Kemiteknolog vandrensning København N - Ph.d.
Københavns Professionshøjskole søger en forsker og underviser med ph.d. inden for kemiteknologi og miljøkemi. Du skal have solid erfaring med overfladekemi, sorptionsprocesser og vandrensning, samt praktisk kendskab til moderne analyseudstyr. Opgaverne omfatter holdundervisning, projektvejledning og bidrag til uddannelsens udvikling. Vikaransættelse på to år, 37 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.
Underviser, professionshøjskole stilling ved Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
- Oprettet: 4. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Underviser, professionshøjskole
Er du kemiker med en stærk faglig profil og interesse for både forskning og undervisning? Vil du være med til at bidrage til udvikling af bæredygtige løsninger inden for vandrensning og uddanne fremtidens laboranter?
På laborantuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi en engageret forsker og underviser med erfaring inden for miljøkemi eller beslægtede områder. Du bliver en del af et fagligt stærkt underviserteam og et aktivt forskningsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen med studerende og eksterne samarbejdspartnere om praksisnære problemstillinger.
Om jobbet
Forskning
Vi samarbejder med industrien om:
- Udvikling og test af filtermaterialer til passive flow-through systemer
- Test af effektivitet for filtermaterialer til rensning for uorganiske og organiske forurenende stoffer
- Sorptionsstudier (f.eks. batch og søjleforsøg)
- Livstidsestimering og modellering
Undervisning
- Kemisk analyseteknik
- Laboratorieberegninger
- Kvalitetssikring, sikkerhed og arbejdsmiljø
Dine opgaver kan være:
- Holdundervisning (teori eller laboratorieundervisning)
- Projektvejledning af studerende
- Bidrag til udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen
Vi forventer, at du:
- Har en relevant naturvidenskabelig ph.d.-grad inden for det kemiteknologiske område
- Besidder et solidt teoretisk og praktisk fundament inden for kemiteknologi
- Har erfaring med overfladekemi – herunder vil sorptionsprocesser, batch- og søjleforsøg samt modellering af stoftransport være en fordel
- Har gode formidlingsevner og kan undervise og vejlede studerende – både selvstændigt og i samarbejde med kolleger
- Har praktisk erfaring med moderne analyseudstyr og -metoder
- Er fleksibel og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
Om os
- En spændende og fleksibel arbejdsplads med høj grad af medindflydelse på din dagligdag
- En central beliggenhed i København med nem adgang til offentlig transport
- En ambitiøs uddannelsesinstitution i rivende udvikling
- Et aktivt forskningsmiljø med fokus på anvendt forskning
- Et stærkt fokus på læring og pædagogisk udvikling, hvor vi i fællesskab afprøver nye undervisningsmetoder
Din arbejdsplads
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en vikaransættelse for to år. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Som adjunktvikar vil der ikke være mulighed for lektorkvalificering i vikarperioden.
Ansættelse som lektorvikar forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.
Ved ansættelse som lektorvikar lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.
Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N.
Vil du vide mere?
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Ditte Jacobsen på tlf.: +45 51380396.
Interesseret?
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
Denne stilling er publiceret af Københavns Professionshøjskole via jobnet.dk


