Jobformidler flygtninge Nyborg - Integrationsloven

Nyborg Kommune søger en integrations- og jobformidler til Team Job og Integration. Du skal arbejde målrettet med borgere gennem jobrettede samtaler, visitere til relevante indsatser og samarbejde tæt med virksomheder om lønnede timer og praktik. Stillingen omfatter modtagelse af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte samt sagsbehandling inden for relevant lovgivning. Vi søger en kollega med solid erfaring indenfor integrations- og jobcenterområdet, struktureret arbejdsgang og evne til helhedsorienteret indsats. Ansøgningsfrist: 23. september 2026.

Job- og virksomhedskonsulent stilling ved Nyborg Kommune, Region Syddanmark

  • Nyborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. september 2026
  • Oprettet: 9. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Job- og virksomhedskonsulent

Vil du være med til at skabe veje til beskæftigelse, selvforsørgelse og vellykket integration?

Vi søger en engageret jobformidler til Team Job og Integration med tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller snarest muligt. Der er tale om en fuldtidsstilling i en tidsbegrænset periode frem til 31. marts 2027 efter særloven for Ukrainere.

I Job og Integration arbejder vi med både beskæftigelse, modtagelse og integration af flygtninge og familiesammenførte borgere. Vi tror på, at beskæftigelse, deltagelse i samfundslivet og stærke relationer er afgørende for en god integration, og vi arbejder derfor helhedsorienteret med borgernes samlede situation.

Om stillingen

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Arbejde målrettet med borgere gennem jobrettede samtaler og udarbejde en tydelig plan i samarbejde med borgeren med fokus på job, uddannelse og selvforsørgelse.
  • Visitere og henvise borgere til relevante beskæftigelsesrettede indsatser og dansktilbud.
  • Arbejde tæt sammen med den virksomhedsrettede del med henblik på lønnede timer, praktik eller job.
  • Varetage modtagelse af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte borgere i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
  • Bidrage til en sammenhængende integrationsindsats, hvor beskæftigelse, sprog, bolig og deltagelse i lokalsamfundet understøtter borgerens vej mod selvforsørgelse.
  • Sikre høj kvalitet i sagsbehandling, dokumentation og opfølgning i relevante IT-systemer.
  • Arbejde indenfor Integrationsloven, Særloven for Ukrainere, Udlændingeloven, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om repatriering samt øvrig relevant lovgivning.

Vi søger en kollega, der

  • Har solid erfaring indenfor Integrationsområdet og gerne jobcenter, og som har relevant uddannelse og erfaring.
  • Har erfaring og trives med beskæftigelsesområdet, integrationsområdet og myndighedsarbejde.
  • Kan arbejde helhedsorienteret og se sammenhænge mellem beskæftigelse, integration og sociale forhold.
  • Arbejder struktureret og systematisk og kan bevare overblikket i komplekse sager.
  • Trives med koordinering, borgerkontakt og kontakt med virksomheder.
  • Er tydelig og professionel i dialogen med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.
  • Er velformuleret, skriftligt og mundtligt, og kan være både motiverende og konfronterede i dialogen.
  • Kan sikrer et fagligt kvalificeret dokumentationsgrundlag i vores IT-systemer – Fasit og Nexus.
  • Bidrager positivt til samarbejde, udvikling og et godt arbejdsmiljø.
  • Har kørekort.

Om os

Vi har fokus på høj faglighed, resultatskabelse og helhedsorienterede løsninger. Samtidig prioriterer vi et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde, udvikling og humor.

Vi tilbyder

  • En spændende og afvekslende hverdag i Jobcenter Nyborg, der lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling.
  • Mulighed for at arbejde med både beskæftigelse, integration, modtagelse og boligplacering.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • Faglig sparring og kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads med høj grad af tillid, selvstændighed og ansvar.

Vil du være med? Så hører vi gerne fra dig.

Yderligere information

Ansøgningsfrist onsdag 23. september 2026 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes mandag 28. september 2026
Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Denne stilling er publiceret af Nyborg Kommune via jobnet.dk