Hjemmepleje aftenvagt Silkeborg - Helhedspleje

Hjemmeplejegruppen Gudenågruppen søger en social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til aftenvagt med weekendvagt hver anden weekend. Du udfører pleje- og sundhedsfaglige opgaver i borgernes hjem med fokus på helhedspleje og håndterer også akutte besøg. Du er uddannet, mødestabil og har kørekort. Stillingen tilbyder 20–32 timer ugentligt, godt arbejdsmiljø og individuelt tilpasset introduktion. Ansøgningsfrist: 8. juni 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland

  • Silkeborg, Region Midtjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 8. juni 2026
  • Oprettet: 13. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Vi opnormerer og søger derfor en social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til fortrinsvis aftenvagt i Hjemmeplejegruppen Gudenågruppen med ind møde på Gormsvej 1 i Voel.

Vil du være en del af et fagligt stærkt team, hvor vi vægter det gode samarbejde mellem kollegaer, borgere og pårørende højt? Trives du med aftenvagter og weekendvagt hver 2. weekend?

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores kultur, og hvor du bliver godt klædt på til at løse dine opgaver.

Du bliver en del af et fagligt fællesskab bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, kompetencesygeplejerske og kompetenceterapeut. Vi har et tæt samarbejde med nærvisitationen, demenskoordinatorer, udekørende terapeuter og øvrige samarbejdspartnere.

Vi har flere SSA- og SSH-elever i gruppen og vægter et godt lærings- og arbejdsmiljø højt.

Som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent vil du varetage pleje og sundhedsfaglige opgaver i borgernes eget hjem, hvor helhedsplejen er i centrum. Akutte besøg vil også være en del af hverdagen.

Vi tilbyder:

  • 20–32 timer om ugen i aftenvagt med weekendvagt hver 2. weekend
  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden
  • Et job i en gruppe med fokus på både læring og trivsel
  • Individuelt tilpasset introduktion med udgangspunkt i dine behov og erfaringer
  • Biler til rådighed i arbejdstiden
  • Sundhedsordning samt gratis kaffe og te i arbejdstiden

Om dig:

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
  • Du deler gerne din viden og erfaring med kollegaer og er samtidig lydhør over for andres input
  • Du er mødestabil
  • Du har lyst til at bidrage til og være en del af et godt arbejdsmiljø
  • Du har kørekort

Yderligere information:

Ansøg

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest

Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk