IT Service Lyngby - Supportelev DTU

Danmarks Tekniske Universitet søger tre IT-supportelever til IT-Service-afdelingen med start 1. juni eller 1. august 2026. Du skal være serviceminded og kvalitetsbevidst, tage medansvar for egen læring og være holdspiller. Dansk og engelsk i skrift og tale er påkrævet. Elevforløbet gennemføres som rotationsforløb på tværs af DTU’s campusser. Ansøgningsfrist: 5. maj 2026.

IT-supporterelev stilling ved Danmarks Tekniske Universitet - Lyngby-Taarbæk, Region Hovedstaden

  • Lyngby-Taarbæk, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 5. maj 2026 — Om -10 dage
  • Oprettet: 21. april 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-supporterelev

Brænder du for it og det at hjælpe andre?

Er du engageret, serviceminded – og vil du være med til at tænke nyt – så kan du blive vores næste it-supportelev!

Afdelingen for IT-Service søger tre it-supportelever med start 1. juni 2026 eller 1. august 2026 – vi foretrækker, at du inden start har afsluttet grundforløbet for uddannelsen.

DTU er Danmarks førende tekniske universitet, med en IT-afdeling i rivende udvikling der bl.a. har fokus på høj faglighed og sikkerhed, samt transparens og trivsel.

Vi er en ambitiøs afdeling med 280 dedikerede medarbejdere, der arbejder på tværs af forskellige fagområder. Vi værdsætter tværfaglig sparring, da vores forskellige perspektiver skaber en god synergi og innovative løsninger.

Vi arbejder med brugeren i centrum, og derfor samarbejder vi tæt med enhederne på DTU, for et udefra-og-ind perspektiv som sikrer, at vores IT-løsninger og services er brugervenlige og effektive.

Vi har et stærkt fokus på kunstig intelligens (særligt generative AI), datamanagement og digitaliseringsmodenhed. Disse områder er centrale for vores mission om at optimere og udvikle støttefunktioner til uddannelse, forskning, rådgivning og universitetsdrift. Vores mål er at levere førsteklasses IT-løsninger, der understøtter og fremmer DTU’s kerneaktiviteter.

DTU er en stor læreplads med mulighed for at prøve mange forskellige grene af it-faget af. Vi stræber efter altid at have 8-12 it-elever ansat. Vi er stolte af at en del af vores tidligere elever har valgt at fortsætte deres karriere på DTU efter endt uddannelse.

Dit elevforløb gennemføres som et rotationsforløb med andre it-supportelever, hvilket betyder, at du kommer rundt i forskellige teams både i Lyngby, Ballerup og Risø og får prøvet kræfter med en masse forskellige opgaver inden for it.

Din personlige profil

Det er vigtigt at du tager medansvar for egen læring og viser nysgerrighed, samtidig med at du er en holdspiller.

Det er en fordel hvis du er kvalitetsbevidst, struktureret og omhyggelig, og derved er god til at planlægge og skabe overblik.

Du skal kunne kommunikere på dansk og engelsk både på skrift og tale.

Det er et plus hvis du har kørekort.

Det kan du regne med at få hos os:

  • Engagerede og kompetente kolleger
  • Stor fokus på din faglige og personlige udvikling
  • Vidensdeling som en naturlig del af hverdagen
  • Medansvar og udfordringer, der passer til dig
  • En spændende og varieret hverdag med mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne
  • Et dynamisk miljø med uformel omgangstone
  • Adgang til DTU’s sports- og kulturforeninger
  • Fællesskab med andre it-elever og sociale arrangementer i organisationen

Praktiske oplysninger

  • Grundforløb på Data og Kommunikation

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdssted: DTU Risø Campus, DTU Ballerup Campus, DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 20 og 21.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anne Greenfield på annegee@dtu.dk eller 93 51 89 73.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829

Denne stilling er publiceret af Danmarks Tekniske Universitet via jobnet.dk