylland

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Denne stilling er publiceret af Hospitalsbyen via jobnet.dk