Jurist til Velfærdsstaben i Vejle Kommune

Jurist i Velfærdsstaben - Vejle

Stillingen kaldes også: Ekspert i levnedsmiddellovgivning

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Jurist

Er du ekspert i service- og sundhedslovgivningen, faglig ambitiøs og klar på reformstorm? Trives du i en rolle med masser af selvstændighed, hvor ordentlighed og dit faglige blik er afgørende for hele vores organisation? Så har vi en spændende stilling, der måske er noget for dig.

I Vejle Kommune former vi fremtiden med mod, giver mere end vi tager, og så vil vi være noget for hinanden. Disse tre ambitioner udspringer af visionen ”Vejle med Vilje”. Vi søger dig, der vil bidrage til, at vi lever op til vores ambitioner. I Velfærdsforvaltningen arbejder vi målrettet på at have en høj kvalitet i vores tilbud og måden, vi løser opgaverne på. Vi finder nye løsninger og er modige i samarbejdet om at forme fremtidens velfærd.
I den sammenhæng er det vigtigt, at organisationen understøttes af en professionel og servicemindet stab, der bl.a. kan bistå på et højt fagligt niveau i administrative og juridiske forhold.

Om jobbet
Som jurist i Velfærdsstaben er du den person, som vores ledere, driftsorganisation og sagsbehandlere kontakter om juridiske forhold på Velfærdsforvaltningens område. I Vejle Kommune vil det sige det specialiserede handicapområde, socialpsykiatri og seniorområdet. Der er tale om en meget alsidig stilling med en varierende hverdag, der er præget af en god blanding af ad hoc-henvendelser og mere rutineprægede opgaver.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Juridisk rådgivning på social-, psykiatri- og ældreområdet og inden for forvaltningslovens rammer m.v.
  • Juridisk sparring og rådgivning i konkrete sager, problemstillinger og projekter
  • Udarbejdelse af juridiske notater
  • Kvalitetssikring af materiale, sagsbehandling og afgørelser
  • Skrive politiske sagsfremstillinger og evt. præsentere sagerne på udvalgsmøder
  • Overvåge og implementere ny lovgivning
  • Sagsbehandling af anmodninger om magtanvendelse

Derudover bliver du forvaltningens sikre anker i forbindelse med anmodninger om aktindsigt fra pressen og andre eksterne aktører, hvor du har ansvaret for at koordinere og udarbejde alle afgørelser om aktindsigt. Denne opgave fylder i perioder en stor del af din arbejdstid, men til gengæld giver den samtidig en unik og værdifuld indsigt i vores organisation.

Din baggrund
Du er uddannet jurist og har erfaring med eller særlig interesse for social-, sundheds- og ældreområdet. Det er en styrke, hvis du er vant til og kan skifte mellem konkret sagsbehandling og konsulentarbejde. Og så skal du kunne kommunikere klart og præcist både i skrift og tale.

Personlige egenskaber
Du er god til at skabe relationer og virker tillidsskabende i samarbejdet. Du har en anerkendende, men også vedholdende tilgang i forhold til dine samarbejdspartnere. Du kan fastholde fokus på aftalte metoder og gældende retningslinjer, og med en naturlig autoritet tager du udgangspunkt i organisationens behov uden at give afkald på din faglighed. Derudover er du helt naturligt serviceminded og dialogorienteret, og gerne med en god portion humor.

Du bliver sparringspartner for en bred gruppe af interessenter. Det er derfor vigtigt, at du kan sætte dig ind i mange forskellige problemstillinger og formår at afkode de organisatoriske og juridiske præmisser i en given udfordring.

Vi forventer, at:

  • Du er ambitiøs og kan stå fast på din faglighed, også når der er modstridende interesser
  • Du er løsningsorienteret og har god organisatorisk forståelse
  • Du trives med en alsidig hverdag og kan bevare overblikket i travle situationer
  • Du har evnen til at undre dig og stille opklarende spørgsmål til refleksion og sikring af optimal opgaveløsning
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du arbejder struktureret og kan skabe overblik både for dig selv og andre

Om os
Du bliver en del af Velfærdsstaben, der er en stabsfunktion i Velfærdsforvaltningen, og som understøtter organisationen med blandt andet økonomi, IT, jura, HR, tilsyn, sekretærbistand, velfærdsteknologi, proces- og projektledelse, analyser etc.

Staben servicerer de to politiske udvalg Seniorudvalg og Voksenudvalget, chefgruppen og driften. Derudover er staben opsøgende og på forkant med, hvad der kan understøtte og udvikle Velfærdsforvaltningen. Du får ca. 50 kollegaer.

I staben har vi et stort fokus på et godt samarbejde i en uhøjtidelig tone. Hos os er det naturligt at sparre på tværs for at sikre den bedste opgaveløsning for de borgere, som vi skal betjene. Vores hverdag er præget af en anerkendende kultur, en uformel omgangstone, godt humør og stort engagement.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn.

I Velfærdsstaben har vi fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde. Vi betragter gensidig fleksibilitet som en fordel for både arbejdsgiver og medarbejder, og så er det hos os en forudsætning for en velfungerende afdeling.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest tirsdag d. 10. juni 2025 kl. 23:59.

Samtaler forventes afholdt
Vi har ansættelsessamtaler den 17. juni 2025.

Du vil skulle løse en case som en del af ansættelsessamtalen.

Har du lyst til at vide mere?
Du kan få flere oplysninger hos:

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Font: jobnet.dk ↗