Italienskundervisning KU København - C1-niveau
Københavns Universitet søger en undervisningsassistent til italienskfaget ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Stillingen er tidsbegrænset fra 1. august 2026 i 3 år. Opgaverne omfatter undervisning i propædeutik og sprogpraksis samt feedback på studerendes aktiviteter. Kandidaten skal have relevant kandidatgrad og betydelig erfaring med italiensk som begyndersprog på universitetsniveau. Italiensk og dansk skal mestres på minimum C1-niveau. Ansøgningsfrist: 20. maj 2026.
Undervisningsassistent, humaniora stilling ved KU – SCIENCE – DATALOGISK INSTITUT - Kbh., Region Hovedstaden
- Kbh., Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 20. maj 2026 — Om 4 dage
- Oprettet: 4. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Undervisningsassistent, humaniora
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (ENGEROM), Københavns Universitet søger en undervisningsassistent til undervisning på italienskfaget. Stillingen er tidsbegrænset og ønskes besat pr. 1. august 2026 og 3 år frem.
Undervisningsopgaver
Den ansatte skal forestå undervisning i propædeutik 1 og 2 på Bacheloruddannelsen i samarbejde med en kollega og skal derudover undervise 3 timer pr. uge i sprogpraksis for 2. og 3. årsstuderende (BA). Ud over undervisningen skal den ansatte deltage i koordineringsmøder med andre undervisere, samt godkende og give feedback på de studerendes aktiviteter undervejs i undervisningsforløbet. Undervisningsopgaverne kan ændre sig undervejs.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos uddannelsesleder Pia Schwarz Lausten (lausten@hum.ku.dk).
Kvalifikationer
Ansøgere skal have en relevant kandidatgrad. Der vil herudover blive lagt betydelig vægt på relevant erfaring med undervisning i italiensk som begyndersprog på universitetsniveau. Ansøger forventes at kunne mestre både italiensk og dansk på minimum C1-niveau.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse som undervisningsassistent sker efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne samt cirkulære om timeløn eller overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv. Det konkrete timetal fastsættes forud for hver semester og aflønnes med en timeløn på 283,49 (april 2025-niveau). Forberedelse af undervisning aflønnes med 1½ eller 2½ time pr. konfrontationstime afhængigt af, hvilken undervisning der er tale om.
Ansøgningsprocedure
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv. Du kan læse om rekrutteringsprocessen på http://jobportal.ku.dk.
Ansøgningen vedlægges CV, kopi af eksamensbeviser og dokumentation for faglige forudsætninger, herunder oplysning om undervisningserfaring.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Ansøgningsfrist: 20. maj 2026
Ansøg via nedenstående link. Ansøgninger, som modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke blive accepteret.
Denne stilling er publiceret af KU – SCIENCE – DATALOGISK INSTITUT via jobnet.dk


