Indkøbsprojektleder medicoteknik - Region Midtjylland Aarhus
Region Midtjylland søger en Udbudskonsulent (Category Manager) til Strategisk Indkøb med ansvar for det tekniske område. Du skal gennemføre EU-udbud i tæt samarbejde med kliniske fagfolk og brugergrupper, træffe balancerede forretningsmæssige beslutninger og sikre økonomiske resultater. Relevant merkantil uddannelse og 3-5 års erfaring med EU-udbud er påkrævet. Du skal være struktureret, have gode samarbejdsevner og kunne håndtere flere projekter samtidigt. Ansøgningsfrist: 14. september 2026.
Indkøber stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. september 2026 — Om -7 dage
- Oprettet: 31. august 2026
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Indkøber
Denne stilling giver dig mulighed for at arbejde med værdifulde indkøb og udbud til gavn for patienter og medarbejdere på en af Danmarks største offentlige arbejdspladser. Du kan samtidig være med til at sætte dit eget præg på strategien.
Vil du gerne arbejde med ovenstående, vil du passe godt ind i vores sektion Strategisk Indkøb, hvor vi søger en ny kollega til at gennemføre offentlige udbud med ansvar for det tekniske område. Du vil blive en del af Strategisk Indkøb i afdelingen Indkøb & Medicoteknik, som er den regionale fællesfunktion inden for både indkøb, logistik og medicoteknik i Region Midtjylland. Region Midtjylland køber årligt varer og tjenesteydelser for ca. 8 mia. kr., og det er vigtigt, at vi køber ansvarligt ind. I Strategisk Indkøb arbejder vi for at få mest mulig sundhed for pengene samtidig med, vi tager størst mulig hensyn til miljøet uden at gå på kompromis med behandlingskvaliteten.
Hos os vil du få mulighed for at forme fremtidens sundhedsvæsen gennem effektive og kvalitetsbevidste indkøb i tæt samspil med læger, sygeplejersker og andre dedikerede eksperter.
Arbejdsområde og ansvar
En bærende del af dit arbejde vil bestå i at drive udbudsprocesser inden for kategorien i tæt samarbejde med højt specialiserede brugergrupper, som bl.a. består af kliniske fagfolk fra regionens hospitaler og indkøbs- og lagerfunktioner samt øvrige brudere/eksperter, som ikke nødvendigvis kender til udbud. Det er afgørende, at du kan lide at arbejde sammen med mennesker og vil dialogen med de forskellige fagligheder, som du skal arbejde sammen med.
Du skal være i stand til at træffe balancerede forretningsmæssige beslutninger, hvor du sikrer tilfredse slutbrugere og overholdelse af lovgivningen, samtidig med at du sikrer det gode købmandsskab og derigennem skaber økonomiske resultater til fordel for mere sundhed. Du ser selvfølgelig muligheden i enhver modgang og har fokus på detaljen. Samtidig har du både drivkraft og gåpåmod til at levere udbud og projekter af høj kvalitet – også når det skal gå stærkt.
Teamet
Dine opgaver
- Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af EU-udbud samt ansvar for de kommercielle og strategiske aspekter af processen
- Projektledelse med ansvar for samarbejdet med brugergrupper og overholdelse af tidsplaner
- Ansvar for tid, ressourcer og leverancer i udbudsprocessen
- Udarbejdelse af kontrakter og samarbejdsaftaler
- Udarbejdelse af behovs- og markedsanalyser
- Implementering og markedsføring af aftaler internt i Region Midtjylland
Kvalifikationer
- Relevant merkantil uddannelse (cand.merc – jur)
- 3-5 års erfaring med EU-udbud
- Erfaring med forskellige udbudsområder, herunder særligt det tekniske område
- Gode samarbejdsevner overfor brugere og andre interessenter, herunder evne til at skabe netværk og kommunikere med forskellige faggrupper
- Evne til at yde kompetent rådgivning overfor brugere og interessenter
- I stand til at have flere udbud/projekter kørende samtidig
- Struktureret og metodisk tilgang til opgaver
- God gennemslagskraft – også under pres
- Evne til at koordinere, planlægge og have overblik
- Initiativrig, engageret og med en ansvarsbevidst tilgang til opgaverne
Vi tilbyder
Humor, trivsel og en uformel kultur vægtes højt på vores arbejdsplads. Det samme gør fleksibilitet, hvorfor der er en flekstidsordning, som gør det lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen. Der er også mulighed for at aftale hjemmearbejde.
Derudover tilbyder vi en god pensionsordning og et sundhedsudvalg, der løbende arrangerer forskellige sociale aktiviteter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer inklusiv betalt frokostpause og med flekstidsordning.
Ansættelsen sker med reference til områdelederen for teamet af Category Managers.
Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Lønnen består af en grundløn evt. suppleret med funktions- og/eller kvalifikationstillæg, som fastsættes ud fra stillingens indhold samt dine kompetencer, erfaring og kvalifikationer.
Det tilstræbes, at ansættelsen finder sted snarest muligt eller pr. 1. november 2026.
Yderligere oplysninger
- Områdeleder Jacob Prange
Tlf. 2497 6018 / Mail jacob.prange@stab.rm.dk
1. samtalerunde afholdes fredag den 25. september 2026, og en eventuel 2. samtalerunde afholdes mandag den 28. september 2026.
Ansøgningsfrist
Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem. Vælg det anførte link for at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bliv en del af en spændende afdeling
- Vi står for alle regionens udbud, indkøbsaftaler og kontrakter,
- Vi har ansvaret for
varelogistikken, lige fra varen bestilles, til den leveres rette sted i regionen, hvilket også indebærer regionens fælleslager, der drives af en privat partner, - Vi anskaffer, drifter og vedligeholder det medicotekniske udstyr på regionens hospitaler og rådgiver hospitalerne på området.
Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.
Eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

