Integrationskonsulent Odense - Løntilskudsjob
Odense Kommune søger jobkonsulent til Job- og integrationshuset med erfaring fra lignende stilling. Du skal skabe kontakt til virksomheder, afdække deres rekrutteringsbehov og etablere praktikker og løntilskudsjob for integrationsborgere. Rollen kræver networking-kompetencer, helhedsorienteret tilgang og evne til at se ressourcer frem for udfordringer. Kørekort er obligatorisk. Ansøgningsfrist: 17. juni 2026.
Job- og virksomhedskonsulent stilling ved Odense Kommune, Region Syddanmark
- Odense Kommune, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 17. juni 2026
- Oprettet: 2. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Job- og virksomhedskonsulent
Jobkonsulenter til Job- og integrationshuset
Vi skal hjælpe endnu flere integrationsborgere ud i job bl.a. via virksomhedsrettede aktiviteter, og opnormerer nu med en midlertidig jobkonsulent-stilling. Du har altså lige nu, en enestående mulighed for at blive en del af en faglig dygtig- og samarbejdende afdeling.
Om jobbet
Integrationsborgere er en mangfoldigt sammensat målgruppe, men de har det til fælles, at de skal etablere sig i Odense Kommune og som jobkonsulent i Job- og integrationshuset, får du en helt afgørende rolle.
Målet er selvforsørgelse og i vejen dertil er virksomhedsrettede indsatser af helt afgørende betydning. Det er derfor også naturligt for dig at skabe kontakt til relevante virksomheder, for at afdække og understøtte deres rekrutteringsbehov, i relation til de borgere du har på din sagsstamme.
Din hverdag vil være et mix af at være ude ved virksomhederne og samtaler med borgere på både kontoret og i telefonen. Som led i målet mod selvforsørgelse, skaber du praktikker, løntilskudsjob mv. og har hele vejen igennem borgerens forløb, et tæt samarbejde med både virksomheder, borger og dennes jobrådgiver.
Du vil som jobkonsulent blive tilknyttet en afdeling der eksisteret i lidt over 2 år. Afdelingen har til opgave at skabe relevante tilbud til borgere, der ind til målet om selvforsørgelse er opnået, skal bidrage til at vores nye medborgere opnår et solidt fundament for at blive- og være aktive medborger i det Odenseanske- og Danske samfund.
Det kan du
Du har erfaring fra lignende stilling, og du ved hvordan og hvor du skal bringe borgerens kompetencer i spil, således ansættelse i en given virksomhed er et attraktivt alternativ for både borger og virksomhed. Du kender arbejdsmarkedet godt og du er kreativ i din tilgang til problemløsning.
Du genkender herud over dig selv i følgende
- Ser networking med virksomhederne som en faglighed og du har bred erfaring med at spotte ressourcer og muligheder på arbejdsmarkedet
- Har gode samarbejdsevner, da du vil skabe gode relationer og udvikling sammen med borgerne, virksomheder og kollegaer.
- Samarbejder naturligt med de andre konsulenter ift. den samlende mængde af borgere, der er henvist til jobkonsulære forløb, således vi sikre det bredest mulige match mellem alle åbninger og alle borgere.
- Arbejder helhedsorienteret
- Er meningsskabende og kan møde borgerne præcis der hvor de er. Du vil møde komplekse problemstillinger, hvor det vil være nødvendigt at gå nye veje. Du kommer til at arbejde med en bred målgruppe, som spænder fra jobparate borgere der skal have støtte til at finde deres første/næste job, til aktivitetsparate borgere, der er kendetegnet ved at have problematikker af social og/eller helbredsmæssig karakter. Uanset hvilken borger du arbejder med, om det rigtige for borgeren er fuldtidsjob, småjobs/færre ordinære timer, ser du muligheder frem for udfordringer og ser ind i ressourcer og kompetencer, for at skabe en god udvikling for- og med borger.
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
- Er selvstændig og ikke er bange for at handle, hvis der opstår nye spørgsmål/problemstillinger i forbindelse med opgaveløsningen, men ved samtidig præcis hvornår samarbejde og sparring er en nødvendighed for at løse opgaven.
- Er klar over- og kan navigere i, at det er et relativt nyt integrationshus. Du vil derfor være med til at sætte dit præg på opgaven, men må samtidig også forvente at der vil være ting der falder på plads løbende og der ikke nødvendigvis findes et svar eller arbejdsgang på alt fra start.
- Trives med mange og forskelligartede opgaver på samme tid uden at miste systematik og grundighed
- Har stor respekt for at arbejde i en politisk ledet organisation, hvor også det administrative skal udføres lovmedholdeligt og korrekt
OBS! da en del af din hverdag vil være på landevejen, er det et krav at du har kørekort.
Vi tilbyder dig
Muligheden for at blive en del af et relativt nyt og spændende integrationshus, hvor vi tænker i helheder og ser og udvikler borgernes ressourcer.
Vi er allerede godt i gang med at skabe et stærkt arbejdsfællesskab hvor bl.a. sparring, feedback og tydelig- og støttende ledelse er selvfølgeligheder. Det er ligeledes en afdeling hvor, hvor vi arbejder faktuelt, systematisk og målorienteret ift. at blive bedre og dygtigere og hvor relevant data bliver inddraget som en naturlig- og stor del af vores beslutningsgrundlag.
Herud over tilbyder vi en organisation i bevægelse, spændende arbejdsopgaver samt dygtige kollegaer både i det nære og på tværs af hele Beskæftigelses- og socialforvaltningen. Arbejdspladsen er beliggende centralt Odense, i nærhed af forskellige former for offentlig transport.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn-og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Aflønning for jobkonsulenter vil tage udgangspunkt i grundløn 33 i HK-overenskomst eller grundløn 32 i DS-overenskomst.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Larsen på 21 12 20 36.
Det praktiske
Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling, som har udløb pr. 31. januar 2027. Ansøgningsfrist er onsdag d. 17. juni.
Kandidater forventes indkaldt til samtaler (via mail) i løbet af torsdag d. 19 eller fredag d. 20. juni. Samtaler forventes afholdt mandag d. 22. juni.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. august eller snarest derefter.
Denne stilling er publiceret af Odense Kommune via jobnet.dk

