Kirurgisk plejer - Stomispecialist Odense

Odense Universitets Hospital søger en social og sundhedsassistent til kirurgisk sengeafsnit A2. Du skal have engagement og interesse for specialet, høje samarbejdsevner og være modtagelig for faglig udvikling. Afdelingen behandler patienter inden for nedre abdominal kirurgi, herunder kræft- og stomipatienter. Du får oplæring efter behov, arbejder 37 timer ugentligt og hver 3. weekend. Ansøgningsfrist: 26. juni 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 26. juni 2026
  • Oprettet: 27. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Kom og vær med på holdet i en dynamisk og fagligt spændende afdeling, der danner rammen om behandling, pleje, uddannelse og forskning inden for det kirurgiske speciale. Vi har plads til en social og sundhedsassistent mere i vores team. På A2 har vi en seriøs tilgang til excellent sygepleje baseret på faglighed, omsorg og ansvar, og har også plads til et godt grin og hyggeligt kollegialt samvær.

Er du klar til nye udfordringer og spændende arbejdsopgaver i en velfungerende afdeling, så skynd dig at søge denne stilling hos os. Stillingen er på 37 timer, men lavere timetal kan imødekommes.

Ansættelsesstart efter aftale. Der afholdes samtaler og ansættes løbende.

I A2 arbejder langt de fleste hver 3. weekend og der tilstræbes 2-holds skift dag/aften.

Hvilke patienter er indlagt på A2? Vores patienter kommer både via det elektive spor samt akut via FAM.

A2 er højt specialiseret inden for nedre abdominal kirurgi. Vi modtager patienter med kirurgiske sygdomme i det nedre mave- og tarmkirurgiske område, dvs. tyndtarm, tyktarm og endetarm. Halvdelen af vores patienter er kræftpatienter, der dels kommer i behandlingsmæssigt øjemed, men afsnittet har også patienter med åben indlæggelse, hvor smertelindring er en stor del af behandlingen og plejen.

En anden stor gruppe er patienter med benigne lidelser som eks. Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn.

Du vil møde stomipatienter fra begge forløb.

Hvad vil vi forvente af dig, som vores nye kollega?

  • Engagement, interesse for specialet og sygeplejen
  • Høje samarbejdsevner og du er ikke bleg for at bruge dine kollegers kompetencer
  • Du er modtagelig for feedback med henblik på faglig udvikling
  • Du er indstillet på faglig udvikling, både din egen, men også vi andres
  • Stabilitet og fleksibilitet, da vores verden er omskiftelig
  • At du er positiv og bidrager til vores arbejdsmiljø til glæde for patienterne og kollegerne.

Hvad kan du forvente af os, som ny kollega på A2?

  • Et sygeplejefagligt spændende speciale
  • Fagligt dygtige og engagerede kollegaer
  • Du bliver faglig stærk på stomiområdet og den komplekse sygepleje
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Oplæring efter individuelt behov
  • Mulighed for faglig udvikling – interne og eksterne kurser
  • At der tilstræbes størst mulig harmoni mellem arbejdsliv og privatliv
  • Tværfagligt godt samarbejde med afdelingens læger, fysioterapeuter, sekretærer og diætist.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Region Syddanmark anvender prøvetid for nyansatte i regionen.

Inden endelig ansættelse påregnes det, at der indhentes referencer – så du bedes enten i din ansøgning eller medbragt til eventuel indkaldt samtale, medbringe data på hvem vi kan kontakte derom.

Ansøgning skal være vedlagt CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.

Som ansat på OUH arbejdes der efter OUH´ s kodeks

Patienten først

Højeste faglighed

Helhed og ansvar

Ansøgning: Der indkaldes til samtale og ansættes løbende.

Det anbefales, at der søges via Region Syddanmarks jobportal.

Yderligere oplysninger: Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske på A2 Maria Rosa Rasmussen, mobil: 2179 8730, mail: Maria.rosa.rasmussen@rsyd.dk

Stedfortræder Lise-Lotte Hansen, mobil: 2979 6442, mail: Lise-Lotte.Hansen4@rsyd.dk

Du er også meget velkommen til, at lave aftale om et uformelt besøg på afdelingen.

OUH´s internetside, Facebook og LinkedIn kan du læse mere om afdelingen.

Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk