Immunologianalytiker København N - KU SUND

Vi søger en laborant til NIVI Research Center med uddannelse inden for laboratoriearbejde. Du skal have erfaring med immunologisk arbejde, herunder præparation af blod- og vævsprøver, sterilt arbejde med primære cellekulturer og organoiddyrkning. Omhyggelighed, selvstændighed og struktureret arbejdsgang er vigtig. Du kommunikerer på engelsk og arbejder tæt med forskere på Institut for Immunologi og Mikrobiologi. Stillingen er tidsubegrænset, fuld tid, tiltrædelse 1. september 2026. Ansøgningsfristen er 21. maj 2026.

Laborant stilling ved KU SUND Mærsk Tårnet - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. maj 2026 — Om 6 dage
  • Oprettet: 7. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Laborant



Job Announcement

The Human Immune Organoid Facility ved NIVI Research Center søger en engageret laborant. Stillingen er tidsubegrænset og med tiltrædelse den 1. september 2026.

Om os

Novo Nordisk Foundation Initiative for Vaccines and Immunity (NIVI), etableret december 2023, har den unikke mission at udnytte viden om gennem innovativ vaccineforskning og -udvikling for at forhindre luftbårne epidemier. NIVI består af 2 dele:

NIVI-R udfører videnskabelig forskning, mens NIVI-D arbejder på hurtigt at omsætte den forskning til nye vaccinekandidater. NIVI-D accelerer kliniske forsøg (fase 1 og 2) og sikrer en glidende overgang til partnere til senere udviklingsstadier.

Ved at forbinde videnskab, innovation, kliniske forsøg, regulatoriske processer og produktudvikling, sigter NIVI mod at strømline rejsen fra forskning til virkelige vacciner.

Gruppen

Laboratoriearbejdet vil blive udført i Human Organoids Facility, som undersøger, menneskets immunforsvar i luftvejene med organoider. Disse organoider laves ved hjælp af patientprøver fra hospitalet. Vores mål er at udvikle nye metoder til at diagnosticere infektioner, monitorere immunreaktioner, forebygge infektioner, samt udvide vores grundlæggende forståelse af immunsystemet.

Dine arbejdsopgaver

Som vores laborant vil du modtage og præparere humane prøver (blod- og vævprøver), dyrke og analysere organoider for immunologiske interaktioner. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med gruppens forskere og få en varierende hverdag med forskellige opgaver.

Din profil

Det er afgørende, at du:

  • har uddannelse som laborant, gerne nylig – vi bistår med nødvendig oplæring.
  • har kendskab til immunologisk arbejde, herunder præparation af blodprøver/vævsprøver, sterilt arbejde med primære cellekulturer, dyrke organoider, fryse og tø celler, in vitro-cellekulturer.
  • Har kendskab til immunologiske analyser.
  • Er omhyggelig, vedholdende og ansvarlig.
  • Er motiveret og har gode evner til at arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Kan begå dig på engelsk og kommunikere med kolleger.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på NIVI Research Center, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet. Stillingen er fuld tid (37 timer/uge), tidsubegrænset og kan tiltrædes snarest muligt og senest den 1. september 2026.

Ansættelse som laborant sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Indplacering vil ske i løngruppe 3. Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt tillæg efter reglerne for Ny Løn.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Mustafa Ghanizada, mustafa.ghanizada@sund.ku.dk.

Ansøgning

Du skal indsende din ansøgning ved at klikke på “Søg stillingen” nedenfor. Din ansøgning må gerne være skrevet på dansk/engelsk (max 1 side) og omfatte følgende:

  • Dit CV inkl. uddannelse, liste over metoder/teknikker du kan, tidligere ansættelser.
  • Sprogkundskaber og andre relevante kvalifikationer.
  • Kopi af uddannelsesbevis.

Ansøgningsfristen er den 21. maj 2026.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillinge.


Denne stilling er publiceret af KU SUND Mærsk Tårnet via jobnet.dk