Kirkegårdsbetjent Gravsteder - Assens
Barløse, Sandager og Holevad sogne søger en graver til fuldtidsstilling fra 1. september 2026. Du får ansvar for kirkegårdenes daglige drift, vedligeholdelse af grønne områder og praktiske opgaver ved kirkelige handlinger. Stillingen kræver evne til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejde med præst, kolleger og menighed. Erfaring med grøn vedligeholdelse og kirkegårdsarbejde vægtses højt. Du deltager aktivt i kirkens liv og møder mennesker med åben tilgang. Ansøgningsfrist: 8. juli 2026.
Graver stilling ved Barløse Kirkebetjeningskasse - Assens, Region Syddanmark
- Assens, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 1. juli 2026
- Oprettet: 11. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Graver
Stilling som graver ved Barløse, Sandager og Holevad sogne til besættelse pr. 1/9 2026. Vi søger en graver, der har lyst til at tage ansvar for både kirkegårdenes daglige drift og som er interesseret i at være en del af det liv, som kendetegner vores kirker og sogne. Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du bliver en vigtig del af hverdagen omkring Barløse, Sandager og Holevad sogne.
Vi ansætter også en ny gravermedhjælper, så I sammen får mulighed for at præge samarbejdet og hverdagen omkring kirkerne. Som graver hos os får du ansvar for vedligeholdelse af kirkegårdene, gravsteder, grønne områder og de praktiske opgaver omkring kirkelige handlinger som fx gudstjenester og begravelser. Dine opgaver indebærer derfor, at du både kan arbejde selvstændigt ude på kirkegården og indgå naturligt i samarbejdet med præst, Menighedsråd, kolleger, pårørende og kirkegængere.
Vi lægger vægt på, at vores graver deltager aktivt i kirkens liv. Det betyder blandt andet, at du forbereder gudstjenester og andre kirkelige handlinger, og at du har lyst til at være med, når der er arrangementer i forlængelse af gudstjenesterne. For os er graveren ikke kun en praktisk medarbejder, men også en vigtig del af det fællesskab, mennesker møder omkring kirken.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt. Derfor prioriterer vi samarbejde og trivsel i hverdagen, og der er personalearrangementer i løbet af året. Vi søger en medarbejder, der har lyst til at være en del af det fællesskab og være kirkens ansigt udadtil med en åben og imødekommende tilgang til menigheden og er parat til at møde mennesker i både glæde og sorg.
Gartnerisk uddannelse er en fordel, dog uden at være et krav. Erfaring med grøn vedligeholdelse, kirkegårdsarbejde, maskiner, planlægning og praktisk sans vil også blive vægtet højt. Stillingen er på 37 timer.
Dine opgaver:
- Daglig drift af kirkegården.
- Varetage praktiske opgaver ved kirkelige handlinger.
- Administrative opgaver som fx digitale registreringer (IT).
- Klargøring af kirken og dens faciliteter.
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling med ansvar, selvstændighed og stor variation i arbejdsdagen.
- En vigtig rolle i livet omkring Barløse, Sandager og Holevad kirker.
- Et arbejde, hvor du både arbejder med kirkegårdenes grønne områder og møder mennesker i glæde og sorg.
- Et godt samarbejde med kolleger, Menighedsråd, pårørende m.fl.
- En arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel og et godt arbejdsmiljø højt.
- Personalearrangementer i løbet af året, fordi fællesskabet også betyder noget for os som arbejdsplads.
- Mulighed for at præge udviklingen og hverdagen på vores kirkegårde.
- Mulighed for kurser og efteruddannelse.
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Om os Vores pastorat har 1300 indbyggere, 5 ansatte i sognet. Pastoratet er kendetegnet ved at være 3 smukke kirker placeret i skønne vestfynske omgivelser nord for Assens. Kirkerne har installeret automatisk ringeanlæg.
Ansættelse sker ved Barløse, Sandager og Holevad Sogns Menighedsråd. Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Assens Provsti i overensstemmelse med de aftaler Menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 340.339,49 kr. – 418.884,82 kr. (nutidskroner pr. 1. april 2026).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.072,82 kr. (nutidskroner pr. 1. april 2026). Menighedsrådet tilbyder løn indenfor ovennævnte interval i forhold til kvalifikationer og erfaring. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ulla Hvidkjær på telefonnummer 21 19 29 49 / mail 7807fortrolig@sogn.dk. Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7807fortrolig@sogn.dk. Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest den 8. juli 2026. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 13.-17. juli 2026. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Der er 1 ledig stilling.
Denne stilling er publiceret af Barløse Kirkebetjeningskasse via jobnet.dk

