Informationssikkerhedskonsulent til Digitalisering & It

Esbjerg Kommune søger en informationssikkerhedskonsulent til Digitalisering & It, der har en relevant videregående uddannelse og erfaring med informationssikkerhedspolitik. Kandidaten skal kunne kommunikere effektivt på alle niveauer, være selvstændig, og have lyst til at bidrage til trivsel og bæredygtighed i organisationen. Passionen for lederskab og fælles udvikling driver engagementet.

IT-sikkerhedskonsulent stilling ved Esbjerg kommune, Region Syddanmark

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-sikkerhedskonsulent

Digitalisering & It leder efter en informationssikkerhedskonsulent til udvikling og vedligeholdelse af kommunens informationssikkerhedspolitik, sikre koordineringen af informationssikkerhedsindsatser og løse de administrative opgaver forbundet hermed. Alt sammen i nært samarbejde med interne og eksterne interessenter.

Om jobbet

Du vil blive en del af kommunens centrale informationssikkerheds- og GDPR-funktion. Opgaverne er at drive og udvikle informationssikkerhedspolitikken, rådgive og vejlede direktion, ledere, medarbejdere, systemejere og kollegaer omkring informationssikkerhed, deltage i arbejdet omkring risikovurderinger, cybersikkerhed og kompetenceudvikling. Du vil også bidrage til at sikre governance for informationssikkerhed og opretholde et tilfredsstillende sikkerhedsniveau ud fra en risikobaseret tilgang.

Der er altid mange spændende udfordringer og opgaver der skal løses omkring informationssikkerhed, og de opgaver du konkrete skal løse vil i et omfang afhænge af de kompetencer du har med, men herunder er et udsnit at de opgaver, som vi er særligt opmærksomme på lige nu:

  • Implementering af NIS2
  • Gennemgang og justering af retningslinjer under informationssikkerhedspolitikken
  • Årlig afrapportering af informationssikkerhedspolitikken
  • Tilrettelægge kompetenceudvikling og kommunikationsmateriale til flere niveauer

Om dig

Konkret forventer vi, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse eller tilsvarende
  • tager ejerskab for dine opgaver og sikrer, at deadlines og aftaler overholdes
  • kan holde fokus på det der er vigtigt, og kan prioritere egne opgaver
  • har gode kommunikationsevner såvel skriftligt som mundtligt og kan kommunikere med alle niveauer i organisationen
  • har lyst til at bidrage aktivt til Informationssikkerhedsfunktionens udvikling og trivslen i hele Digitalisering & It.

Om os

I Esbjerg Kommune arbejder vi seriøst med informationssikkerhed og indsatserne er prioriteret overalt i organisationen, Arbejdet med Informationssikkerhed og GDPR forankret i den centrale digitaliserings- og it-afdeling og opgaverne løses i nært samarbejde med kollegaer internt og eksternt. Arbejdet understøttes af det tværgående informationssikkerhedsudvalg og vi har et tæt samarbejde med de decentrale systemejere.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver, der løses i tæt samarbejde internt i afdelingen, med kollegaer i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere
  • Stor selvstændighed og indflydelse på jobindholdet
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En uformel omgangsform med respekt for den enkeltes kompetencer
  • Fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø

Om det praktiske

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte digitaliserings- og It-chef Niels Pedersen tlf. 21 45 66 08. Send gerne SMS med kontaktinfo, så vil du blive ringet op.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen sendes elektronisk

Denne stilling er publiceret af Esbjerg kommune via jobnet.dk