Handicaphjælper Holeby - Personlig pleje & kørsel
Vi søger dedikerede fuldtids- og deltidshåndicaphjælpere samt vikarer til aktiv kvinde i Holeby. Du skal være fleksibel og stabil med gyldigt kørekort til kørsel i handicapbil. Opgaverne omfatter personlig pleje, praktiske opgaver og ledsagelse. Kandidaten skal være velformuleret med stærkt dansk og møde arbejdet med respekt og engagement. Ansøgningsfrist: 1. maj 2026.
Handicaphjælper stilling ved Din Hjælperordning - Holeby, Region Sjælland
- Lolland, Region Sjælland
- Der er 3 ledige stillinger
- Oprettet: 1. april 2026
- Ansøgningsfrist: 1. maj 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper
Dedikeret fuldtids-, deltids-handicaphjælpere og vikar søges hurtigst muligt
Arbejdssted: Holeby (4960)
Ansættelse: Snarest muligt
Arbejdstid: Døgnvagter
Løn: For en døgnvagt er gennemsnitslønnen 4320,00 kr./180 kr. pr. time inkl. weekendtillæg
Jeg søger hjælpere på fuldtid og deltid og tilknyttede vikarer med mulighed for fastansættelse på sigt.
Hvis du brænder for at gøre en forskel og har lyst til at indgå i et nært og tillidsfuldt samarbejde med mig i min hverdag, så kan det være dig, jeg leder efter.
Jeg er en selvstændig og reflekteret kvinde på 53 år med Cerebral Parese, og jeg har intet verbalt sprog. Jeg kommunikerer via bogstavstavle og talende computer, så det er vigtigt, at du er velformuleret og stærk i skriftligt og forståeligt dansk.
Dine opgaver vil være:
- Hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet.
- Almindelig husførelse og ledsagelse uden for hjemmet.
- Kørsel i min handicapbil, derfor er gyldigt kørekort et krav.
Hverdagen med mig:
Min hverdag er aktiv, politisk og samfundsengageret, med møder, foredrag og arrangementer over hele landet. Jeg har brug for en hjælper, som ikke kun ser opgaven som et job, men som har lyst til at blive en naturlig del af min hverdag, som en slags familie, man deler både ansvar og nærvær med.
Mine hjælpere er tæt på mig i både hverdagsrutiner og i større oplevelser. Derfor lægger jeg vægt på, at du møder mig med respekt og engagement, med varme hænder og åbent sind, men stadig med bevidstheden om, at vi har et ansættelsesforhold.
Hvem er du?
- Du er fleksibel, stabil og har situationsfornemmelse.
- Du kan træde til ved sygdom, ferie eller spontane behov, også i forbindelse med ledsagelse i Danmark og udlandet.
- Du er loyal, lyttende og har lyst til at tage del i et samarbejde, hvor du bliver vigtig for min hverdag.
Interesseret?
Skriv til:
astroam@msn.com
Skriv meget gerne dit telefonnummer, så jeg kan ringe til dig.
Denne stilling er publiceret af Din Hjælperordning via jobnet.dk


