Intern kommunikation Odense - Miljøstyrelsen vikariat

Vi søger en kommunikationskonsulent til barselsvikariat med kandidatuddannelse inden for kommunikation eller webkommunikation. Du skal understøtte intern kommunikation gennem tekst, video og billede på intranet, koordinere interne events og bidrage til drift af eksterne hjemmesider og intranetplatforme. Erfaring med CMS og digital formidling samt evne til at arbejde på tværs af organisationen er vigtig. Stillingen løber fra 1. august 2026 til 30. juni 2027. Ansøgningsfrist: 31. maj 2026.

Kommunikationskonsulent stilling ved MILJØSTYRELSEN - Odense, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
  • Oprettet: 13. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Kommunikationskonsulent





Jobopslag


Vores kollega skal på barsel det næste års tid, og derfor har vi brug for dig, der brænder for intern kommunikation.

Vi mangler dig, der vil:

I stillingen som kommunikationskonsulent er du med til at understøtte vores interne kommunikation gennem tekst, video og billede – typisk på intranettet. Du får også ansvaret for at koordinere og afholde interne events.

Du bliver en del af en stabsfunktion, som servicerer kolleger på tværs af hele Miljø- og Ligestillingsministeriet (Miljøstyrelsen og departement). Du er således også bindeleddet mellem vores faglige kontorer og direktionen. Du kommer til at bidrage til drift og vedligehold af vores eksterne hjemmesider (Umbraco) og intranet (Colibo).

Vi mangler dig, der:

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation eller webkommunikation på kandidatniveau.
  • Måske har arbejdet professionelt med intranet og intern kommunikation.
  • Har praktisk erfaring med CMS og teknisk forståelse for digitale løsninger – vi forventer dog ikke, at du kan kode eller programmere.
  • Kan levere skarpt indhold – til tider om komplekse fagområder – til både interne og eksterne platforme.
  • Er god til at arbejde og rådgive på tværs af en organisation med forskellige fagligheder.

Vi forventer desuden, at du er initiativrig, trives med mange forskellige opgaver og er nysgerrig på, hvad der rører sig inden for miljøpolitik. Afhængig af dine kvalifikationer kan der forekomme andre opgaver inden for (digital) kommunikation, som understøtter arbejdet i teamet.

Vi tilbyder dig:

Et barselsvikariat med tiltrædelse pr. 1. august 2026 og med udløb 30. juni 2027.

Vi er en pendlervenlig arbejdsplads med flextid og mulighed for hjemmearbejde. Vi tilbyder en hverdag, hvor du veksler mellem drift og udviklingsopgaver. Dine kolleger er fagligt kyndige, og vi prioriterer sparring og videndeling krydret med humor og hyggesnak over kaffen.

Opgaver i kontoret og organisering

Du kommer til at indgå i vores digitale team på to medarbejdere, som er en del af vores kommunikationsgruppe, der yderligere består af tre pressemedarbejdere og en grafiker. Det digitale team har det overordnet ansvar for Miljø- og Ligestillingsministeriets eksterne hjemmesider og intranet, men håndterer også opgaver forbundet med sociale medier, kampagneplanlægning og intern formidling.

Kommunikationsgruppen er organisatorisk forankret i kontoret Direktion og Kommunikation, som også består af direktionen og direktionssekretariatet.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være på Lerchesgade 35, 5000 Odense C

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Daniel Henriksen på tlf. 24456703 eller kontorchef Emilie Svensdatter Mehlsen på tlf. 30515356.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest d. 31. maj 2026.

Vi planlægger at holde samtaler d. 10. juni 2026.


Denne stilling er publiceret af MILJØSTYRELSEN via jobnet.dk