Handelsfag HHX/HTX Aars - Himmerlands

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser søger to undervisere til HHX/HTX i Hobro inden for international økonomi, virksomhedsøkonomi og afsætning. Du skal have relevant kandidatuddannelse og undervisningskompetence i mindst ét af fagene. Pædagogikum forudsættes eller skal gennemføres. Erfaring fra gymnasial undervisning er en fordel. Du skal kunne skabe engagerende undervisning med praksisnærhed og arbejde aktivt sammen med kolleger om udvikling. Tiltrædelse 1. august 2026. Ansøgningsfrist: 26. maj 2026.

Gymnasielærer stilling ved Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - Aars, Region Nordjylland

  • Aars, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 26. maj 2026
  • Oprettet: 1. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Gymnasielærer


Vil du være med til at gøre fagene levende – og give eleverne udsyn til verden? På HEG i Hobro arbejder vi med undervisning, der rækker ud over klasselokalet. Her kobler vi faglighed med virkeligheden, og vi giver eleverne både indsigt, udsyn og mod på fremtiden.

To undervisere til fuldtidsstillinger

Derfor søger vi inden for handelsfagene international økonomi (IØ), virksomhedsøkonomi (VØ) og afsætning med tiltrædelse 1. august 2026.

Undervisning med mening

På HHX i Hobro er undervisningen kendetegnet ved variation, praksisnærhed og et stærkt internationalt perspektiv. Du vil blive en del af en hverdag, hvor:

  • Undervisningen veksler mellem teori, cases og virkelighedsnære problemstillinger
  • Eleverne arbejder med erhverv, økonomi og globale sammenhænge
  • Relationer og trivsel er en forudsætning for læring

Vi tror på, at faglighed først for alvor giver mening, når eleverne kan se, hvordan den bruges i praksis.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant kandidatuddannelse (cand.merc., cand.oecon. eller tilsvarende) med minimum to faggymnasialt niveau
  • Har undervisningskompetence i ét eller flere af fagene IØ, VØ og afsætning
  • Har pædagogikum – eller er indstillet på at gennemføre det
  • Har undervisningserfaring fra gymnasial uddannelse (en fordel, men ikke et krav)
  • Kan skabe tydelig og engagerende undervisning for elever med forskellige forudsætninger
  • Har lyst til at indgå aktivt i samarbejde med kolleger om udvikling af undervisning

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt og kollegialt miljø med høj grad af videndeling
  • Et gymnasium, hvor der er kort vej fra idé til handling
  • Mulighed for at præge udviklingen af både fag og didaktik
  • En arbejdsplads præget af fællesskab, ordentlighed og engagement
  • Et levende campusmiljø med både HHX, HTX og erhvervsuddannelser

Hos os er der plads til både ambitioner, nysgerrighed og forskellighed – både hos elever og medarbejdere.

Om os

HEG – Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser – er et samlet uddannelsescenter i Aars og Hobro med fokus på kvalitet, trivsel og stærke læringsmiljøer. På HHX i Hobro bliver du en del af et gymnasialt miljø, hvor vi tager elevernes interesser og fremtidsdrømme alvorligt og arbejder målrettet med at ruste dem til videre uddannelse og arbejdsliv.

Det praktiske

Vi forventer, at holde ansættelsessamtaler i uge 23 og 24. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte rektor Pernille Dyrholm for yderligere spørgsmål. Tlf.: +45 23995270 Mail: pad@heguddannelser.dk

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest 26. maj 2026 kl. 23.59.


Denne stilling er publiceret af Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser via jobnet.dk