Handicap- og psykiatrirådgiver Glostrup - Serviceloven

Glostrup Kommune søger to socialrådgivere til myndighedssagsbehandling i Center for Handicap, Psykiatri og Misbrug. Du skal udarbejde udredninger og vurderinger af borgernes behov, yde rådgivning med rehabiliterende tilgang og koordinere tilbud. Arbejdet omfatter samtaler, tilsyn og opfølgning inden for socialpsykiatri, handicap og misbrug. Vi søger strukturerede personer med stærke kommunikative evner, IT-kompetencer og evne til selvstændigt arbejde. Ansøgningsfrist: 22. maj 2026.

Socialrådgiver stilling ved Glostrup Kommune, Region Hovedstaden

  • Glostrup, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 22. maj 2026
  • Oprettet: 21. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialrådgiver

Socialrådgiver til Center for Handicap, Psykiatri og Misbrug

Brænder du for at arbejde med voksne med særlige behov – og trives du med myndighedsopgaver? Så har du nu mulighed for at blive en del af et engageret og dynamisk team i Glostrup Kommune.

Vi søger to ansvarsbevidste socialrådgiver til to fuldtidsstillinger som myndighedssagsbehandler i Center for Handicap, Psykiatri og Misbrug. Du vil indgå i et team med otte dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor vi arbejder med myndighedsopgaver inden for socialpsykiatri, handicap, misbrug, hjemløshed og andre sociale problemstillinger.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse af udredninger og vurderinger af borgerens behov (VUM)
  • Rådgivning og vejledning med afsæt i en rehabiliterende tilgang
  • Udarbejdelse af indstillinger til visitationsudvalget
  • Personlige tilsyn med borgere i bo- og dagtilbud
  • Samtaler med borgere om støttebehov
  • Koordinering og opfølgning på igangværende tilbud med fokus på progression

Vi arbejder inden for Servicelovens §§ 85, 97,98, 99, 101–104, 107–110 samt Lov om specialundervisning for voksne.

Vi forestiller os, at du:

  • Tager ansvar og bidrager til fleksibel opgaveløsning
  • Arbejder struktureret og har godt overblik
  • Har stærke kommunikative evner og skaber gode relationer til borgere
  • Er økonomisk bevidst i valg af tilbud og løsninger
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i tværfagligt samarbejde
  • Er rutineret IT-bruger og har gode skriftlige kompetencer
  • Har fokus på muligheder frem for begrænsninger

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj grad af selvstændighed og ansvar
  • Grundig oplæring i systematik, socialfaglige metoder og lovgivning
  • Mulighed for sparring med juridisk konsulent
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til humor og fællesskab
  • Kollegaer, der værdsætter samarbejde og sammenhold

Ansøgning:

22. maj 2026.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Sobia Akhtar

Denne stilling er publiceret af Glostrup Kommune via jobnet.dk