Kirkemusiker Nordborg - Orgel & Kor

Organist til Egen Kirke søges til stillingen pr. 1. oktober 2026. Arbejdsopgaverne omfatter spil til gudstjenester, vielser, begravelser og plejehjemsgudstjeneste samt konfirmandundervisning. Organisten skal arrangere koncerter, medvirke ved sognearrangementer og etablere et børne- og ungdomskor. Stillingen er normeret til 80 procent, svarende til cirka 30 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 21. august 2026.

Musiker stilling ved Egen Sogn - Nordborg, Region Syddanmark

  • Nordborg, Region Syddanmark
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. august 2026
  • Oprettet: 28. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Musiker

Genopslag

En stilling som organist ved Egen Kirke, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Stillingen er normeret til 80 % af en fuldtidsstilling, hvilket svarer til ca. 30 timer ugentligt.

Egen Sogn og kirke ligger midt på den smukke Ø Als, der er færgeforbindelser til Fyn, motorvej til Sønderborg, togforbindelser og lufthavn. Egen Sogn er på ca. 2.500 folkekirkemedlemmer og har en stabil kirkegang og et aktivt menighedsråd.

Organistens arbejdsområder er at spille til højmesser, gudstjenester, vielser, begravelser og bisættelser samt plejehjemsgudstjeneste. Organisten skal deltage ved konfirmandundervisningen og juniorkonfirmand undervisning. Organisten skal selvstændig og sammen med aktivitetsudvalget arrangere koncerter, samt medvirke ved arrangementer i sognegården.

Menighedsrådet ønsker at genetablere et børne/ungdomskor under ledelse af organisten.

Egen Kirke har et historisk orgel, der oprindeligt blev bygget af Marcussen & Søn i 1872, og som sidenhen er blevet udvidet og hovedrepareret, blandt andet med et rygpositiv. Orglet har 16 stemmer.

Der er også et flygel i kirken og et klaver i sognegården.

Ansættelse sker ved Egen Sogns Menighedsråd beliggende Egen Kirkevej 2, Egen, 6430 Nordborg.

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest 21. august 2026. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget: https://www.sonderborgprovsti.dk/kontakt/ledige-stillinger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personaleansvarlig Steen Kristensen på telefonnummer 20431618/mail 9003@sogn.dk

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 35.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 333.747,51 kr. – 475.590,08 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641,26 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.082,22 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 363.168,71 kr. – 442.528,79 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.726,59 kr. – 72.572,63 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 350.435,40 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 368.188,95 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.665,65 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Denne stilling er publiceret af Egen Sogn via jobnet.dk