Hjertesygeplejerske EKKO-tekniker Slagelse - Region Sjælland

Region Sjælland søger en kardiologisk sygeplejerske med erfaring i ekkokardiografi til Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse. Stillingen kombinerer klinisk sygepleje og ekkokardiografiske undersøgelser i lige dele. Du skal have specialeerfaring inden for kardiologi, gode samarbejdsevner og evne til at prioritere i et dynamisk miljø. Ansøgningsfrist: 26. juni 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Sjælland - Slagelse, Region Sjælland

  • Slagelse, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 26. juni 2026
  • Oprettet: 7. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Kardiologisk Sygeplejerske med funktion som EKKO-tekniker til Hjertemedicinsk Sengeafsnit, Midt- og Vestsjællands Hospital – Slagelse.

Vil du kombinere klinisk sygepleje med avanceret kardiologisk diagnostik? Har du interesse for hjertesygdomme i i treballar tant com kardiologisk sygeplejerske i com EKKO-tekniker? Så har du nu mulighed for at blive en del af et dynamisk team på Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Midt- og Vestsjællands Hospital – Slagelse.

Om stillingen

Vi søger en sygeplejerske til en kombinationsstilling, hvor arbejdstiden fordeles mellem klinisk sygepleje i Hjertemedicinsk Sengeafsnit og udførelse af ekkokardiografiske undersøgelser. Stillingen giver en unik mulighed for at følge patientforløb tæt og arbejde både med akut og planlagt kardiologisk behandling.

Stillingen vil være fordelt med cirka:

  • 50 % kardiologisk sygepleje i sengeafsnit/Akuthus
  • 50 % funktion som EKKO-tekniker med udførelse af ekkokardiografiske undersøgelser i afsnittene

Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere, hvor høj faglighed og patientcentreret behandling er i fokus.

Om afsnittet

I Akuthuser 2. Sal, har vi 20 kardiologiske sengepladser. Her varetager vi den kardiologiske akutte behandling, hvorfor indlæggelsestiden oftest er kortere. På Hjertemedicinsk sengeafsnit behandler vi primært komplekse hjertepatienter som har længere indlæggelsesforløb. Desuden modtages patienter til elektive behandlinger.

Vi har et tæt samarbejde med specialeafsnit i Region Sjælland, Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Vi er et afsnit med fokus på høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø, hvor socialt samvær og kollegiale arrangementer vægtes højt.

Dine arbejdsopgaver

  • Kardiologisk sygepleje til akutte og stabile patienter
  • Udførelse af ekkokardiografiske undersøgelser
  • Deltagelse i stuegang og patientforløb
  • Observation og behandling af kardiologiske patienter
  • Tværfagligt samarbejde med læger og øvrige faggrupper
  • Medvirke til udvikling og kvalitetssikring af patientforløb

Faglig udvikling

Hos os får du rig mulighed for faglig udvikling i form af:

  • Grundig on-boarding med tilknyttet mentor
  • Mulighed for oplæring i ekkokardiografi (hvis ikke allerede erfaring)
  • Ansvarsområder inden for faglig udvikling og kvalitet
  • Variation mellem funktion i Akuthus og sengeafsnit

Ansvar og indflydelse

  • Mulighed for faglig udvikling og specialisering
  • Medindflydelse på udvikling af arbejdsgange og patientforløb

Din profil

Vi søger en sygeplejerske, som:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har kardiologiske specialeerfaring, gerne kardiologisk uddannelse
  • Har erfaring med eller interesse for ekkokardiografi
  • Trives i et travlt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Har gode samarbejdsevner og arbejder tværfagligt
  • Er engageret i faglig udvikling
  • Kan prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag

Vi tilbyder

  • En spændende kombinationsstilling
  • Høj faglighed og gode udviklingsmuligheder
  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • En varieret hverdag med både klinik og diagnostik
  • Grundig oplæring i både kardiologisk sygepleje og ekkokardiografi

Yderligere oplysninger

For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Mie Valsted på 9357 0373 eller miva@regionsjaelland.dk

Oversygeplejerske Linda Hvid på 9356 6158 eller lihv@regionsjaelland.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk