Kapacitetsimplementering Karup - Air Control Wing

Flyvestation Karup søger en projektkoordinator til operative kapacitetsprojekter med struktureret arbejdsgang og evne til at holde overblikket. Du koordinerer implementeringen af materielkapaciteter, understøtter ledelsen med statusopdateringer og sikrer fremdrift. Erfaring fra koordinerende rolle i offentlig sektor samt solide IT-kompetencer og dansk/engelsk sprogtilegnelse forudsættes. Du arbejder på tværs af organisatoriske enheder og skaber løsninger gennem dialog. Ansøgningsfristen er 18. juni 2026.

Projektkoordinator stilling ved Flyvestation Karup - Karup J, Region Midtjylland

  • Karup J, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. juni 2026
  • Oprettet: 4. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektkoordinator





Jobannonce

Er du struktureret og er du god til at have mange bolde i luften? Vi mangler en medarbejder, som kan holde overblikket over implementeringen af Air Control Wings operative kapaciteter, og som sikrer, at ledelsen har en opdateret status på projekterne.

Om os

Air Control Wing (ACW) er en geografisk spredt enhed i Danmark, som døgnet rundt – året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi. ACW stræber efter at leve op til Flyvevåbnets motto: ”Altid indsat, altid klar”.

Planning Policy elementet er en del af ACW Operations Plans sektion, og er ansvarlig for den langsigtede planlægning og tilrettelæggelse af ACW operative indsættelse i national og internationale operationer samt kapacitetsopstilling og udvikling af alle ACW underkapaciteter.

Vores dagligdag er travl, men spændende og udfordrende, da vi med det overordnede ansvar løser en bred vifte af opgaver. Vi hjælper de taktiske enheder med at skabe løsninger på daglige udfordringer, mens vi samtidigt sørger for den langsigtede udvikling af kapaciteterne, således vi kan følge den taktiske og teknologiske udvikling og forblive på niveau med de bedste til vores opgave.

Om stillingen

Dit ansvar vil være at koordinere arbejdet med operativ implementering af materielkapaciteter i ACW. Du vil arbejde tæt sammen med ACWs ledelse med at holde overblikket over projekterne og understøtte, at der træffes rettidige beslutninger for at holde implementeringen på sporet.

Stillingen er tilknyttet Plans & Policy elementet i operationsafdelingens planlægningssektion. Stillingen indebærer en bred kontaktflade internt i operationsafdelingen, ACWs øvrige afdelinger og ledelse samt til Forsvarskommandoen.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kort- eller mellemlang videregående uddannelse indenfor teknologi, IT eller et beslægtet område.

Vi ser gerne, du har erfaring fra en koordinerende rolle, gerne fra en offentlig myndighed.

Du kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk, og du har solide IT-kompetencer.

Som person arbejder du struktureret og detaljeorienteret. Du er god til at skabe overblik, sætte processer i system og sikre fremdrift i opgaver og projekter.

Derudover er du dygtig til at opbygge relationer og samarbejde på tværs af faglige specialer og organisatoriske enheder. Du trives i en rolle med mange samarbejdspartnere og formår at skabe gode løsninger gennem dialog, koordinering og fælles forståelse.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Flyvestation Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særskilte vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major William, mail: ACW-OP-001@mil.dk eller telefon 72 84 50 38.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde på telefon 32 66 58 18.

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Air Control Wing

Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt – året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.

Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.

Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.


Denne stilling er publiceret af Flyvestation Karup via jobnet.dk