IT-Sikkerhed & Workflow Odense - OUH Implementering

Odense Universitetshospital søger en digitaliserings- og informationssikkerhedskonsulent til udvikling og implementering af IT-løsninger. Du skal drive digitalisering af blanketter og arbejdsgange, analysere processer og omsætte dem til moderne digitale løsninger. Som lokal informationssikkerhedskonsulent rådgiver du afdelinger om sikkerhed og databeskyttelse. Du trives på tværs af faggrupper, har teknisk forståelse og interesse for sundhedsvæsenet. Ansøgningsfrist: 2. august 2026.

Digitaliseringskonsulent stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 2. august 2026
  • Oprettet: 30. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Digitaliseringskonsulent

Digitaliserings- og Informationssikkerhedskonsulent til Digitalisering og Implementering på OUH

Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale sundhedsvæsen og sikre, at teknologi, arbejdsgange og informationssikkerhed går hånd i hånd?

Vi søger en engageret og alsidig digitaliserings- og informationssikkerhedskonsulent til Digitalisering og Implementering på Odense Universitetshospital.

Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med hospitalets kliniske og administrative områder om at implementere IT-løsninger, digitalisere arbejdsgange og skabe værdi gennem teknologi.

En af de første større opgaver, der venter, er OUHs indsats for digitalisering af blanketter og formularbaserede arbejdsgange. Mange processer på hospitalet understøttes i dag af manuelle eller delvist digitale løsninger, og du får en central rolle i at omsætte disse til moderne, brugervenlige og effektive digitale processer.

Samtidig får du en vigtig rolle som OUHs lokale informationssikkerhedskonsulent, hvor du skal understøtte hospitalets afdelinger med rådgivning og vejledning om informationssikkerhed.

Dine opgaver

Som digitaliserings- og informationssikkerhedskonsulent vil du arbejde i krydsfeltet mellem mennesker, teknologi og processer.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Drive og understøtte OUHs digitalisering af blanketter og formularbaserede arbejdsgange.
  • Kortlægge eksisterende processer og identificere muligheder for digtalisering, automatisering og workflow-understøttelse.
  • Analysere behov og omsætte dem til konkrete digitale løsninger.
  • Drive og understøtte implementering af nye IT-løsninger og digitale initiativer.
  • Identificere og digitalisere arbejdsgange i samarbejde med kliniske og administrative medarbejdere.
  • Understøtte forankring af nye løsninger gennem undervisning, kommunikation og organisatorisk implementering.
  • Varetage rollen som OUHs lokale informationssikkerhedskonsulent.
  • Rådgive ledere og medarbejdere om informationssikkerhed og sikker anvendelse af digitale løsninger.
  • Bidrage til risikovurderinger, databehandleraftaler, håndtering af sikkerhedshændelser og opfølgning på sikkerhedsrelaterede problemstillinger.
  • Sikre sammenhæng mellem regionale retningslinjer og lokale behov på OUH.

Informationssikkerhed tæt på den kliniske hverdag

Informationssikkerhedsområdet er organisatorisk forankret regionalt, men OUH oplever et stigende behov for lokal rådgivning og sparring tæt på den kliniske hverdag.

Du bliver derfor en vigtig samarbejdspartner for hospitalets afdelinger og et centralt bindeled mellem regionale funktioner og lokale behov. Du skal kunne omsætte krav og retningslinjer til praktiske løsninger, som giver mening for både klinikere, ledere og administrative medarbejdere.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med digitalisering, implementering og/eller procesoptimering.
  • Har en god teknisk forståelse og evne til hurtigt at sætte dig ind i nye systemer og teknologier.
  • Kan skabe overblik og omsætte komplekse problemstillinger til praktiske løsninger.
  • Er nysgerrig på arbejdsgange og motiveres af at skabe forbedringer.
  • Trives med at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et team.
  • Har interesse for og god indsigt i informationssikkerhed, databeskyttelse og governance.
  • Har gode kommunikative evner og formår at skabe relationer og tillid.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sundhedsvæsenet eller kendskab til kliniske arbejdsgange, men det er ikke et krav.

Derfor skal du vælge os

I Digitalisering og Implementering bliver du en del af et område, der arbejder tæt på både den kliniske hverdag og hospitalets strategiske udvikling. Vi er optaget af at skabe løsninger, der gør en reel forskel for patienter og klinikere.

Du får:

  • En alsidig stilling med stor selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på opgaverne.
  • En central rolle i digitaliseringen af et af Danmarks største hospitaler.
  • Mulighed for at arbejde med både digital udvikling og informationssikkerhed.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • Stor kontaktflade på tværs af hospitalet og.regionen.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Om Digitalisering og Implementering

Digitalisering og Implementering understøtter OUHs kliniske områder med implementering, udvikling og forankring af IT-løsninger.

Vi arbejder for, at teknologi omsættes til værdi gennem stærke implementeringer, gode arbejdsgange og tæt samarbejde med brugerne. Vores mål er at skabe løsninger, der understøtter en effektiv hverdag og bidrager til den bedst mulige patientbehandling.

Ansættelse

Ansættelse: 1. oktober 2026

Ansøgningsfrist: 02. august 2026.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål til stillingen kan rettes til:

Frem til uge 30
Funktionsleder Charlotte Hansen
Telefon: 20 36 91 76
Mail: ch@rsyd.dk

Fra uge 30
Teamleder Sebastian Munk
Telefon: 20 59 37 91
Mail: sebastian.munk@rsyd.dk

Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk