Housing First Specialist København - CTI-indsats

Københavns Kommune søger CTI-bostøttemedarbejdere til Housing First-indsatsen. Du skal yde individuel social og praktisk støtte til tidligere hjemløse borgere i overgangen til egen bolig gennem en ni måneders tidsbegrænset indsats. Relevant socialfaglig uddannelse, erfaring med udsatte borgere og kendskab til recovery- og rehabiliteringsmetoder forudsættes. Samarbejde med eksterne aktører er central. Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.

Socialrådgiver stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
  • Oprettet: 2. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver

For at kunne støtte endnu flere tidligere hjemløse borgere i overgangen til egen bolig, søger vi bostøttemedarbejdere til vores specialiserede CTI (Critical Time Intervention) indsats.

CTI er en del af Københavns Kommunes Housing First-indsatser, som har det fælles formål at understøtte særligt udsatte borgere i overgangen fra hjemløshed til egen bolig og i fastholdelsen af denne.

Housing First-metoderne arbejder helhedsorienteret og individuelt med afsæt i recovery og rehabiliterende tilgang.

CTI-metoden er en tidsbegrænset indsats på ni måneder, som tilbydes i den kritiske overgang til egen bolig. Formålet med CTI-metoden er at sikre en vellykket overgang til et nyt liv for borgeren, at styrke borgerens samlede livssituation og at understøtte borgeren i at blive mere selvhjulpen.

CTI-medarbejderen tilbyder borgeren en individuel social og praktisk støtte, som tager udgangspunkt i borgerens behov, håb og drømme for eget liv med boligen som centrum. Som CTI-medarbejder samarbejder du med en bred vifte af andre tilbud, læge, hospital, og frivillige organisationer.

Du kan læse meget mere om CTI-metoden i Socialstyrelsens manual.

Lidt om dig

Vi forventer, at du

  • har en relevant socialfaglig uddannelse
  • går med stor lyst ind i arbejdet med mennesker, der er socialt udsatte, borgere, der over længere tid har været hjemløse, og borgere, der har været på institution og herberg
  • har erfaring med målgroepen, og kan samarbejde om at forbedre muligheder og livskvalitet på borgerens præmisser, og dermed understøtte borgerens recoveryproces
  • har en nysgerrighed for borgernes liv og ønsker for fremtiden
  • kan se vigtigheden i at arbejde tæt sammen med samarbejdspartnere, frivillige organisationer, fritidstilbud, væresteder og andre, som kan være vigtige i den enkelte borgers liv og trivsel i egen bolig
  • det er en fordel, hvis du har kendskab til Københavns tilbud til hjemløse, beskæftigelse, aktivering, rusmiddelbehandling m.m.

Vi ser gerne, at du

  • har erfaring med begreberne recovery og rehabilitering, og kan omsætte dette til handling i arbejdet med borger – hvis ikke tilbyder vi uddannelse i recovery
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og møder borgeren med tillid accept og respekt
  • har gode samarbejdsevner, og kan se potentialerne i at samarbejde med andre aktører på udsatteområdet

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og stor frihed i arbejdet, og hvor vi vægter kollegasamarbejde og kollegahjælp højt
  • faglig mangfoldighed, hvor vi hver især bidrager med kompetencer til det fælles arbejde
  • en kollegagruppe, som udviser stor omstillingsparathed i arbejdet
  • et udviklende og afvekslende arbejde, hvor dagene sjældent ligner hinanden og selvtilrettelæggelse af arbejdstid
  • supervision og faglig sparring
  • du bliver en del af det samlede Housing First-tilbud, hvor flere indsatser for tidligere hjemløse borgere er samlet under samme tag, og hvor den fælles faglige udvikling vægtes højt

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er til besættelse 1. december 2026 eller snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Arbejdstiden er i dagtimerne, dog forventes det, at der udvises fleksibilitet med hensyn til sene møder.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagogisk personale, overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere, HK-overenskomst for administration og IT, eller overenskomst for ergo- og fysioterapeuter. Aflønning er indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest ved ansættelsen.

Ansættelsesstedet er >Sundholmsvej 22, 2300 København S.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Hoff på 20 44 54 96.

Søg via linket senest søndag den 18. oktober 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 23. oktober 2026.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk