Kardiologisk forsker Esbjerg - Ekkokardiografi

Sydvestjysk Sygehus søger en reservelæge til hjertemedicinsk forskningsafsnit med dokumenteret interesse for ekkokardiografi og over 200 selvstændige undersøgelser på ansættelsestidspunktet. Stillingen er etårig og starter 1. februar 2029. Du deltager i alle afdelingens forskningsopgaver, herunder kommerciel og nationale projekter, samt patientinklusion og opfølgning. Høje faglige standarder og tværgående samarbejde værdisættes. Ansøgningsfrist: 1. september 2026.

Uddannelseslæge stilling ved Sydvestjysk Sygehus - Esbjerg, Region Syddanmark

  • Esbjerg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 1. september 2026
  • Oprettet: 8. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Uddannelseslæge



Hjertemedicinsk Afdeling

Hjertemedicinsk Afdeling, Esbjerg og Daghospitalet Grindsted søger en reservelæge til at arbejde i afdelingens forskningsafsnit. Stillingen er en uklassificeret forskningsstilling som reservelæge. Pr. 1. februar 2029 ønskes en stilling som reservelæge besat. Stillingen er 1 årig. Afdelingen lægger vægt på høje faglige standarder og at ansøger er i stand til at bidrage til et godt tværgående samarbejde på sygehuset.

Hjertemedicinsk Afdeling

Hjertemedicinsk Afdeling betjener senge-og ambulatorier i Esbjerg og ambulatorie i Grindsted. Afdelingen lægger stor vægt på et godt uddannelsesmiljø. Vi værdsætter forskellighed og er gode til at tage individuelle hensyn. Hjertemedicinsk forskningsafsnit består af 4 sygeplejersker og en administrativ medarbejder. Desuden yder alle afdelingens læger en indsats i forskningsafsnittet m.h.p. varetagelse af patientforløbene og sikre optimal behandling og opfølgning på patienter tilknyttet hjertemedicinsk forskningsafsnit.

Afdelingen varetager udredning og behandling af kardiologiske diagnoser på hovedsygehusniveau samt en række specialfunktioner på regionsniveau, herunder KAG, CT af koronarkar, implantation og kontrol af pacemakere inkl. ICD og biventrikulære enheder, over 7000 ekkokardiografier pr. år og fokus på hjertesvigt og hjerterehabilitering. Afdelingen samarbejder med Odense Universitetshospital vedr. invasive behandlinger og afholder ugentlige fælles videokonferencer med denne samarbejdspartner. Endvidere børnekardiologisk konsulentsamarbejde med Skejby sygehus. Patienter som kan deltage i forskningsprojekterne rekrutteres fra både indlagte og ambulante patienter.

Profil

Afdelingen søger nu en reservelæge med interesse for hjertesygdomme og dokumenteret interesse for ekkokardiografi. Desuden forventes det at ansøger har udført over 200 selvstændige ekkokardiografier på ansættelsestidspunktet. Vi forventer, at du deltager i alle afdelingens forskningsopgaver med både inklusion og opfølgning på patienter som deltager i afdelingens undersøgelser. Vi har i hjertemedicinsk forskningsafsnit både kommerciel forskning med kontraktlige aftaler med lægemiddelindustrien, nationale forskningsprojekter, regionale forskningsprojekter og afdelingens egne forskningsprojekter.

Du vil udelukkende være tilknyttet hjertemedicinsk forskningsafsnit og i stillingen forventes det at du foretager ekkokardiografi både m.h.p. inklusion af hjertepatienter i afdelingens undersøgelser og som opfølgning på patienterne. Omdrejningspunktet for dit arbejde bliver din faglighed kombineret med gode kommunikative evner, din interesse for dit fag og ikke mindst at sikre gode sammenhængende patientforløb.

Hør gerne mere om stillingen hos cheflæge overlæge Allan Rohold på 79183521 mobil 23230189 eller Allan.Rohold@rsyd.dk. Ansøgningsfrist tirsdag d. 1. september 2026. Samtaler vil blive afholdt i uge 36 eller 37. Dine løn-og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af yngre læger.

Sygehuset

Esbjerg Sygehus er akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:

  • Patient og kundefokus
  • Det hele sygehus
  • Tilpasning til nye vilkår

Udviklingen af Esbjerg Sygehus som akutsygehus, herunder den fulde implementering af den fællesakutmodtagelse, fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde. Dette kræver høje faglige standarder, i kombination med organisatorisk smidighed og vilje til at finde nye løsninger på tværs af både kliniske enheder og stabsfunktioner.

Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk.


Denne stilling er publiceret af Sydvestjysk Sygehus via jobnet.dk