Handicaprådgiver Lemvig - Myndighedsafdelingen
Lemvig Kommune søger en socialrådgiver/socialformidler til fast stilling i Myndighedsafdelingen. Du skal have uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler samt bred erfaring fra myndighedsområdet, særligt inden for servicelovens voksenbestemmelser. Stillingen omfatter udredning, faglig vurdering, afgørelse og opfølgning inden for botilbud, bostøtte, ledsagelse og aktivitetstilbud. Du arbejder selvstændigt med borgere og eksterne samarbejdspartnere i en recoveryorienteret tilgang. 32 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 1. juni 2026.
Socialrådgiver stilling ved Lemvig Kommune, Region Midtjylland
- Lemvig, Region Midtjylland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 1. juni 2026
- Oprettet: 18. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med udfordringer inden for både handicap og psykiatri, hvor vi sætter borgeren i centrum?
Vil du være en del af en ambitiøs afdeling, hvor vi får faglighed og økonomisk styring til at spille sammen i hverdagen?
Om jobbet
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på kvalitet, sparring, og selvstændighed i opgaveløsningen. Vi bruger ugentlige teammøder til at reflektere sammen og hele tiden videreudvikle på egen praksis og faglighed, hvor borgeren og en recoveryorienteret rehabiliterende tilgang er i centrum.
Vi tilbyder løbende faglig opkvalificering i tråd med kerneopgaven, udvidet introprogram, supervision og andre indsatser i bestræbelserne på at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives.
Vi kan tilbyde dig en spændende og alsidig dagligdag, hvor ikke to dage er ens. Der vil være mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Din opgaveportefølje omfatter følgende:
- Botilbud, bostøtte og ledsagelse (jf. serviceloven §§ 83, 85, 97, 107, 108).
- Aktivitets- og samværstilbud (jf. serviceloven § 104).
- Beskyttet beskæftigelse (jf. serviceloven § 103).
- Råd og vejledning til borgere.
Du vil sammen med borgeren, borgerens netværk og tilbud arbejde målrettet på, at borgeren udvikler sine potentialer, færdigheder og kompetencer, så borgeren understøttes i at leve et aktivt og meningsfyldt liv, hvor livsmestring, recovery, og åben dialog er en del af værktøjskassen.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
- Har bred erfaring fra myndighedsområdet, særligt inden for servicelovens voksenbestemmelser.
- Evner at opbygge stærke samarbejdsrelationer til borgere, interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Kan varetage myndighedsarbejde selvstændigt, herunder udredning, faglig vurdering, afgørelse og opfølgning.
- Er vant til at inddrage økonomi som et element i dine valg af indsatser for borgerne.
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i komplekse sager.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 32 timer pr. uge og med tiltrædelse 1. august 2026 eller efter nærmere aftale.
Løn efter kvalifikationer, herunder rammerne i Ny Løn.
Ansøgning
senest 1. juni 2026
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
Denne stilling er publiceret af Lemvig Kommune via jobnet.dk

