Kirkegårdsarbejder Holbæk - Gravfæstelser & Urnenedsættelser

Sdr. Jernløse Menighedsråd søger en graver til kirken med tiltrædelse 1. august 2026. Du skal varetage kirkegårdsvedligeholdelse, udføre gravfæstelser og urnenedsættelser samt forberede kirken til gudstjenester og arrangementer. Erfaring med have- og grønt arbejde er værdifuldt. Du møder mennesker med respekt og empati i både glædelige og svære stunder. Selvstændighed og øje for kvalitet er vigtige. Gartnerisk uddannelse er en fordel. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.

Graver stilling ved Sdr. Jernløse Kirke - Holbæk, Region Sjælland

  • Holbæk, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
  • Oprettet: 20. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Graver


Har du grønne fingre, sans for orden og lyst til at være en del af et meningsfuldt arbejde, hvor du både passer smukke omgivelser og møder mennesker i nogle af livets vigtigste stunder?

Sdr. Jernløse Menighedsråd søger en engageret og ansvarsbevidst graver til Sdr. Jernløse Kirke med tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer i gennemsnit om ugen.

En vigtig rolle i kirkens liv Som graver ved Sdr. Jernløse Kirke får du en central rolle i både det praktiske og det menneskelige arbejde omkring kirken.

Du er med til at skabe smukke og værdige rammer om kirkens og kirkegårdens liv. Samtidig bliver du en synlig og betydningsfuld del af det lokale kirkeliv, hvor du møder mennesker med nærvær og respekt – både i glædelige stunder som dåb og bryllupper og i de svære stunder ved begravelser og bisættelser.

For mange er graveren den første, de møder ved kirken. Derfor er det vigtigt, at du møder alle med venlighed, ro og forståelse.

Dine arbejdsopgaver Dine primære opgaver vil være at:

  • Varetage den daglige drift og vedligeholdelse af kirkegården
  • Udføre gravfæstelser og urnenedsættelser
  • Passe gravsteder, hække, træer og øvrige grønne områder
  • Sørge for renholdelse omkring kirke og kirkegård
  • Forberede kirken til gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer
  • Medvirke ved gudstjenester, dåb, vielser, bisættelser og begravelser
  • Bidrage til, at kirken altid fremstår indbydende og velholdt

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har erfaring med have- og kirkegårdsarbejde eller grøn vedligeholdelse
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Har blik for kvalitet og detaljer
  • Er fleksibel og trives med varierende arbejdsopgaver
  • Møder mennesker med respekt, empati og diskretion
  • Har forståelse for kirkens rolle og betydning i lokalsamfundet
  • Bidrager positivt til samarbejdet med præst, organist, øvrige medarbejdere og menighedsråd

Gartnerisk uddannelse er en fordel, men ikke et krav.

Om Sdr. Jernløse Sogn Sdr. Jernløse Sogn er et levende lokalsamfund med ca. 650 indbyggere. Kirken er et naturligt samlingspunkt i sognet og danner ramme om både gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer gennem hele året.

Vi lægger vægt på et godt samarbejde præget af tillid, hjælpsomhed og respekt. Som medarbejder hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi værdsætter både faglighed, ansvarlighed og et godt arbejdsmiljø.

Kirken har automatisk ringeanlæg.

Ansættelsesvilkår Ansættelse sker ved Sdr. Jernløse Menighedsråd, Sdr. Jernløsevej 39, 4420 Regstrup.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver, indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers graveruddannelse gennemføres inden for 2 år efter ansættelsen, hvis du ikke allerede har uddannelsen.

Som ufaglært vil du blive indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner)

Som faglært gartner vil du blive indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales inden for intervallet 343.808,19 kr. – 429.971,65 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,30 kr. (nutidskroner).

Løn og rådighedstillæg aftales mellem menighedsrådet og den faglige organisation i henhold til gældende overenskomst og i forhold til kvalifikationer og erfaring.

Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Kirsten Toftegaard på telefon 40 11 76 09 eller mail 7280KIL@km.dk

Hvis du ønsker at besøge kirken, kan dette også aftales.

Ansøgning Send din ansøgning med relevante bilag.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 7. juni 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt derefter

Der vil blive indhentet referencer efter nærmere aftale.


Denne stilling er publiceret af Sdr. Jernløse Kirke via jobnet.dk