Intensivsygeplejer København - Bispebjerg akkreditering

Intensivafsnittet på Bispebjerg Hospital søger 2-3 sygeplejersker til uddannelsesstillinger i intensivsygepleje med opstart 1. oktober. Du møder patienter i livstruende situationer og skal handle hurtigt og målrettet, samtidig med at du yder omsorg og nærvær til kriseramte pårørende. Afdelingen tilbyder systematisk oplæring, kollegial vejledning og et stærkt tværfagligt samarbejde. Du skal være (ny)uddannet med dansk autorisation og motiveret for et længerevarende uddannelsesforløb. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.

Sygeplejerske stilling ved Bispebjerg Hospital - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Oprettet: 6. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Vil du specialisere dig i intensivsygepleje, og trives du, når det virkelig gælder? På IntensivafsnittetBispebjerg Hospital søger vi 2-3 sygeplejersker til uddannelsesstillinger med henblik på gennemførelse af specialuddannelsen i intensivsygepleje med opstart 1. oktober.

Hos os møder du patienter i livstruende situationer, hvor du bringer hele din sygeplejefaglighed i spil, fra den basale pleje til den højteknologiske behandling. Du skal lære at handle hurtigt og målrettet i akutte situationer – og samtidig møde kriseramte patienter og pårørende med ro, nærvær og omsorg.

På intensiv hænger faglighed, etik, teknologi og omsorg tæt sammen:

“På intensiv kommer man hele vejen rundt om patienten. Arbejdet rummer hele spektret af sygepleje – fra det basale til det akutte og instrumentelle – og samtidig den emotionelle støtte til patienter og pårørende i svære livssituationer. Vi står ofte i etiske dilemmaer og skal kunne skalere op og ned i pleje og behandling.” Lotte, intensivsygeplejerske

Om Intensiv Afsnit

Intensiv Afsnit er en del af Anæstesiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Vi er en stærk, velfungerende og tværfaglig personalegruppe bestående af 85 sygeplejersker med op til 12 intensivpladser. Vi varetager pleje og behandling af komplekse patienter fra blandt andet lungemedicinsk, neurologisk, kardiologisk, gastroenterologisk og akutmedicinsk speciale. Cirka 85 % af sygeplejerskerne i afsnittet er specialuddannede intensivsygeplejersker.

Vi er samtidig et aktivt uddannelsesafsnit for sygeplejestuderende, medicinstuderende, sygeplejersker under specialuddannelse og læger i videreuddannelse. Derfor er læring, udvikling og faglig sparring en naturlig del af hverdagen.

For fjerde år i træk er vi nomineret til Årets Praktiksted af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), hvilket afspejler vores ambition om at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø.

Hos os vil du derfor aldrig stå alene i din læringsproces. Du bliver en del af et fællesskab med engagerede kolleger, der brænder for både høj faglighed og for at lære fra sig.

Hos os får du:

  • Systematisk oplæring og strukturerede læringsforløb
  • Tæt kollegial sparring og vejledning
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Høj trivsel og stærk faglig stolthed
  • Et bredt samarbejde med hele hospitalet
  • Mulighed for at udvikle dig inden for et højt specialiseret sygeplejefagligt område

Vi søger dig, der:

  • Er (ny)uddannet og har dansk autorisation
  • Er motiveret for et længerevarende og målrettet uddannelsesforløb
  • Møder patienter og pårørende med omsorg, nysgerrighed og respekt
  • Trives med komplekse patientforløb og et højt fagligt niveau
  • Bidrager aktivt til et stærkt teamsamarbejde
  • Ønsker at være en del af en personalegruppe præget af fællesskab, engagement og sammenhold

Der er to veje ind i intensivsygeplejen

1. Direkte uddannelsesstilling

Hvis du har minimum ét års klinisk erfaring som sygeplejerske fra en somatisk afdeling, kan du ansættes direkte i en 3-årig uddannelsesstilling i intensivsygepleje.

2. Forberedende stilling for nyuddannede

Hvis du er nyuddannet sygeplejerske, kan du ansættes i en tidsbegrænset forberedende stilling på op til 2 år i afsnittet. I denne periode opnår du den nødvendige kliniske erfaring og kvalificerer dig til optagelse i en efterfølgende 3-årig uddannelsesstilling i intensivsygepleje.

Begge ansættelsesformer er tidsbegrænsede og betinget af, at du kvalificerer dig til og gennemfører uddannelsen. Efter bestået specialuddannelse ophører uddannelsesansættelsen, hvorefter du kan søge fast stilling som specialuddannet intensivsygeplejerske i afdelingen.

Læs mere om specialuddannelsen her:

https://www.regionh.dk/til-fagfolk/uddannelse/karriere-og-kompetenceudvikling/sundhedsfaglig-specialisering/PublishingImages/Sider/Specialuddannelse-i-intensiv-sygepleje-/National%20uddannelsesordning%20+%20Bilag_intensivspecialuddannelsen%202024.pdf

Arbejdstid

Arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde med dig og under hensyntagen til både drift og læring. Dit uddannelsesforløb planlægges i tæt samarbejde med afsnittets uddannelsesansvarlige sygeplejerske.

Løn ifølge overenskomst 32.17.1 for ikke ledende personale på Sundhedskartellets område.

Vil du vide mere, er du er meget velkommen til at kontakte:

Annette Berit Larsen, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Mobil 23 60 19 22
Mette Uldbæk, oversygeplejerske, Mobil 40 25 54 15

Ansøgningsfrist:

16. august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt:

20. august 2026

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Anæstesiologisk Afdeling

Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Hospitalet på Bispebjerg matriklen blev opført i 1913 og rummer en række historiske og fredede bygninger omgivet af prisbelønnede, parklignende udearealer kendt som de helende haver. Frem mod 2030 udbygges hospitalet som en del af Nyt Hospital Bispebjerg. Udvidelsen omfatter moderne faciliteter og medfører nye spændende arbejdsopgaver inden for blandt andet gynækologi, børneanæstesi og obstetrik.

Hospitalet råder allerede nu over parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

Læs mere om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på hospitalets hjemmeside.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:

https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

Denne stilling er publiceret af Bispebjerg Hospital via jobnet.dk