Kirurgisk sygepleje København NV - Bispebjerg ERAS-specialist

Bispebjerg Hospital søger en sygeplejerske til K1 afsnittet for elektiv kirurgi. Du arbejder med planlagte mave-tarm-kirurgiske patientforløb og følger patienter før og efter operation. Med individuelt tilrettelagt introduktion på 8 uger og erfarne kollegers vejledning udvikler du kirurgiske kompetencer og instrumentel erfaring. Du varetager egne patientforløb selvstændigt med tæt kollegialt samarbejde og får mentorlægeordning. Ansøgningsfrist: 29. juni 2026.

Sygeplejerske stilling ved Bispebjerg Hospital - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 29. juni 2026
  • Oprettet: 17. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Så kom til K1 afsnittet for elektiv kirurgi i Abdominalcenter K!

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab og et speciale, hvor du får ansvar og mulighed for udvikling.

Om os

K1 er et 5-døgns afsnit med 12 sengepladser og i weekenderne arbejder vi på vores samarbejdsafsnit K5. Vi arbejder med planlagte kirurgiske patientforløb og har en hverdag præget af høj faglighed og stærkt tvær-fagligt samarbejde. Stemningen er uformel, og vi prioriterer, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har også et godt socialt fællesskab uden for arbejdet, hvor vi mødes til en øl eller andre hyggelige aktiviteter.

Specialet

Hos os arbejder du med elektiv mave-tarm-kirurgi, hvor du følger patienterne både før og efter operation. Vi arbejder med accelererede patientforløb ud fra ERAS-principperne. Du varetager egne patientforløb og arbejder selvstændigt dog altid med kolleger tæt på. Samtidig udvikler du stærke kirurgiske kompetencer og opnår erfaring med instrumentel sygepleje. Som en del af din oplæring har vi en mentorlægeordning, hvor du følger en læge både på operationsgangen og i ambulatoriet. Det giver dig en unik forståelse for hele patientforløbet.

En tryg start

Vi ved, at en god start betyder alt. Derfor får du et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb på 8 uger, som er tilpasset dig. Du bliver oplært af erfarne kolleger og en sygeplejerske med klinisk specialfunktion. Du får tid og rum til at lære i dit eget tempo samt en kompetencemappe, så du kan følge din udvikling.

Din udvikling

Hos os stopper udviklingen ikke efter introperioden. Vi arbejder aktivt med kompetenceudvikling, og du får mulighed for efteruddannelse.

Derfor skal du vælge os

Hos K1 får du ikke bare et job. Du får:

  • kolleger der hjælper dig, også når det går stærkt
  • et speciale, hvor du tydeligt kan mærke din udvikling
  • en hverdag med både struktur og variation
  • en arbejdsplads, hvor du ikke står alene, når du er ny

Arbejdstid og vagter

Du får indflydelse på din vagtplan med fokus på balance mellem arbejde og fritid. Stillingen er med blandede vagter, herunder aften/nat ca. 6–8 gange månedligt. Derudover arbejder vi hver 3. weekend på vores samarbejdsafsnit K5. På sigt mulighed for hver 4. week-end.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig! Bliv en del af os – kontakt oversygeplejerske Julie Christiansen for en kop kaffe og en rundtur. Telefon: 29 11 75 89 Mail: julie.hanne.christiansen.01@regionh.dk

Se mere på vores Instagram:

Søg jobbet:

Send din ansøgning senest d. 29. juni via linket. Vi holder løbende samtaler og aftaler startdato med dig.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1.

Denne stilling er publiceret af Bispebjerg Hospital via jobnet.dk