IT-Konsulent Dokumentation Viborg - Region Midtjylland
Region Midtjylland søger to konsulenter til dokumentation og it, der skal få systemer til at fungere i praksis. Du skal forvalte og videreudvikle Sensum One, sikre sammenhæng mellem faglig praksis og systemunderstøttelse samt yde support til brugerne på tværs af otte specialområder. Rollen kræver it-faglig baggrund, gerne kombineret med social- eller sundhedsfaglig viden, samt erfaring fra systemforvaltning eller implementering. Du skal kunne håndtere komplekse opgaver, arbejde struktureret og navigere på tværs af fagligheder. Kørekort er påkrævet. Ansøgningsfrist: 9. august 2026.
IT-konsulent stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland
- Viborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 9. august 2026
- Oprettet: 29. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-konsulent
Vil du arbejde med social – og sundhedsfaglig dokumentation og it, der skal fungere i hverdagen – ude i praksis?
Trives du i samspillet mellem faglighed, systemer og mennesker? Og motiveres du af at skabe løsninger, der understøtter arbejdet for borgere med særlige behov?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger 2 medarbejdere til 2 nyoprettede stillinger, som får en central rolle i at forvalte, drifte og videreudvikle vores dokumentationssystem Sensum One i vores nye forvaltningsorganisation.
Du skal søge jobbet, fordi …
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og lærer undervejs. Her er der plads til at vokse i rollen og tage mere ansvar i takt med, at du bliver mere erfaren.
Samtidig bliver du en del af en stor organisation med mange fagligheder og gode udviklingsmuligheder.
Din rolle hos os
- de 8 specialområder, der dokumenterer og arbejder med borgerne
- de it-systemer, der skal understøtte deres hverdag
Din opgave er at sikre, at Sensum One og øvrige it-løsninger fungerer i praksis, og at der er sammenhæng mellem dokumentation, arbejdsgange og systemunderstøttelse – også når kompleksiteten er høj.
Dine primære opgaver
Forvaltning og udvikling af Sensum One
- Understøtte brugerne gennem support og vejledning i hverdagen
- Sikre, at fejl og udfordringer håndteres og følges helt til dørs
- Bidrage til løbende videreudvikling og optimering af systemet
- Være med til at forankre gode arbejdsgange omkring dokumentation
Kvalitet i dokumentationen
- Styrke kvaliteten i den social – og sundhedsfaglige dokumentation
- Sikre sammenhæng mellem faglig praksis, lovgivning og system
Tværgående systemforvaltning
- Forvalte øvrige it-systemer på tværs af specialområder
- Bidrage til sammenhæng i systemlandskabet på socialområdet
Udviklings- og projektopgaver
- Deltage i digitaliseringsprojekter – evt. som projekt- eller procesleder
- Bidrage til implementering af nye løsninger
- Samarbejde med ledelse, medarbejdere og leverandører
Vi forestiller os, at du
- Har en it-faglig baggrund – gerne kombineret med viden om social- eller sundhedsfaglig dokumentation
- Har erfaring fra lignende stillinger (fx systemforvaltning, support eller implementering)
- Trives med at håndtere komplekse opgaver og skiftende prioriteter
- Har blik for sammenhængen mellem praksis, faglighed og systemer
- Arbejder struktureret og tager ansvar for at få opgaver i mål
- Trives i samarbejde og kan navigere på tværs af fagligheder
- Er nysgerrig og har lyst til at lære og udvikle dig
- Har kørekort, da der må på beregnes en del kørsel rundt til specialområderne
Velkommen til Socialområdets Stab
Vi arbejder tæt sammen med de otte specialområder og er en del af en organisation med stærk faglighed og et fælles mål: at gøre en forskel for mennesker med særlige behov.
Løn og ansættelsesvilkår
Om Socialområdet i Region Midtjylland
I Socialområdets Stab er kerneopgaven at understøtte hele ledelsessystemet på socialområdet og den fortsatte udvikling af socialområdet. Socialområdets Stab har adresse i Regionshuset Viborg, hvor din daglige arbejdsplads også vil være.
Du kan læse mere om os på www.social.rm.dk.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

