Inklusionspædagog Fårvang - NEST-certificeret
Silkeborg Kommune søger en pædagog til Børnehuset Fårvang som stuepædagog på en stue med 17 børn i alderen 3-6 år. Du skal arbejde ud fra NEST-principperne med fokus på tidlig indsats og systematisk refleksion. Idealet er en omsorgsfuld, nærværende fagperson med ressourcefokuseret tilgang, der kan etablere gode lege- og læringsmiljøer. Ansøgningsfrist: 26. juni 2026.
Pædagog stilling ved Silkeborg Kommune - Fårvang, Region Midtjylland
- Fårvang, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 26. juni 2026
- Oprettet: 10. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Brænder du for pædagogisk arbejde i et mindre børnehus? Og trives du med spændende pædagogiske opgaver? Så kunne denne stilling måske være noget for dig?
Børnehuset Fårvang søger en pædagog, der skal fungere i en stilling som stuepædagog, på en stue med 17 skønne børn i alderen 3-6 år.
Børnehuset Fårvang
Børnehuset Fårvang er en relativ lille børnehave, med et gennemsnit på 46 børn, fordelt på 3 aldersblandede stuer. Vi har til huse i et dejligt, nyere børnehus, som ligger i direkte forbindelse med Fårvang skole. Vi er idrætscertificerede, og har gode muligheder og plads til fysisk udfoldelse.
Børnehuset Fårvang er en del af Daginstitutionen Gudenåen, som desuden består af Grauballe Børnegård og Børnehuset Ans. Vi arbejder ud fra NEST principperne, hvor der er fokus på børnegruppen og på, hvordan vi som fagprofessionelle bedst mulig kan understøtte alle børn gennem hele dagen, med blandt andet positiv voksenstøtte, visualisering og planlagte aktiviteter.
Vi er en personalegruppe, som alle har deltaget i kompetenceløft i forhold til NEST, og vi vægter fagligheden højt. Vi besidder også en god portion humor og arbejder kontinuerligt på det gode arbejdsmiljø.
Vi er en del af et stærkt tværfagligt samarbejde med dagpleje, skole/SFO, PPL, sundhedsplejen m.fl., og vi har et godt samarbejde på tværs af Gudenåens tre børnehuse, som har fælles p-møder og p-dage 3 gange årligt.
Vores pædagogiske fundament bygger på vores kerneopgave:
Vi vil sammen med børnene skabe en hverdag, hvor de får:
- mod til at møde og udforske verden
- livsglæde og tro på sig selv
- lyst og evne til at deltage i forpligtigende fællesskaber og derigennem lære at forstå sig selv og andre
Vi arbejder ud fra antagelsen om, ”at alle børn gør det bedste de kan – og lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet”!
Vi ønsker os en pædagog, der kan se sig selv i følgende:
- Du er interesseret i at arbejde ud fra NEST principperne
- Du er inkluderende og har en ressourcefokuseret tilgang til børn, forældre, samarbejdspartnere og kollegaer.
- Du kan arbejde systematisk og refleksivt i forhold til en tidlig indsats, TOPI, og de dertilhørende fokusmøder og handleplaner.
- Du har en professionel tilgang til de pædagogiske opgaver.
- Du er omsorgsfuld, nærværende og nysgerrig på børnenes spor samt kan etablere gode lege- og læringsmiljøer.
- Du har lyst og evne til at arbejde med små og store børnefællesskaber.
- Du er positiv og ønsker at indgå i et fællesskab, hvor der er plads til humor og hvor der er omsorg for hinanden.
Vi kommer på sigt til at få brug for en inklusionspædagog, som både kan fungere som stuepædagog og inklusionspædagog – med opgaver i alle Gudenåens tre huse. Det er ikke et krav, at det har din interesse, men en mulighed, hvis du har ønsket og de rette kompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Du er også meget velkommen til at lave en aftale om at komme forbi til en snak.
Der er ansøgningsfrist fredag den 26. juni 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøg.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk

