Kirurgisk Instrumentpræparation Aarhus - Region Midtjylland
Region Midtjylland søger sterilassistent til Sterilpræparationen på Aarhus Universitetshospital. Kandidaten bør have sundhedsfaglig baggrund som SOSU-assistent, tandklinikassistent eller erfaring fra medicinalindustri, renrumsarbejde eller som operationsassistent. Du skal være teknisk minded, have ordenssans og arbejde efter hygiejniske principper. Fuldtidsstilling på 37 timer med treholdsskift samt kompetenceudviklingsforløb tilbydes. Ansøgningsfrist: 9. august 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 9. august 2026
- Oprettet: 23. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Har du en sundhedsfaglig baggrund som f.eks. SOSU-assistent, tandklinikassistent eller serviceassistent, eller har du erfaring fra f.eks. medicinalindustrien, levnedsmiddelsproduktion, renrums arbejde/rengøring eller som operationsassistent/-tekniker? Har du lyst til at deltage i et kompetenceudviklingsforløb, hvor du uddannes til sterilassistent og indgår i genbehandlings proces om genbehandling af operationsinstrumenter? Så er det måske dig, vi søger!
Vi tilbyder dig en spændende stilling i Sterilafdelingen, Sterilpræparationen ved Aarhus Universitetshospital pr. 1 oktober 2026 eller efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/ugen med blandede vagter i treholdsskift, som er dag, aften og nat. Man skal som minimum dække to af vagtlagene og lige nu mangler vi medarbejdere til dag og aftenvagter. Der vil være minimum 2 weekendvagter indenfor 12 uger.
Vi tilbyder dig
- en afdeling med høj faglig kvalitet ud fra de Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer (NIR)
- en arbejdsplads med højt til loftet og fokus på godt arbejdsmiljø
- en sterilassistentuddannelse, hvis du ikke har den.
- et individuelt tilrettelagt oplæringsforløb med tilknyttet onboardingansvarlig
- ansvar for forskellige funktioner i eget afsnit
- at være en del af et alsidigt og dynamisk team
- en mulighed for fordybelse, viden og kompetenceudvikling inden for vores speciale
- en nærværende ledelse placeret i afdelingen.
Forventninger til dig er, at du
- er uddannet social- og sundhedsassistent/tandklinikassistent/serviceassistent eller du har erfaring fra f.eks. medicinalindustrien, procesoperatør, levnedsmiddelsproduktion, renrumsarbejde/rengøring eller tidligere ansættelser som sterilassistent eller operationsassistent/-tekniker
- har gerne erfaring med genbehandling af kirurgiske instrumenter
- er teknisk minded og har stor grad af ordenssans
- har fokus, forståelse og arbejder ud fra de hygiejniske principper
- har lyst og evner til at arbejde systematisk
- er fortrolig med IT og lyst til at arbejde med forskellige systemer
- er imødekommende og serviceminded
- trives godt med udvikling og forandringer
- tager ansvar for egen faglige og personlige udvikling samt læring i forhold til gældende viden, evidens og korrekt praksis
- er stabil, har et godt overblik og besidder en god fysik da arbejdet er fysisk krævende
- har en positiv indstilling og bidrager til et godt arbejdsmiljø i en hverdag med uforudsigelighed og kontinuerlige forandringer
- forstår, taler og læser dansk.
Om sterilafdelingen
Sterilafdelingen på Aarhus Universitetshospital er en selvstændig afdeling og omfatter Sterilpræparationen, Sterillagerne samt Kvalitet og Kompetence, med i alt ca. 155 ansatte, der arbejder døgnet rundt, året rundt.
Sterilafdelingen servicerer og forsyner dagligt ca. 65 operationsstuer med elektive og akutte kirurgiske specialer samt udfører opgaver for klinikker og mindre afdelinger.
Sterilafdelingen er en vigtig del af forsyningskæden for mange patienter, idet vi bidrager til kerneopgaven – at patienterne får de bedst mulige forløb. Som medarbejder i Sterilafdelingen arbejder du selvstændigt, og kan altid få sparring til opgaver og prioriteringer. Vi vægter evne til dialog om faglige problemstillinger højt. Det er vigtigt, at vi kan arbejde fokuseret, effektivt og struktureret i en travl hverdag. Vi arbejder kontinuerligt med kvalitet og udvikling i afsnittet. Vi vil gerne fejre vores succeser samt hele tiden udvikle og dygtiggøre os.
Personalegruppen består af personale med blandet anciennitet inden for flere faggrupper. Sterilafdelingen har et stærkt og kompetent fagligt miljø og et solidt arbejdsfællesskab, hvor vi gerne vil sætte barren højt. Målet er hver dag at levere ydelser til vores kunder af høj kvalitet – hvilket vi gerne vil kendetegnes ved. Vores arbejdsplads er rundet af en åben og afslappet omgangstone i et fagligt og socialt kollegialt fællesskab.
Sammen har vi en afdeling i fortsat udvikling og har en strategisk ambition, vi alle står på skuldrene af.
Praktisk
Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan tilsendes ved henvendelse.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte funktionsleder Fitim Istrefi på 4027 8263 eller på mail fitist@rm.dk eller funktionsleder Aino Jensen på 2370 6238 ainojens@rm.dk. Du kan læse mere her om AUH.
Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse
Løn- ansættelsesvilkår i henhold til FOA-overenskomst for social- og sundhedspersonale, HK-overenskomst for klinikassistenter eller FOA/3F-overenskomst for erhvervsuddannede serviceassistenter.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og for social- og sundhedsassistenter en tilfredsstillende autorisation.
Du bedes oplyse autorisationsID i ansøgningsprocessen. Ansøgningsfristen er d. 9. august 2026. Der afholdes samtaler løbende.
Stillingen søges ved at klikke på “Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

