Handicaphjælper BPA Frederiksberg - Stabil rutine
Andrea søger en handicaphjælper til sit BPA-team på Frederiksberg med start november 2026. Kandidaten skal være kvinde mellem 25 og 35 år, ikke-ryger med kørekort og rutine. Du møder Andrea om morgenen klokken 8 og hjælper med daglige aktiviteter – både personlig pleje, praktisk hjælp og ledsagelse. Vagterne er 24 timer med 5-6 pr. måned, flest på hverdage. Stabilitet, fleksibilitet og god kemi er vigtig, da I er tæt sammen mange timer. Ansøgningsfristen er 27. september 2026.
Handicaphjælper stilling ved BPA Support - Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 28. september 2026
- Oprettet: 2. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Handicaphjælper
Til mit BPA-hjælperteam søger jeg en handicaphjælper med start i nov. 2026.
Jeg søger en hjælper, der kan se sig selv i jobbet i lang tid.
Vagterne er på 24 timer, og du vil have 5-6 vagter pr. måned, flest på hverdage samt en weekend hver 5. uge. Du aflønnes med 17 aktive timer og 7 rådighedstimer.
Du møder hos mig om morgenen kl. 8 og hjælper mig dagen igennem med mange af dagens aktiviteter – stort som småt, personligt og praktisk. Om natten sover du i min lejlighed og hjælper mig, hvis jeg har behov for det.
Vagtplanen kører i et fast rul over 5 uger med et team på 5 hjælpere. Der vil af og til forekomme ændringer.
Du får selvfølgelig den nødvendige oplæring.
Om mig
Jeg hedder Andrea og er 28 år. Jeg er glad, positiv og aktiv og bor i min egen lejlighed på Frederiksberg.
Sport fylder rigtig meget i min hverdag, da jeg dyrker FrameRunning og er på para-atletiklandsholdet. Jeg træner 4 gange om ugen på atletikstadion, udendørs og i al slags vejr. Derudover 2 gange ugentligt fys-og styrketræning. Jeg træner primært på Frederiksberg og af og til i weekender på Fyn og i Jylland. Jeg deltager i en del stævner i løbet af sæsonen, hvor der også kan være overnatninger.
Når jeg ikke træner, kan jeg lide at strikke og bage, madlavning og andre kreative ting, drikke kaffe, shoppe, se venner og familie, møder i netværksgruppe og selvfølgelig skal jeg også slappe af og hygge, grine en masse og så elsker jeg dyr.
Jeg går op i hvordan jeg ser ud, jeg interesserer mig for tøj, hår og make-up og for boligindretning og jeg kan lide, at min lejlighed fungerer og er pæn og ren. Jeg hygger mig også med at dyrke og passe mine planter. Jeg har en plantekasse i en byhaveforening, hvor jeg forsøger at dyrke grøntsager og lidt blomster.
Jeg sidder i manuel kørestol, da jeg har meget dårlig balance og jeg udtrættes let – jeg kan mange ting selv, men har brug for hjælp/håndsrækninger til mange ting i hverdagen:
- Forflytninger til og fra kørestolen
- Let hjælp til bad, personlig pleje og påklædning
- Madlavning og indkøb – jeg spiser ikke okse- og svinekød
- Rengøring og tøjvask
- Køre min bil og hjælpe mig ind og ud
- Hjælpe mig med praktiske ting dagen igennem både ude og hjemme
- Ude af huset har jeg brug for hjælp til at køre kørestolen, trapper, toilet, hjælp ved træning mm.
Om dig
- Du er kvinde og mellem 25 og 35 år
- Du ryger ikke
- Du har kørekort og rutine
- Du er stabil og fleksibel både over for mig og dine kollegaer i teamet
- Du er villig til at hjælpe til ved sygdom i hjælperteamet med kort varsel
- Du er tålmodig, omsorgsfuld og har situationsfornemmelse
- Du er praktisk anlagt og selvkørende når du er blevet bekendt med jobbet
- Du har et godt overblik og kan hjælpe og støtte mig når der er behov
- Du har humor og godt humør
- Du kan sætte dit tempo efter mit og mine behov
- Du har ikke allergi overfor dyr
Da vi er tæt sammen i mange timer, betyder det meget for mig, at vi har god kemi, du behøver ikke at have erfaring som handicaphjælper, i bund og grund skal du hjælpe mig til at leve mit eget liv.
Ansøgningsfristen er d. 27. september og samtaler afholdes i uge 41.
Lønvilkår efter kommunens gældende takster, p.t.: 164 kr. + tillæg.
Jeg glæder mig til at høre fra dig,
Kærlig hilsen
Andrea
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger.
BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil HER
Denne stilling er publiceret af BPA Support via jobnet.dk


