Histologisk Laborant Viborg - Region Midtjylland
Region Midtjylland søger bioanalytiker til Patologi Regionshospitalet Viborg. Du skal have erfaring med histologisk laboratoriearbejde og kunne håndtere opgaver som prøvemodtagelse, paraffinindstøbning, farvning og maskinbetjening. Vigtig er din evne til selvstændigt arbejde, samarbejde og ansvarsbevidsthed. Stillingen tilbyder faglig udvikling, kollegialt miljø og vagtfrit arbejde. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.
Bioanalytiker stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland
- Viborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 16. august 2026
- Oprettet: 3. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bioanalytiker
Er du bioanalytiker? Får du energi ved at være i et fagligt spændende miljø? Er du klar til at lære håndværket i Histologisk laboratorium, at være i et job uden weekendvagter, og at være del af et kollegaskab, hvor man interesserer sig for hinanden. Så læs mere her.
Stillingen:
Vi forventer af dig:
- hvordan du tænker at anvende din faglighed i opgaverne, hvor har du styrker og hvor vil du møde udfordringer?
- hvordan din evne til samarbejde og ansvarsbevidsthed kommer til udtryk?
- hvordan du håndterer travlhed og forandringer?
- hvordan din evne til at arbejde selvstændig med opgaverne viser sig?
- og hvordan mærker dine kollegaer, at de har fået dig som ny kollega?
Dine arbejdsopgaver vil være tilpasset dine kvalifikationer, opgaverne vil spænde bredt over opgaver i histologisk laboratorium:
- modtagelse, registrering og sortering af indkomne prøver
- assistere lægerne og bioanalytikerne ved udskæring, samt udføre udskæring af prøver
- manuel indstøbning af paraffinblokke
- skæring af paraffinblokke
- fremstille reagenser og udføre manuelle farvninger
- klarmelde glas og blokke
- betjening og vedligehold af maskine til automatisk indstøbning
- betjening og vedligehold af præparationsmaskiner
- betjening og vedligehold af farvemaskiner
- arkivere glas og blokke
- deltage i diverse ad hoc-grupper og opgaver
Se mere i funktionsbeskrivelse her
Vi kan tilbyde:
- en afvekslende og spændende hverdag med mange opgaver
- ansættelse i en afdeling, der prioriterer faglig udvikling højt
- et team af gode arbejdskollegaer
- et godt arbejdsmiljø
Om afdelingen
Hos Patologi er vi fundamentet for patientens diagnose og eventuel videre behandling. Vi arbejder i krydsfeltet mellem solidt håndværk og moderne teknologi, hvor præcision, tålmodighed og nysgerrighed er vores vigtigste redskaber. Efter livets afslutning håndteres de afdøde med respekt og omhu i vores kapel.
Vores mission er at levere rettidige svar af høj diagnostisk kvalitet, fordi vi ved, at der er et menneske bag enhver vævs- og celleprøve, for hvem tiden kan være kritisk.
Vi forener en grundig og evidensbaseret tilgang med en lyst til at drive faget fremad. Når vi udvikler og implementerer ny teknologi, sikrer vi, at fremtidens diagnostik både bliver hurtigere og mere præcis. Det gør vi i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi delar viden og løser udfordringer i fællesskab i afdelingen og med andre specialer.
Vi er stolte af, at vi i 2024 blev kåret som Danmarks bedste uddannelsesafdeling for yngre læger. Hos os er læring ikke bare en opgave, men en del af vores DNA. Gennem en tryg mesterlærekultur og høj psykologisk tryghed i alle faggrupper giver vi mulighed for, at studerende og yngre læger kan vokse med ansvaret i et stærkt uddannelsesmiljø.
For os er det gode arbejdsliv essentielt. Vi tilbyder en hverdag med høj grad af indflydelse, fleksibilitet og vagtfrit arbejde, hvor vi passer på hinanden som kolleger. I patologi diagnosticerer vi ikke blot patientprøver. Vi skaber sikkerhed for patientforløbet gennem faglighed, innovation og et stærkt fællesskab.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her
hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Patologi.
Yderligere oplysninger
Din ansøgning
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk
Andre job som bioanalytiker
- Bioanalytiker blodprøver Slagelse - Region Sjælland
- 1 - 2 bioanalytikere til histologilaboratoriet, Afdeling for Patologi, Herlev Hospital
- To bioanalytikere søges til faste stillinger på Klinisk Biokemisk Afsnit, Esbjerg Sygehus. Vi søger dig, der brænder for laboratoriearbejde, patientsikkerhed og et godt kollegialt fællesskab.
- Flowcytometri-specialist Odense - Immundefekter & HIV
- Bioanalytiker Køge - SUH blodprøvetagning

