Informationssikkerhed NIS2 - Digitaliseringsstyrelsen København
Vi søger en kollega til at sikre sikkerhed og compliance i Digital Post – en samfundskritisk løsning, som bruges af alle borgere, virksomheder og myndigheder i Danmark. Du vil arbejde med tilsyn, risikovurderinger og standarder som NIS2 og NSIS, samt bistå med udbudsprocesser. Vi forventer relevant akademisk uddannelse og erfaring med informationssikkerhed eller it-drift. Du er struktureret, kan håndtere komplekse problemstillinger og trives med bredt samarbejde. Ansøgningsfrist: 16. september 2026.
Compliance specialist stilling ved Digitaliseringsstyrelsen - København K, Region Hovedstaden
- København K, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 16. september 2026
- Oprettet: 31. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Compliance specialist
Kunne du tænke dig at sikre et højt sikkerhedsniveau for Digital Post-løsningen, som anvendes af alle borgere, virksomheder og myndigheder i Danmark? Som vores nye kollega vil du blive en del af produktteamet, der blandt andet har ansvaret for udvikling og drift af Digital Post i Digitaliseringsstyrelsen. Vi har et særligt fokus på sikkerhed, compliance og tilsyn, som du vil komme til at fordybe dig i. Vi mødes til dagligt på kontoret tæt ved Kongens Nytorv, hvor du også får adgang til vores moderne fitnessrum og interne faglige netværk.
Kontor for Digital Post
Vi har ansvaret for Digital Post, der er en samfundskritisk it-løsning og en hjørnesten i det digitale Danmark. Hver måned logger borgere og virksomheder på Digital Post mere end 50 millioner gange, mens myndighederne årligt sender mere end 200 millioner beskeder. I Kontor for Digital Post har vi blandt andet ansvaret for at drifte og løbende udvikle løsningen samt sikre, at løsningen overholder en lang række sikkerhedskrav. Vi er 35 engagerede kollegaer, som består af en blanding af IT-arkitekter, jurister, forretningsanalytikere, generalister og UX-designere, som du kan forvente at blive udfordret, udviklet og støttet af. Foruden at være fagligt skarpe, er vi også et socialt kontor. Vi spiser frokost sammen, og vi kan også finde på at træne sammen eller holde fyraftenshygge.
Dine arbejdsopgaver
Opgaverne spænder bredt, og du vil blandt andet komme til at:
- Være medansvarlig for at gennemføre Digitaliseringsstyrelsens årlige tilsyn med behandling af personoplysninger i Digital Post.
- Sikre at Digital Post overholder gældende standarder og lovgivning i forhold til sikkerhed og compliance, for eksempel risikovurderinger, NIS2 og NSIS-anmeldelse af Digital Post.
- Gennemføre årligt tilsyn af leverandørerne i Digital Post i samarbejde med kollegaer i sikkerhedsteamet.
- Opfølgning på årshjulsaktiviteter for driften og sikkerhed, for eksempel review og opdatering af procedurer og processer.
- Bistå med forberedelse af kommende udbud af Digital Post, herunder sikre at krav til sikkerhed og compliance er velbeskrevet.
Om dig
Vi leder efter dig, der har en relevant akademisk uddannelse. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med at arbejde med informationssikkerhed, compliance, drift eller videreudvikling af it-løsninger. Derudover kendetegner det dig, at du:
- har en god teknisk forståelse og har lyst til at dykke ned i komplekse problemstillinger.
- har kendskab til informationssikkerhed og standarder, for eksempel ISO27000.
- kan fremsætte løsningsforslag klart og præcist samt formidle disse til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- er struktureret og kan fastholde et overblik over krav til løsningens sikkerhed og compliance.
- har erfaring med offentlige indkøb og gennemførelse af udbudsprocesser.
- trives i en fleksibel hverdag, hvor du kan håndtere flere opgaver sideløbende.
Hvis du har viden om agile udviklingsprocesser, er det en fordel, men det er ikke et krav. Som person kan du godt lide at have en bred kontaktflade og at være opsøgende, da stillingen indebærer både internt og eksternt samarbejde. Endeligt kan du godt lide at bidrage til den gode stemning. Vi er nemlig et kontor, som prioriterer det sociale samvær højt.
Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads
Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 600 medarbejdere under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet. Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset. Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.
Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.
Ansættelsesvilkår
Dette er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. december 2026. Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København. Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. I forbindelse med ansættelse vil du blive bedt om at fremvise en privat straffeattest. Ansættelsesområdet er Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamets koordinator, Jacob Mahler Sejstrup, på telefon 2344 2962 eller mail: jamla@digst.dk. Du kan også kontakte din kommende chef, Ida Schaar, på telefon 2125 1855 eller mail idasch@digst.dk. Send en SMS eller læg en besked, så ringer vi dig op.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen “Søg stillingen” senest den 16. september 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 39. Der vil være en mindre skriftlig caseopgave for de kandidater, som går videre til anden samtale. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Digitaliseringsstyrelsen via jobnet.dk


