Indkøbs- & Logistikplanlægger Holsted - IT-løsninger
Pro-Automatic søger en Supply Chain Manager til ledelse af indkøb, lager og planlægning. Du skal udvikle og optimere værdikæden med fokus på produktion, sikre korrekt lagerbeholdning og håndtere leverandørrelationer. Stillingen omfatter personalansvar for 16 medarbejdere samt implementering af it-løsninger. Vi forventer supply chain- eller indkøbserfaring, gerne fra ordreproducerende virksomhed, samt analytiske evner og engelskkundskaber. Du er struktureret, operationel og kommunikerer klart på tværs af organisationen. Ansøgningsfrist: 2. november 2026.
Supply chain manager stilling ved PRO-AUTOMATIC - Holsted, Region Syddanmark
- Holsted, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 2. november 2026
- Oprettet: 7. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Supply chain manager
Om virksomheden
Pro-Automatic blev etableret i 1992 og er i dag en af Danmarks førende B2B-eltavleproducenter.
Vi servicerer autoriserede elinstallatører, industrisektoren, sundhedssektoren og energisektoren i hele landet fra vores hovedkontor i Holsted samt fra vores afdelinger i Vejle, Albertslund, Nørresundby og Sønderborg, og vi eksporterer i stigende grad også til udlandet.
Vores team af specialister har erfaring i at servicere kunder indenfor alle brancher, bl.a. boligforeninger, industri, superhospitaler, kraftvarmeværker m.m.
Vi er på forkant med den nyeste teknologi og råder over 11000 m² topmoderne og miljørigtigt produktionsareal i Holsted samt 1500 m² i Vejle.
Du kan derfor være sikker på, at vi har den ekspertise, kapacitet og teknologi der skal til for at tackle netop din el-styringsudfordring.
Opgaven:
Du vil som Supply Chain Manager få det samlede ansvar for Pro-Automatics indkøb, lager og planlægning. Afdelingerne tæller i dag 4 funktionærer og 12 timelønnede medarbejdere fordelt på de 3 ansvarsområder.
Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil være:
- Udvikle og opbygge vores Supply Chain, både internt og eksternt
- Planlægning af hele værdikæden med fokus på produktionen
- Udvikle vores lager, herunder sikre de rigtige varer på lager i rette mængder
- Kontakt og udvikling af vores leverandører (samhandelsaftaler med nøgleleverandører varetages af direktør)
- Implementere it-løsninger
- Håndtering af ”out of stock” og ind- og udfasning af varer
- Sikre levering til tiden i samarbejde med resten af organisationen
- Deltage i relevante møder på tværs af afdelingerne
- Personaleansvarlig, herunder tiltrække, fastholde, udvikle og afskedige medarbejdere
- Overordnet ansvar for beholdning af varer på lager. Du sørger for, at varerne rammer den rigtige lokation på det rigtige tidspunkt
- I samarbejde med produktionsledere sikre at leverancer sker som aftalt
- I samarbejde med ledelsen sikre, den mest optimale logistik løsning
Faglige kvalifikationer:
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og/eller baggrund inden for supply chain og/eller Indkøb, samt er struktureret i håndtering af opgaverne. Du har:
- supply chain/Indkøbserfaring, gerne fra en ordreproducerende virksomhed
- God it-egenskaber
- Solide analytiske egenskaber
- Gode engelskkundskaber – både i skrift og tale
Personlige kvalifikationer:
- Du er synlig og operationel
- Du er nysgerrig, imødekommende og har gode samarbejdsevner
- Du forstår at kommunikere i et klart sprog og skabe gode relationer på tværs af virksomheden
- Du er god til at se tendenser og forstår at agere i en travl hverdag
- Din ledelsesstil er resultatskabende
Virksomheden tilbyder dig:
- Et udfordrende og selvstændigt job
- En økonomisk sund virksomhed i vækst med dygtige og inspirerende kollegaer
- Gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt
- Et fleksibelt og åbent arbejdsmiljø
Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende.
Denne stilling er publiceret af PRO-AUTOMATIC via jobnet.dk

