Java-udvikler LUNA - Region Midtjylland Aarhus
Region Midtjylland søger en udvikler med erfaring i softwareudvikling, herunder front-end og back-end teknologier, som JAVA/Jarkarta EE og Docker. Kandidaten skal evne at samarbejde, analysere komplekse problemer og sikre kvalitet. Passion for lederskab og bæredygtighed skaber motivation for at bidrage til et sundhedsvæsen i verdensklasse.
IT-arkitekt stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 13. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 5. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-arkitekt
Vil du være med til at videreudvikle og drifte den nationale it-løsning LUNA, der spiller en central rolle i administration og afregning af praksisområdet i Danmark? Har du lyst til at arbejde med komplekse systemer, hvor stabil drift, kvalitet og samarbejde er afgørende? Så er det dig, vi søger.
Om stillingen
Vi søger en dygtig og engageret udvikler, som skal arbejde med både videreudvikling, vedligehold, drift og fejlsøgning af en national løsning med stor betydning for sundhedsvæsenet og korrekt afregning på praksisområdet. Løsningen anvendes bredt og stiller høje krav til robusthed, dokumentation og kvalitet.
Du bliver en del af et tværfagligt team på 11 personer bestående af arkitekter, udviklere, testere og en produktejer, hvor samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Dine primære opgaver
- Videreudvikling og vedligeholdelse af den nationale løsning
- Drift, overvågning og fejlsøgning i produktionsmiljøer
- Analyse og løsning af komplekse problemstillinger med fokus på stabilitet og korrekt funktion
- Samarbejde med arkitekter om tekniske løsninger og fremtidig arkitektur
- Tæt dialog med testere og produktejer om kvalitet, krav og prioriteringer
- Bidrage til dokumentation og løbende forbedringer af system og processer
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet inden for softwareudvikling på minimum bachelorniveau.
- Har erfaring som softwareudvikler, hvor du både har lavet front-end og back-end:
- Herunder et setup bestående af Wildfly, JAVA/Jarkarta EE, Docker og Jenkins.
- Det er en fordel hvis du har erfaring med Primefaces eller JSF, men ikke et krav.
- Har interesse og trives med både udvikling og drift
- Har interesse for at sikre kvalitet og driftssikkerhed
- Er analytisk og struktureret i din tilgang til fejlsøgning
- Trives i samarbejde med forskellige fagligheder og roller
- Kommunikerer klart og tager ansvar for dine opgaver
- Måske har du kendskab til økonomisystemer
Vi tilbyder
For os er det vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor også med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder, så I hele tiden har fokus på din trivsel og udvikling.
Digital Sundhed Danmark
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest 5. marts 2026. Vi forventer at holde 1. samtale den 13. marts og hvis du går videre til 2. samtale den 20. marts, må du forvente at skulle lave en personprofil. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Winnie Mortensen Hvam på wihvam@rm.dk eller telefon 30595775.
Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer
Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.
Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere.
Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation – vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage – døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer – samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

