IT-Compliance Specialist Aalborg - GMP-validering

Vi søger en akademisk medarbejder til IT-området med kandidatuddannelse inden for it, naturvidenskab eller lignende. Du skal have kendskab til validering af IT/OT-systemer og evne til at arbejde i krydsfeltet mellem IT/OT og GMP. Stillingen omfatter drift, dokumentation og kvalificering af systemer samt håndtering af audits, afvigelser og compliance. Du er proaktiv, selvstændig og kommunikerer klart. Jobstart: 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 2. august 2026.

IT-projektleder stilling ved Sygehusapoteket - Aalborg, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 2. august 2026 — Om 3 dage
  • Oprettet: 7. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-projektleder

Vil du være med til at sikre fremtidens IT-løsninger i en farmaceutisk virksomhed? Sygehusapoteket Region Nordjylland søger en akademisk medarbejder til en stilling med fokus på IT-relaterede opgaver. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at sikre kvalitet, compliance og effektiv drift af vores IT- og OT-systemer.

Om os

Sygehusapoteket Region Nordjylland er en farmaceutisk virksomhed med ca. 240 engagerede medarbejdere. Vi understøtter sikre og effektive medicineringsforløb for patienter i hele Nordjylland – gennem produktion, logistik og rådgivning. Du bliver 3. person i IT-teamet i afdelingen Support og Teknik. Afdelingen består af 20 specialister og fungerer som en central støttefunktion på Sygehusapoteket, som arbejder med IT-løsninger, kvalificering/validering, projektledelse, GMP, kliniske forsøg og teknisk support.

Dine arbejdsopgaver

Du vil indgå i IT-teamet og få ansvar for en bred vifte af opgaver inden for både IT og OT:

  • Drift og dokumentation af IT/OT-systemer (audit trail review, baseline, systemstrategier).
  • Kvalificering og validering af udstyr og IT/OT.
  • Håndtering af audits, afvigelser, CAPA, ændringssager og reklamationer.
  • Support til systemejere og -administratorer af IT/OT-systemer.
  • Ansvar fra idé til færdig implementering af relevante opgaver indenfor IT/OT.
  • Udarbejdelse af instruktioner, risikovurderinger og kvalitetsaftaler.
  • Koordinering ved f.eks. systemopgraderinger og nedlukninger.
  • Selvstændig udformning af beslutningsgrundlag.
  • Skal have en finger på pulsen mht. nuværende og kommende regulatoriske krav.
  • Identifikation af GAP’s og sikring af compliance indenfor området.
  • Deltagelse i arbejde omkring IT-sikkerhed, som f.eks. NIS2.
  • Sparring og rådgivning på tværs af organisationen.
  • Bindeled mellem Sygehusapoteket og relevante parter i Regionens IT.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse som f.eks. cand.it., cand.scient., cand.polyt. eller lignende med følgende profil/evner:

  • Lyst, evne og kompetencer til at arbejde i krydsfeltet mellem IT/OT og GMP.
  • Kendskab og erfaring inden for validering af IT/OT-systemer ses som en fordel.
  • Evne til at tænke løsninger fremfor begrænsninger.
  • Proaktiv og målrettet.
  • Evne til at gå forrest.
  • Lyst og evne til selvstændigt at koordinere og afslutte opgaver.
  • Har en hands-on tilgang og trives med ansvar.
  • Gode samarbejdsegenskaber, som vil skulle benyttes internt i afdelingen samt på tværs af organisationen.
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og meningsfuldt job med stor faglig variation.
  • Et stærkt IT-team med høj grad af sparring og samarbejde.
  • Gode udviklingsmuligheder og mulighed for efteruddannelse.
  • Et godt arbejdsmiljø med sociale arrangementer og fleksible vilkår.

Praktisk information

  • Arbejdssted:

    Porsvej 1, 9000 Aalborg

  • Jobstart:

    01-10-2026 eller efter aftale.

  • Løn og vilkår:

    Efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner, inkl. fuldt arbejdsgiverbetalt pension, flekstid og mulighed for hjemmearbejde.

  • Ansøgningsfrist:

    02-08-2026

  • Samtaler:

    1. samtale: 12-08-2026, 2. samtale: 20-08-2026

  • Yderligere info:

    Kontakt afdelingsleder Keld Winther Pedersen på mobil 23 41 50 92.

Læs mere på http://www.sygehusapoteket.rn.dk og https://www.linkedin.com/company/sygehusapoteket/. Der vil i forbindelse med ansættelsesproceduren blive foretaget en typetest.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.

Denne stilling er publiceret af Sygehusapoteket via jobnet.dk