IT-Projektleder Digitalisering Aalborg - Systemforvaltning

IT- og digitaliseringsenheden i Job og Social søger en Afdelingspartner til Børne- og Familieafdelingen. Du skal opbygge fagligt fundament for afdelingens digitaliseringsindsatser og være bindeled mellem ledelse, systemejere og IT-kollegaer. Rollen omfatter projektledelse af større digitaliseringsprojekter, porteføljestyring og strategiske leverandørrelationer. Du skal rådgive systemejere, modne projektidéer og varetage kontraktstyring. Erfaring med digitalisering i kommunal sammenhæng, projektledelse og forståelse for sammenhængen mellem forretning, processer og it-landskab er vigtig. Ansøgningsfrist: 3. juni 2026.

IT-projektleder stilling ved www.aalborg.dk, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 3. juni 2026
  • Oprettet: 4. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-projektleder

IT- og digitaliseringsenheden i Job og Social spiller en central rolle i at sikre en moderne, stabil og effektiv understøttelse af forvaltningens opgaver. Vores arbejde spænder fra fornyelse og udvikling via anskaffelser til optimering af systemer, så forvaltningen kan levere en service, der lever op til borgernes og virksomhedernes forventninger.

Vi er stabsfunktion for forvaltningens tre afdelinger – Børne- og Familieafdelingen, Voksensocialafdelingen og Jobcenter Aalborg – og har for nylig introduceret rollen som Afdelingspartner. Rollen skal sikre et samlet og koordineret digitaliseringsengagement i den enkelte afdeling og understøtte øvrige stabsfunktioner som Ledelse og Jura samt Økonomi og Data i deres digitaliseringsindsatser.

Nu søger vi en Afdelingspartner til Børne- og Familieafdelingen. Her får du en central rolle i at opbygge et solidt fagligt fundament for afdelingens digitaliseringsindsatser – på tværs af drift, udvikling og strategiske initiativer. Du bliver bindeleddet mellem ledelsen, systemejere, digitale koordinatorer og kollegaer i IT og Digitalisering og får en vigtig rolle i både sparring, koordinering og prioritering.

Det er centralt for Afdelingspartneren at have et helhedsorienteret fokus på projektporteføljen og ydermere er rollen central i forhold til de strategiske leverandørrelationer med tilhørende kontraktstyring. Som afdelingspartner skal du ligeledes varetage projektledelse af større digitaliseringsprojekter for afdelingen.

Kerneopgaven i Børne- og Familieafdelingen er at arbejde for børn, unge og familier, der er i en udsat eller sårbar situation og hjælpe børn og unge med sygdom eller handicap. I afdelingen arbejder de både med forebyggelse samt vejledning og støtte, og har lidt over 800 medarbejdere.

Dine opgaver:

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • sikre et samlet overblik over afdelingens digitale projektportefølje, herunder ressourcebehov og prioritering, i tæt dialog med chefgruppen og kollegaerne i IT og Digitalisering.
  • skabe sammenhæng mellem digitale projekter og det eksisterende systemlandskab og understøtte vigtige prioriteringsdrøftelser.
  • rådgive og understøtte systemejere og systemansvarlige i den strategiske brug, udvikling og konsolidering af afdelingens fagsystemer.
  • være en aktiv sparringspartner for kollegaer i systemforvaltningen – både i den daglige drift og i arbejdet med nye idéer og digitale initiativer.
  • modne projektidéer og digitaliseringsforslag gennem dialog, behovsafdækning og faglig rådgivning.
  • formidle viden, udarbejde kvalificerede beslutningsoplæg og sikre gennemsigtig rådgivning til afdelingens interessenter.
  • lede større digitaliseringsprojekter – fra planlægning og gennemførsel til håndtering af leverandører og fokus på gevinstrealisering.
  • varetage contract management, herunder opfølgning på leverandørydelser, kontraktlige forpligtelser og kvalitetsmål.

Dine kompetencer:

Faglige kompetencer:
Vi ser gerne, at du har:

  • solid erfaring med digitalisering – gerne fra en kommunal eller anden politisk styret organisation.
  • erfaring med projektledelse, herunder planlægning, gennemførsel og gevinstrealisering.
  • stærk forståelse for sammenhængen mellem forretning, processer og it‑landskab.
  • indsigt i socialfaglige arbejdsgange og it-understøttelse af disse – gerne med kendskab til Barnets Lov.
  • erfaring med porteføljestyring og prioritering af digitale initiativer.
  • erfaring med strategiske leverandørsamarbejder, kontraktstyring og opfølgning på leverancer.
  • en relevant videregående uddannelse, fx inden for IT, samfundsvidenskab, digitalisering eller en socialfaglig retning.

Personlige kompetencer:
Som person forestiller vi os, at du:

  • har let ved at skabe struktur og overblik i komplekse projekter og på tværs af mange interessenter.
  • trives i rollen som bindeled og facilitator og formår at skabe stærke relationer på tværs af fagligheder og niveauer.
  • er nysgerrig og ikke bange for at udfordre eksisterende løsninger, når der er potentiale for forbedring.
  • har øje for både detaljer og helhed og kan navigere sikkert i et politisk og fagligt komplekst landskab.
  • er tryg ved at tage ansvar, sikre fremdrift og rådgive ledelsen i strategiske drøftelser.
  • arbejder struktureret og grundigt, men samtidig pragmatisk og udviklingsorienteret.
  • er tålmodig og diplomatisk og kan skabe fremdrift, også når der er mange hensyn at afveje.

Vi kan tilbyde:

Du får en synlig og strategisk rolle, hvor du arbejder tæt sammen med chefgruppen og har stor indflydelse på retningen for afdelingens digitale indsatser. Samtidig bliver du en del af et samarbejdsorienteret fællesskab med dygtige kollegaer inden for it‑drift, systemforvaltning, data, økonomi og jura, som alle bidrager til at skabe sammenhæng og kvalitet i den digitale understøttelse.

Vi tilbyder dig et stort handlerum og tillid til, at du selv planlægger og driver dine opgaver inden for de strategiske rammer. Du vil opleve en arbejdsplads med ambitioner og en kultur, hvor sparring, videndeling, nysgerrighed og humor er en naturlig del af hverdagen.

Vi prioriterer din faglige udvikling og giver dig mulighed for at styrke dine kompetencer inden for blandt andet projekt- og porteføljestyring, strategisk rådgivning, leverandørstyring og systemforvaltning. Samtidig tilbyder vi fleksible arbejdsforhold og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok og arbejder for en mere effektiv, værdiskabende og sammenhængende digital understøttelse af forvaltningens arbejde.

Om IT og Digitalisering i Job og Social:

Vi arbejder tæt sammen på tværs af Aalborg Kommune og lægger vægt på at forbinde teknologi og praksis gennem nysgerrighed, ærlig dialog og partnerskab. Vores ambition er at være digitale frontløbere, der udvikler løsninger, som forenkler arbejdsgange og skaber værdi for både medarbejdere og borgere.

I enheden er vi 31 engagerede kollegaer med forskellige fagligheder inden for it-sikkerhed, systemforvaltning, projektledelse, data og support. Vi lægger vægt på et stærkt fællesskab, høj faglighed og fleksible rammer – herunder mulighed for hjemmearbejde – og vi driver digitalisering i tæt samspil med forvaltningens tre store afdelinger.

Det praktiske og arbejdsstedets adresse

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer, og vi har et ønske om, at du starter 1. august 2026.

Send ansøgning

Denne stilling er publiceret af www.aalborg.dk via jobnet.dk